Bruxelles, 05/06/2025 - 13:57
I dag skal Nato bestemme styrkemål - forsker frygter regningen
Ifølge forsker Rasmus Brun Pedersen opbygger Nato et territorielt forsvar med tropper og styrket luftforsvar.
Yves Herman/Reuters
Af: /ritzau/
Nato er ved at genopbygge et traditionelt territorialt forsvar. Det kan ende med en dyr regning, og nogle lande vil få meget travlt.
Det mener Rasmus Brun Pedersen, som er forsker i international politik ved Aarhus Universitet.
- Det er hele paletten af kapaciteter, man ruster op med. Det bliver barsk læsning, når det bliver meldt ud, for det bliver rigtig, rigtig dyrt, siger han.
Torsdag mødes Nato-landenes forsvarsministre i Bruxelles for at diskutere Natos styrkemål frem mod Nato-topmødet i Haag i juni.
Her skal ministrene finde ud af, på hvilke områder Nato skal ruste op. Ifølge forskeren kan planen komme til at tage hårdt på økonomien.
Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, har torsdag morgen løftet sløret for, at det tyske forsvar skal have op mod 60.000 flere soldater i sin hær.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kunne ligeledes torsdag morgen berette, at man ønsker at fremskynde den forlængede 11-måneders værnepligt, og at en såkaldt mobiliseringsstyrke af reservister skal kunne forsvare Danmark i tilfældet af krise.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen bærer Natos oprustningsplan præg af, at man ønsker at kunne føre territoriale forsvarskampe.
- Krigens logik er, at man skal kunne udskifte, i takt med at man nedslider styrkerne. Den eneste måde at gøre det på, er ved at have et rul af styrker, der kan komme ind i en mulig krig gradvist.
- Det er jo den gamle måde at gøre det på. Man mister soldater, og så kan de erstattes.
Samtidig mener han, at det kan tage lang til at opbygge reserven.
- Og det er dyrt, fordi man tager store dele fra arbejdsstyrken og sætter dem til at overtage opgaver i militæret. Det vil tage på økonomien, siger Rasmus Brun Pedersen.
Han mener samtidigt, at nogle lande kan få travlt med at skulle opnå Natos mål om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
3,5 procent af bnp skal bruges på direkte forsvarsinvesteringer. 1,5 procent skal bruges på samfundsberedskab.
- Det er en meget ambitiøs plan, hvis man skal nå det i alle lande. Der er meget forskellige udgangspunkter for landene.
- Polen bruger allerede fire procent, og Spanien ligger stadig og roder på to procent, siger Rasmus Brun Pedersen.
/ritzau/
