Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/09/2024 - 08:00

Heino Hansen: Jeg arbejder godt i trods og modstand

Heino Hansen forsøger at være kontrasten til det etablerede, når han går på scenen. Torsdag den 12. september fylder den kendte komiker 40 år.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Inde i Heino Hansen bor Rhino.

En indre stemme - en karakter - der driller den kendte komiker rigtig meget for tiden, fortæller Heino Hansen. Især med at Ritzaus Bureau vil lave et fødselsdagsportræt af ham i anledning af hans 40-års fødselsdag 12. september.

- På den ene side er jeg bare vildt beæret. Og på den anden side kører der en sjov dialog oppe i hovedet om, hvordan ham fra Heino i hegnet-showet kan ende med at blive sådan en, man laver sådan et interview med, fortæller Heino Hansen.

- Jeg kommer aldrig nogensinde til at finde et svar på, hvordan jeg har det med at være blevet folkelig. For når man er en rebel, er det faktisk en form for bandeord. "Hvorfor kan I lide det her?". Jeg kom jo ind og disruptede formatet.

Heino Hansen er født og formet i og af Næstved, og det fornægter dialekten ikke.

Her opvoksede han helt traditionelt som far, mor og børn, indtil forældrenes skilsmisse sprængte den klassiske konstellation.

Indtil boligsituationen kom på plads, boede Heino Hansen i en campingvogn sammen med sin mor. Da de flyttede ind i en ny lejlighed, stod der et ekstra navn på postkassen. Heino Hansens mor var blevet gift. Dog et proformaægteskab for at redde en bekendt fra at blive hjemsendt til Tyrkiet.

Det var ikke noget, Heino Hansen snakkede højt om. Men snakke gjorde han ofte. Mest med sig selv. Ellers når han brugte humoren som et værn.

Heino Hansen har ikke den stereotype historie om at være klassens klovn. I 8. klasse skrev han stil om at vågne to timer senere om mandagen, hvilket var perfekt, for så var mandagen to timer kortere.

Læreren læste stilen op, og reaktionen var til topkarakter.

- Det var her, monstret blev skabt, fortæller Heino Hansen.

- Gud, hvor var det sjovt at skrive jokes. Og gud, hvor fedt at høre folk grine af dem bagefter!

Der gik dog noget tid, inden monstret blev sluppet løs.

Efter folkeskolen forsøgte Heino Hansen at gennemføre handelsskolen. Men så gik han til hånde som arbejdsmand, indtil han tog værnepligten. På den anden side af militæret, stod han uden arbejde og kom på understøttelse og skulle i aktivering.

Han spurgte derfor rundtomkring, om der var nogen, der manglede en som ham, og det gjorde de op til julebagningen i Føtex Friheden i Hvidovre. Her pakkede Heino Hansen brød, og når der var travlt, fik han lov til at køre røremaskiner og sætte krydderboller på plader.

Måneden efter begyndte han i lære som bager.

- Det var faktisk et meget rart arbejde. Det var om natten, og man kunne stå og snakke lidt om fodbold - jeg er ikke så god til kundeservice og -kontakt - og så vidste jeg også, at der var en plan de næste tre-fire år, fortæller han.

- Det var også der, jeg samtidig begyndte med standup. Det var sådan noget med at tage til open mic om aftenen i København. Jeg var helt ny, så jeg fik fem minutter inde på Den Glade Gris eller Barbar Bar. Bagefter skulle jeg møde direkte ind 23.30 i Helsingør og lave jordbærtærter og så hjem at sove og forfra igen. Det kan lyde hårdt. Men det var det ikke, for jeg elskede det.

I dag bager han mest til sine sønners fødselsdage. For Heino Hansen gjorde sig så bemærket ved open mic-aftenerne, at han kom til casting og blev en af radioværterne på The Voice. Samme år var han kommet på andenpladsen til DM i standup.

Et afbud blev dog for alvor startskuddet mod stjernerne.

En kendt komiker var blevet syg til et stort show, og Heino Hansen blev hastet ind som vikar. Her leverede han noget af det allerbedste, han nogensinde har præsteret, og det fik telefonen til at ringe, og Heino Hansen kom med i en række mainstreamprogrammer på tv.

- Jeg føler, det er et langt sejt træk, der har gjort, at jeg har fået chancen i nogle små, specifikke ting. Men du kan enten ramme forbi eller ramme plet. Og det er ikke altid kun op til dig selv, siger Heino Hansen og kalder sin egen historie en blanding af held og talent.

- Det, jeg prøver at sige, er, at jeg ikke sidder og giver mig selv hele æren, når det går godt - og jeg tager ikke hele skylden, når det går skidt.

Heino Hansen debuterede med konceptshowet "Heino & Jakobs onemanshow" med kollegaen Jakob Svendsen i 2013.

I 2016 lavede han sit første show i helt eget navn; det føromtalte "Heino i hegnet", der simpelthen gik ud på, at han drak sig, ja, i hegnet foran publikum.

Så fulgte showet "Heino what you did last summer" med makkeren Palle Birch, inden han i 2021 præsenterede sit første store onemanshow. Tilmed var han og hustruen Cecilia lige blevet forældre for anden gang.

Parret mødte hinanden tilbage i 2014 via datingappen Tinder.

Selv om Heino Hansen endte med at måtte skide i en skraldespand på Næstved Station, da de ventede på toget tilbage til København efter at have været til Grøn Koncert, blev hun ikke skræmt af lugten i bageriet.

Det var kærlighed ved første klik.

- Hun er supersej. Jeg forestiller mig, at det er krævende at være sammen med mig. Hun er jurist og har jo lidt ofret sin hardcore karriere for, at jeg kan udføre min, siger Heino Hansen nøgternt.

- Det har jeg det blandet med. Men efter vi har fået børn, har vi fundet ud af, hvordan hun kan hjælpe til med det, jeg laver, så det ikke kun er mig, men os alle, der er væk sammen, når jeg er på tour.

Selv om Heino og Cecilia blev forelskede i Næstved trods skraldespandssituationen, er den lille familie i dag flyttet til København - der er simpelthen kortere hen til comedyklubberne.

- Jeg elsker Næstved. Men når man er lidt en "odd one", er København også bare et superdejligt sted. Der er folk i værste fald ligeglade med hinanden, men i bedste fald omfavner de forskellighederne, siger Heino Hansen.

- Jeg vil gerne ende mine dage i Næstved, men altså ikke lige nu. Jeg er ikke bange for at dø - og lige nu heller ikke for at rykke længere frem i geledderne. Men jeg bruger faktisk ekstremt meget tid på at være bevidst om at være i det kapitel, jeg nu er i. Ellers er man hele tiden ude af sync med virkelighedsopfattelsen af nutiden.

Næstved var også stedet, Heino Hansen fik karrierens første stående applaus. Det skete, efter at han havde optrådt med sit første store onemanshow, og han måtte vende sig om for ikke at flæbe.

Han modtog endnu en stående applaus den følgende sommer. Her fik han prisen som Årets Komiker ved det hedengangne Zulu Comedy Galla.

Men den gav ham samme følelse, som 40-års fødselsdagsinterviewet giver ham nu.

- Jeg arbejder ret godt i trods og modstand, så jeg havde det supermærkeligt ved at modtage sådan en hyldest, fortæller han åbenhjertigt.

- Det var en meget sjov kamp, faktisk, at være igennem i hovedet, at jeg lige pludselig ikke rigtig kunne definere mig som komiker, fordi min definition var at være kontrasten til noget etableret.

Senest har Heino Hansen medvirket i TV 2-programmet "Forræder", og her fik han det, han med egne ord kalder en re-branding.

I programmet deles deltagerne op i to grupper af henholdsvis loyale og forrædere. Men også de udpegede forrædere skal foregive at være loyale.

Heino Hansen blev forræder og stemte undervejs samtlige af sine medsammensvorne ud for at foregive sin loyalitet over for de godtroende ægte loyale.

Heino Hansen blev kaldt mastermind, og ifølge ham gik det op for folk, at han slet ikke er så dum endda.

- Jeg var ikke helt opmærksom på, hvor grelt det egentligt var med det. Men er det ikke, fordi jeg har sådan en goofy karakter? Sådan: "Jeg har ikke fattet verden-agtigt", spørger han og siger så:

- Jeg var meget mere mig selv i "Forræder", tror jeg, end jeg har været i mange andre programmer, fordi du er din egen brik derinde.

Der er også andre indtryk, han vil gøre op med.

- Jeg synes ikke selv, jeg er så fin i kanten, eller hvad man skal sige, som mit offentlige udtryk er. Jeg har en rimelig morbid side, som jeg har pakket meget væk, når kameraet ruller. I grunden er jeg ikke særligt sympatisk, lyder det fra ham.

- Jeg har mange kampe, mange små bjerge, jeg gerne vil dø på, og meget vrede. Det er sandt for dyden ikke anbefalesværdigt.

Heino Hansen ved, at idealet er at vende den anden kind til. Men diplomat eller Jesus bliver han aldrig.

Læser han en overskrift, han finder grov - for eksempel efter at have været vært ved DR's transmittering af Dansk Melodi Grand Prix i Næstved i 2023 - tager han røret og ringer til chefredaktøren.

Bliver han pisset på, fortæller han, er han villig til at betale prisen, hvis han pisser tilbage.

Om det så medfører verbale tæsk, et kolerisk image, lavere billetsalg eller at blive decideret udstødt.

- Så kan jeg til gengæld koncentrere mig om at være i live igen, siger han og fortsætter:

- Jeg er ikke bange for at miste noget, jeg har. For det er som regel der, hvor jeg så får sat gang i noget, der har været på hold.

Dagen efter sin 40-års fødselsdag har komikeren premiere på sit nye onemanshow, "Heino Hansens første afskedsshow".

Her har han kastet sig ud i nye eksperimenter på scenen - blandt andet ved at introducere publikum for førnævnte Rhino.

- Jeg kan ikke lide at optræde, fordi det er det oplagte. "Hvorfor ikke" må ikke være svaret på, hvorfor jeg optræder. Der skal være et "hvorfor". At udvikle mig selv og skubbe til comedy er mit nye "hvorfor".

/ritzau/

København, 25/04/2025 - 16:00

Eurovision tillader EU-flag og palæstinensiske flag blandt publikum

Leonhard Foeger/Reuters

Eurovision tillader flere flag blandt publikum. Dansk deltager må lade færøsk flag blive hjemme.

Tilskuerne til årets Eurovision i Schweiz må gerne vise blandt andet palæstinensiske flag, EU-flag og regnbueflag, når konkurrencen løber over skærmen til maj.

Det fremgår af showets nye flagpolitik, som DR har set.

Sidste år måtte man kun flage med de deltagende landes flag og regnbueflag.

Men deltagerne får ikke de samme rammer, som publikum i salen gør.

Det betyder ifølge DR, at den danske Grand Prix-deltager Sissal, som kommer fra Færøerne, ikke må flage med det færøske flag.

Den danske delegation må kun bruge Dannebrog.

I et skriftligt svar til DR siger DR's programansvarlige for Eurovision, Erik Struve Hansen, at man overholder reglerne.

- Det betyder, at der kan være side-effekter, som her, hvor det ikke er muligt for os at vifte med et færøsk flag sammen med Dannebrog. Det må vi så overlade til fansene i salen – og så giver vi den gas med Dannebrog, siger han.

Mediet ESC Extra skrev efter konkurrencen i 2024, som blev afholdt i Sverige, at flagpolitikken var blevet håndhævet strengere end sædvanligt

Det skyldtes de øgede geopolitiske spændinger, lød det dengang. Op til sidste års show var Israels deltagelse til heftig debat.

Af den nye flagpolitik fremgår det ifølge DR, at politiske budskaber skal undgås, men at værtslandet Schweiz sætter høj værdi i ytringsfrihed.

Publikum må derfor tage alle flag med, som ikke strider imod schweizisk lov.

Til DR siger Sissal, at det ikke er noget, som fylder meget for hende. Men hvis hun selv havde kunnet bestemme, ville hun gerne have haft både det færøske og det danske flag med.

Den danske deltager Sissal optræder med sangen "Hallucination". Hun skal synge for en finaleplads i programmets anden semifinale 15. maj.

Kvalificerer hun sig til finalen, skal hun på scenen igen 17. maj.

Danmark har ikke været med i finalen siden 2019.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2025 - 15:54

Kong Frederik tager til kaffemik og besøger flyveplads i Grønland

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik besøger i næste uge Grønland. Han flyver til Grønland sammen med grønlands regeringschef.

Når kong Frederik i den kommende uge besøger Grønland, vil borgerne i Nuuk tirsdag få mulighed for at møde kongen til en kaffemik i kulturhuset Kutuaq.

Det fremgår af programmet for turen, som kongehuset fredag har offentliggjort.

Kongen skal også besøge Grønlands Universitet og afsted med Sirius-patruljen.

Kong Frederik modtager mandag den nye formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, på Amalienborg.

Herefter sætter de to sammen kursen mod Grønland, hvor de ventes at ankomme mandag aften.

Tirsdagen starter for kong Frederik med et besøg i bygden Kapisillit, der ligger 75 kilometer fra Nuuk og har 50 indbyggere, hvorefter han deltager i en kaffemik i Nuuk og herefter videre på en vandretur.

Programmet slutter tirsdag med en middag i Hans Egedes Hus i Nuuk, hvor den grønlandske regeringschef er vært.

Onsdagen besøger kongen Grønlands Universitet og senere et besøg på Station Nord, som er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland. Den bruges af Sirius-patruljen.

På sidstnævnte besøg er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også med. Det nærmere program for den del af turen fremgår ikke af kongehusets udmelding.

Ifølge kongehusets kalender er kongen også i Grønland torsdag og fredag. Af programmet for turen fremgår det, at kong Frederik tager afsted med Sirius-patruljen de to dage.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

I slutningen af marts understregede kongen sin kærlighed til Grønland.

- Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, sagde han dengang til TV 2.

Så sent som torsdag gentog den amerikanske præsident, Donald Trump, at Grønland er vigtig for international sikkerhed.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

FAKTA: Overskydende skat siden 2019

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

Millioner af danskere får skat tilbage: Derfor betaler vi for meget

Frank May/Ritzau Scanpix

Mange danskere betaler bevidst eller ubevidst for meget i skat. De seneste tre år har den samlede overskydende skat været på over 25 milliarder kroner.

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek