Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

16/03/2023 - 10:00

Spot en ludoman: Det skal du kigge efter

Ludomani er "den usynlige afhængighed" og kan derfor være svær at få øje på, fortæller spilbehandlingsekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Det kan være svært at opdage en afhængighed, som du som pårørende ikke rigtig kan se eller lugte.

Sådan er det lidt med ludomani og andre grader af pengespilsproblemer, forklarer Henrik Thrane Brandt, der er centerleder i Center for Ludomani, som behandler spilafhængighed over hele landet.

Han kalder det for den "skjulte afhængighed", som kan være utrolig svær at få øje på, men ikke desto mindre er det vigtigt, at den bliver spottet.

- Ofte går der tre-fire år, fra de har udviklet ludomani, til at de søger hjælp.

- Jo længere vedkommende trækker det, jo sværere bliver det at rette op på. Så vi vil gerne have dem ind så tidligt som muligt, siger han.

Ifølge Spillemyndighedens seneste undersøgelse om pengespilproblemer i Danmark fra 2021 er der sket en fordobling af voksne over 18 år, som har "pengespilproblemer af en varierende grad".

Faktisk er det gået fra cirka 212.000 personer (5,2 procent) til 478.000 personer (10,9 procent) fra 2016 til 2021.

- Der blev også lavet en undersøgelse på de 12-17-årige, som viser dybt bekymrende tal, fortæller Henrik Thrane Brandt.

- I den aldersgruppe er der procentvis lige så mange, som har udviklet ludomani som de voksne.

Ifølge undersøgelsen har cirka 24.500 børn og unge pengespilsproblemer i varierende grad, hvilket svarer til omkring seks procent.

Dog er der alligevel nogle ting, som du kan holde øje med for at komme problemerne i forkøbet, fortæller centerlederen.

- Temperamentet begynder at ændre sig, og de kommer tit med historier, der ikke rigtig holder.

- Det kan være, de begynder at komme senere hjem, ikke overholder aftaler eller ikke kan forklare, hvorfor der er kommet en ekstra regning, som de har brug for at låne penge til, siger han.

Desuden peger Henrik Thrane Brandt også på en række fysiske kendetegn.

- Det kan være stress, øget sygdom, rastløshed og humørsvingninger. Nogle udvikler også angst og depression.

Hos Spillemyndigheden peger Linda Lomborg, der er kontorchef for blandt andet StopSpillet, som er myndighedens hjælpelinje om spilafhængighed, på mange af de samme ting.

- For en spiller er kendetegnet, at vedkommende har en overoptagethed af spillet, og at man tilsidesætter sociale planer.

- Desuden kan man også opleve vredesudbrud, hvis en pårørende spørger ind til problemet, siger hun.

Hun fortæller også, at der ofte er meget skyld og skam forbundet med ludomani, og at det derfor er vigtigt at søge om hjælp.

- En ulykke kommer sjældent alene, og ofte er ludomani ikke deres eneste problem. Nogle har også problemer med alkohol eller stoffer samt depression og angst.

Har du spilproblemer, eller har du mistanke om, at en nær dig har, kan du ringe gratis til StopSpillet, som fortroligt rådgiver om ludomani.

Du kan også ringe til Center for Ludomani, der anonymt og gratis rådgiver og behandler personer og pårørende til personer med ludomani.

- Får du som pårørende en mistanke, så hold fast i den mistanke, og ring ind. Vi er klar med vejledning, siger Henrik Thrane Brandt.

- Det er ikke flovt. Ludomani er et meget stort samfundsproblem, og det vigtigste er at bede om hjælp, siger han.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek