Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/01/2026 - 11:50

Instruktør til Sara Omar: - Vil du gerne voldtages?

Forfatter Sara Omar vil have domstol til permanent at forbyde offentliggørelse af optagelser til dokumentar.

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En strid mellem forfatter Sara Omar på den ene side og filminstruktør Mohammad Parwani og producent Omar Marzouk på den anden, hvor de indledende retsmøder er foregået i lukkethed, kommer til at udspille sig for åbne døre.

Det ligger fast, efter at Retten på Frederiksberg tirsdag har taget hul på spørgsmålet om, hvorvidt timevis af optagelser med Sara Omar skal behæftes med et permanent forbud mod offentliggørelse.

- Vi har overvejet, om vi ville begære lukkede døre, men er nået frem til, at det vil vi ikke, lyder det fra advokat Erik Nyborg ved retsmødets begyndelse.

Og allerede på retsmødets første dag er en opsigtsvækkende lydoptagelse blevet afspillet. Her hører man instruktøren spørge forfatteren, om hun vil voldtages. Det vender vi tilbage til.

Tidligere har både Retten på Frederiksberg og Østre Landsret givet Sara Omar medhold i sagen. Men dengang handlede det kun om, hvorvidt der var grundlag for et midlertidigt forbud - også kendt som et fogedforbud.

Dengang foregik retsmøderne for lukkede døre efter begåring fra Sara Omar, som altså nu er indstillet på åbenhed om sagen.

Ud over Erik Nyborg er Sara Omar flankeret af advokat Helle Hald, der nok mest er kendt for at være bistandsadvokat i straffesager, hvor hun blandt andet er kendt for at repræsentere ofre i sager om voldtægt og andre overgreb.

Parwanis optagelser af Sara Omar er foregået i 2018 og 2019, og en række af dem bliver fremvist i tirsdagens retsmøde. Sara Omar var på det tidspunkt en fremtrædende figur i den offentlige debat i forbindelse med udgivelsen af romanen "Dødevaskeren", der beskriver kvindeundertrykkelse inden for islam.

Sara Omar fortalte efter udgivelsen, at hun på grund af bogen modtog trusler. Og truslerne er et tema i optagelserne, for efter Parwanis og Marzouks opfattelse har Sara Omar overdrevet omfanget af truslerne.

Allerede i en af de første optagelser, som afspilles ved tirsdagens retsmøde, hører man Sara Omar afvise, at der har været trusler.

- Der har været nogle ubehagelige henvendelser i starten, men jeg var ikke truet, hører man Sara Omar sige på filmoptagelsen, hvor man ser hende tale i telefon med en person ved navn Rasit.

Men den optagelse er efter advokat Erik Nyborgs opfattelse iscenesat og instrueret, fortæller han til de tre byretsdommere, der er sat på sagen.

For på det tidspunkt - i juni 2018 - havde forholdet mellem Parwani og Omar nemlig udviklet sig i en retning, hvor Parwani både kontrollerede og nedgjorde forfatteren. Det illustrerer Erik Nyborg gennem afspilning af en lydoptagelse.

Her hører man, hvordan Parwani kalder Sara Omar for både "fucking kælling" og "luder", hvordan han råber af hende, og hvordan han råber ad hende, mens hun græder.

På optagelsen hører man også Parwani sige:

- Vil du gerne have tæv? Er det det, du vil? Vil du gerne voldtages?

Advokat Erbil Kaya, som repræsenterer Parwani og Marzouk, oplyser til retten, at det er Parwani, som har foretaget optagelsen.

En anden filmsekvens gengiver en længere diskussion mellem Parwani og Omar, som handler om, hvorvidt Sara Omar med sin bog og sine udtalelser sidenhen mistænkeliggør muslimer generelt, navnlig fordi hun ikke fortæller specifikt, hvem der skulle have truet hende.

- Hvem der har truet mig, er en sag mellem mig og myndighederne, lyder det i den forbindelse fra Sara Omar.

Retssagen kommer til at løbe over i alt seks dage i januar og februar. Først onsdag ventes de stridende parter at sætte sig i vidneskranken for at svare på spørgsmålet.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek