Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/08/2023 - 13:26

Madonna er rask og spiller koncerter til efteråret

Madonna har tidligere udskudt sine nordamerikanske koncerter på grund af alvorlig sygdom. Nu er datoerne klar.

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

De fleste af Madonnas koncerter i Nordamerika har nu fået nye datoer, efter at den 64-årige sangerinde i slutningen af juni blev indlagt på intensivafdelingen på grund af en bakteriel infektion. Det skriver Live Nation i en pressemeddelelse.

Den nordamerikanske del af turneen "The Celebration Tour" starter umiddelbart efter de oprindeligt annoncerede datoer i Storbritannien og Europa.

Madonna skyder den nordamerikanskle del af turneen i gang 13. december i Brooklyn, New York.

Billetter til de originale datoer vil gælde til de nye datoer, bortset fra de koncerter, der foregår i Los Angeles og koncerten i Madison Square Garden, New York. Disse billetter refunderes, og der vil være mulighed for at købe billetter til nye datoer.

En håndfuld koncerter er aflyst. Det gælder 27. juli 2023 i Tulsa, Oklahoma, 22. december 2023 i Nashville, Tennessee, 15. januar 2024 i San Francisco, Californien, 18. januar 2024 i Las Vegas, Nevada og 20. januar 2024 i Phoenix, Arizona. Billetprisen vil blive refunderet.

Koncerterne i Royal Arena i København finder fortsat sted 25. og 26. oktober 2023.

Turnéen er tænkt som en hyldest til Madonnas musik de seneste 40 år.

Madonna, der er født Madonna Louise Ciccone, er ifølge den amerikanske pladebranche den bedst sælgende kvindelige sangerinde i historien.

Hun har solgt over 300 millioner album verden over, siden hun udgav debutalbummet "Madonna" i 1983.

Blandt Madonnas megahits er sange som "Like a Prayer", "Like a Virgin" og "Hung Up".

Sidst Madonna gav koncert i Danmark, var i 2015. Dengang gæstede hun Boxen i Herning.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek