København, 26/05/2025 - 09:29
Multietniske skoler modsiger Folketingets ledelse i Palæstina-sag
Israel-Palæstina-konflikten bliver ikke en del af næste års skolevalg, har Folketingets ledelse besluttet.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
En række skoler med en stor del af elever med anden etnisk herkomst end dansk udtaler, at situationen i Mellemøsten, altså Israel-Palæstina-konflikten, sagtens kan diskuteres med eleverne, uden at det skaber problemer.
Det skriver Jyllands-Posten, som har talt med en række skoler.
Meldingen kommer, efter at et flertal i Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, har besluttet ikke at medtage emnet "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ved skolevalget næste år.
Folketingets formand, Søren Gade (V), har udtalt, at den debat kan "sætte brand i en klasse".
Den udlægning er John Nielsen, skoleleder på Nørrebro Park Skole i København, uenig i. Omkring 40 procent af skolens elever har ifølge Jyllands-Posten en anden etnisk baggrund end dansk.
- Det er farligere at lukke munden på eleverne. Så risikerer konflikten først for alvor at blive et problem, siger John Nielsen til Jyllands-Posten.
Han tilføjer, at der allerede bliver talt om emnet i nogle klasser, og at skolen ikke har oplevet problemer.
Også Helle Mønster, som er leder for Ellehøjskolen på kanten af Gellerupparken i Aarhus, siger, at emnet sagtens kan diskuteres blandt eleverne.
Skolen har omkring 90 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk.
- Vi har talt om Gazakonflikten under hele krigen, uden at diskussionen eksploderer. Hvis vi skal opdrage vores unge til at deltage i demokratiet, dur det ikke at lægge censur på. Vi skal i stedet sikre faste rammer og klare spilleregler for snakken, så der ikke opstår konflikter, siger Helle Mønster til mediet.
Samme meldinger kommer fra Vestre Skole i Odense og Gl. Lindholm Skole i Aalborg. Begge skoler har omkring 25 procent elever med en anden etnisk baggrund end dansk.
Det var Politiken, som tidligere på måneden kunne berette, at emnet med Palæstina ikke blev en del af skolevalget.
Selve grundlaget for at udelade Palæstina-debatten vakler også. Ifølge Jyllands-Posten er beslutningen truffet i Folketingets Præsidium efter vejledning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).
Men vejledningen bygger på et "bekymringsbrev", som ifølge næsten alle afsendere er blevet misforstået.
Så meget, at "Folketinget bør omgøre sin beslutning", mener Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Fem af seks foreninger, som står bag brevet, mener, at Stuk har misforstået budskabet i brevet, som blev sendt efter det seneste skolevalg i 2024.
Før 2024-skolevalget uddelte Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) falske flybilletter, som lignede en envejsbillet fra Danmark til Mellemøsten. Det fik seks foreninger, blandt dem Danske Skoleelever samt Skole og Elever, til at sende et brev til blandt andre Folketingets ledelse.
Formålet med brevet var ikke, at emner skulle fravælges fremover, men at ingen skulle opleve at blive "udskammet". Det var noget af det, som DFU-kampagnen fik kritik for.
Formålet med skolevalget er "at styrke unges demokratiske dannelse og deres politiske selvtillid", står der på Folketingets hjemmeside.
Skolevalget afholdes hvert andet år, og næste gang er altså i 2026. Det er for elever i 8.-10. klasse. Skolevalget foregår over tre uger og skal ligne en valgkamp som under et folketingsvalg.
Det hele afsluttes med en valgaften på Christiansborg, hvor valgresultatet bliver afsløret på landsdækkende tv.
/ritzau/
