København, 03/04/2026 - 18:59
Politiet efterlyser 37-årig mand der har været væk i fire døgn
Nordjyllands Politi søger efter en 37-årig mand med hunde og helikopter ved Limfjordens udmunding.
Af: /ritzau/
Nordjyllands Politi leder efter en 37-årig mand, som sidst er blevet set tirsdag.
Det siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
- Vi leder efter ham med hunde og helikopter. De pårørende har ikke kunnet få kontakt til ham, og vi er bekymrede for, at der er sket en ulykke, siger han.
Vagtchefen vil ikke oplyse yderligere om, hvilken ulykke der kan være sket.
Den 37-årige var formentlig iført waders. Hans bil er blevet fundet ved Kystvej i Egense, der ligger syd for Limfjordens udmunding.
Politiet har ikke kunnet spore tegn fra den 37-årige siden onsdag.
Har man oplysninger om sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
/ritzau/




