Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/11/2021 - 01:02

Støttepartier kræver afgifter på flybilletter

En returbillet til Paris kan stige med 555 kroner, hvis der indføres afgifter på flybrændstof.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Hvis flybrændstof bliver pålagt de samme afgifter som benzin til biler, vil flybilletter blive markant dyrere.

Helt konkret vil en returbillet til den franske hovedstad, Paris, stige med 555 kroner, og en returbillet fra København til Aalborg vil blive 179 kroner dyrere.

Det viser en beregning, som den grønne tænketank Concito har lavet på Politikens opfordring.

Denne viser også, at returbilletten til Grækenlands hovedstad, Athen, bliver 910 kroner dyrere. Imens gælder den dobbelte prisstigning for en returbillet til den thailandske hovedstad, Bangkok. Her vil den stige med 1813 kroner.

De prisstigninger, som afgifter på flybenzin vil medføre, er ikke chokerende høje. Det mener Susanne Krawack, der er seniorkonsulent i Concito.

Hun kalder desuden konkurrencen for "stærkt ulige".

- Det er megameget dyrere at tage toget til Paris. Det kan denne afgift ikke i sig selv rette op på, siger hun til Politiken.

Både Enhedslisten og SF kræver, at der bliver indført flyafgifter i finansloven for næste år.

- Vi har en regering, som har foden på bremsen. Det er underligt, når vi er det eneste land i miles omkreds uden flyafgifter, siger Rasmus Nordqvist, SF's klimaordfører, til Politiken.

Radikale Venstre, der også er støtteparti, vil kun have en afgift i finansloven, hvis pengene går tilbage til flyselskaberne.

Imens afviser transportminister Benny Engelbrecht (S) at indføre en dansk flyskat nu. Dog henviser han til, at regeringen "næste år vil komme med en samlet plan for grøn omstilling af flytrafikken", og at det kræver "fælles fodslag på tværs af landene".

Det siger han i en skriftlig kommentar til avisen.

Klimarådet har anbefalet, at Danmark indfører en passagerafgift, ligesom blandt andet Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har gjort.

Niels Buus Kristensen, forskningsleder ved det norske Transportøkonomisk Institut og næstformand for Klimarådet, understreger dog over for Politiken, at det kun er i mangel af den bedste løsning: afgifter på brændstof.

Han anslår desuden, at antallet af passagerer i grove tal vil falde med 15 procent ved de prisstigninger, Concito er nået frem til. Mellem København og Aalborg vil det falde med 10 procent.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek