Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 25/06/2025 - 07:32

Iran har på 12 dage anholdt 700 personer for forbindelse til Israel

I løbet af Israel og Irans konflikt er 700 personer i Iran blevet anholdt for at have forbindelse til Israel.

Dado Ruvic/Reuters

Af: /ritzau/

Iran har under den 12 dage lange konflikt med Israel anholdt 700 personer, som er under anklage for at have forbindelse til Israel.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nour News onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Siden Israel natten til fredag i sidste uge indledte en operation i Iran, har der været flere meldinger om anholdelser i Iran, hvor de anholdte er blevet beskyldt for at have en relation til spiontjenester i Israel.

Det fremgår ikke af meldingerne fra Nour News, om alle de 700 anholdte menes at have haft forbindelse til spiontjenester.

Flere internationale medier - heriblandt CNN og Newsweek - har i samme periode rapporteret, at Iran skal have optrappet jagten på personer, der spionerer for Israel.

Onsdag morgen er tre mænd blevet henrettet i Iran, rapporterer det iranske nyhedsbureau Mizan ifølge Reuters.

Det er sket, efter at de var blevet dømt til døden for angiveligt at have samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste Mossad og for at have smuglet udstyr, som angiveligt var blevet anvendt i et attentat.

Iran meddeler jævnligt om anholdelser og henrettelser af spioner, der mistænkes for at arbejde sammen med udenlandske efterretningstjenester, heriblandt ærkerivalen Israel. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter konflikten mellem Iran og Israel brød ud 13. juni, har det iranske styre varslet hurtige retsprocesser, når det gælder personer, der er blevet anholdt for at samarbejde med Israel.

Således har der i de seneste dage været flere meldinger om henrettelser af personer i Iran, som af iranske domstole er blevet dømt for at have haft forbindelse til Mossad.

Ifølge FN's Menneskerettighedsråd blev 975 personer sidste år henrettet i Iran. De fleste blev henrettet for forbrydelser, der var relateret til narkotika.

En våbenhvile mellem Iran og Israel trådte i kraft tidligt tirsdag morgen.

/ritzau/

London, 26/06/2025 - 21:47

Vogues indflydelsesrige chefredaktør stopper på posten efter 37 år

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Anna Wintour var som chefredaktør på Vogue blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 26/06/2025 - 21:22

Efter årtier stopper Anna Wintour som chefredaktør på Vogue

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Wintour begyndte som chefredaktør i 1988 og var blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue, oplyser virksomheden.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart ikke selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Når du køber alkohol og tobak med hjem uden for EU

Du må maksimalt tage én produkttype med hjem inden for hver kategori, medmindre andet er angivet. :

Alkohol:

* 1 liter spiritus (over 22 procent alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus) eller

* 2 liter hedvin (på eller under 22 % alkohol, fx portvin, sherry og madeira) og

* 4 liter bordvin (for eksempel rød-, hvid- og rosévin og vinbaseret cider) og

* 16 liter øl (og ølbaseret cider)

* Altså må du eksempelvis ikke både medbringe 1 liter spiritus og 2 liter hedvin, men du må gerne medbringe 2 liter hedvin og 4 liter bordvin.

Tobak:

* 200 cigaretter eller

* 100 cigarillos (af maksimalt 3 gram per styk) eller

* 50 cigarer eller

* 250 gram røgtobak

Kilder: toldst.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forskel på at vælge rød og grøn udgang

Køber du 600 cigaretter med hjem fra et ikke-EU-land, skal du betale told af de 400

Hvis du vælger den røde udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* I alt 1208 kroner skal du af med.

Hvis du vælger den grønne udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* Bøde (2 x told og afgifter) er 2400 kroner

* I alt 3608 kroner skal du af med.

Kilder: toldst.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek