Oslo, 11/09/2026 - 15:11
Kong Haralds storesøster dør to uger efter sin lillebror - 94 år
Den nytiltrådte norske kong Haakon kalder prinsesse Astrids død "et stort tab". Hun blev 94 år.
Lise åserud/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Norges prinsesse Astrid, som var storesøster til nyligt afdøde kong Harald, er død. Hun blev 94 år.
Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse fredag.
- Hans majestæt kongen (Haakon, red.) har med stor sorg modtaget budskabet om, at prinsesse Astrid er gået bort, skriver det norske kongehus.
- Prinsessen sov ind i dag, fredag 11. september, 94 år gammel.
Det er to uger siden, at kong Harald gik bort i en alder af 89 år. Han blev begravet onsdag, hvor også prinsesse Astrid deltog.
Efter Haralds død har Haakon overtaget rollen som norsk statsoverhoved.
- Gennem et langt liv repræsenterede prinsesse Astrid kongehuset på en varm og pligtopfyldende måde, siger kong Haakon i en pressemeddelelse.
- Tante Astrid var en stor støtte for kong Harald og resten af os i familien. Vi lærte meget af hende, understreger kongen og kalder hendes bortgang "et stort tab".
RITZAU




