* Maria Fantino hedder egentlig Maria Emilie Prehn Hansen. Navnet Fantino fik hun som kælenavn som helt ung af en veninde, og det har holdt ved lige siden.

* Hun er født i 1995 i København, hvor hun stadig bor.

* Blev i 2015 som 20-årig optaget på Talentholdet på DR.

* Efter forløbet blev hun vært på P3-programmet "Curlingklubben" sammen med makkeren Christian Bonde.

* Ud over radioprogrammet lavede "Curlingklubben" også flere tv-udsendelser.

* Maria Fantino og Christian Bonde har fortsat deres professionelle makkerskab, efter at Maria Fantino blev ny X Factor-vært. De laver i dag podcasten "Fantino og Bonde" på Bauer Media sammen.

* Privat blev Maria Fantino i sommer gift med ingeniøren Emil Charlie Hansen.

Kilder: Alt for damerne, Bauer Media.

/ritzau/

Maria Fantino er efter tre år ikke længere den nye i klassen i "X Factor".

I den kommende sæson, som sendes i 2026, har sangeren Benjamin Hav overtaget den dommerstol, som musikeren Simon Kvamm hidtil har siddet på.

- Det er ligesom i folkeskolen. Man er den nye, indtil der starter en ny i klassen, konstaterer Maria Fantino

- Nu er det Benjamin, der er den nye, og nu kan jeg rigtig kloge mig og fortælle ham, hvordan det hele fungerer. Det glæder jeg mig rigtig meget til, lyder det fra hende.

Der bliver også endnu et nyt navn bag dommerbordet ud over Benjamin Hav. Efter pressemødet i august, hvor dommertrioen blev præsenteret, har Oh Land måttet trække sig grundet personlige årsager, der gør, at hun har brug for ro og må pause alt omkring sig.

I stedet er musikeren Drew Sycamore trådt til og fuldender trioen, som ud over hende og Benjamin Hav også består af programmets grand old man, Thomas Blachman.

Så Maria Fantino kan byde velkommen til to nye navne i "X Factor".

Da hun selv overtog jobbet i "X Factor" fra Sofie Linde, som hun kender, fra dengang de begge arbejdede på DR, rådførte Maria Fantino sig hos hende om både de helt små ting til store sager som lønforhandlinger.

Nu står Maria Fantino selv klar i kulissen med gode råd til Benjamin Hav over.

Især ved hun, hvad hun ikke ville gøre igen.

- Jeg vil helt klart have fornuftige sko på til alle auditions - nu skal dommerne jo heldigvis sidde ned, men det er stadig nogle lange dage, så han skal nok heller ikke have et par bukser på, der strammer, eller en sweater, der kradser. Og så skal man lade være med at gå i slikket, lyder det fra Maria Fantino.

- Der er rigtig meget slik, når man laver audition. Og når først man er gået i gang, så kører det bare. Så det er nemmere bare at holde sig væk. Og så vil jeg råde ham til bare at give sig hen, fordi "X Factor" kommer til at fylde så vanvittigt meget i ens liv, når man laver det. Og det er også det, der gør det rigtigt fedt - og en lillesmule skørt, lyder det fra den 30-årige tv-stjerne.

Der er ifølge Maria Fantino ikke rigtigt tid til at så meget andet end "X Factor", når liveshowene stryger over skærmen. Så hun er glad for, at hendes venner og familie er så opbakkende, som de er.

Hendes mand, ingeniøren Emil Charlie Hansen, som hun blev gift med i sommer, øver manuskriptet med hende og spiller X Factor-melodien på sit keyboard og agerer de forskellige dommere.

- Noget af det bedste, når man laver liveprogrammerne, er at se sine venner og sin familie blandt publikum, lyder det fra hende.

18. sæson af "X Factor" får premiere i 2026.

/ritzau/

Jobpatruljen har spurgt 3282 unge mellem 13-17 år om deres fritidsjob. Her er nogle af udfordringerne:

* 96 procent har oplevet et eller flere brud på reglerne i deres ansættelsesforhold.

* Mere end hver fjerde er ikke opmærksomme på, at de har visse rettigheder, når de er på arbejde.

* Den gennemsnitlige timeløn er 77,77 kroner i timen. Cirka 20 procent modtager dog ikke løntillæg for eksempelvis aften- og weekendarbejde.

* Flere end otte ud af ti af de undervisningspligtige unge har vagter, som varer mere end de tilladte to timer på en skoledag.

* Knap 25 procent får ikke den pause, som de ifølge loven har krav på.

Kilde: Jobpatruljens evalueringsrapport 2024.

/ritzau fokus/

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/