Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/12/2022 - 08:00

Esben Dalgaard fik rådden fisk i julegave

Hjemme hos Esben Dalgaard har familien en helårsnisse. Stod det til skuespilleren, var det nemlig jul hele året.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Kunne julen vare lige til påske - og endda længere end det - satte Esben Dalgaard gerne tiden i stå.

Faktisk får et stykke julepynt lov til at blive hængende hele året hjemme hos ham, hans to døtre og hustruen Charlotte.

Der er ingen tvivl om, at den 46-årige skuespiller elsker december, så at han medvirker i hele to julekalendere i år, "Julehjertets hemmelighed" på DR1 og "Tinka og sjælens spejl" på TV 2, har været nogle formidable dage på jobbet.

Mens han med sine medvirken i årets julekalendere skaber minder hos andre, ser han her tilbage på sine egne:

Hvornår er det rigtig jul for dig?

- Så snart jeg får manuskriptet til en ny julekalender, starter julen, siger Esben Dalgaard og griner.

- Vi smører altid huset ind i julepynt i december. Men vi har også en helårsnisse, der får lov til at blive. Det er en lille hilsen til, at det gerne måtte være jul hele året.

Har du et særligt bedste juleminde?

- Julekalenderen "Jul i Gammelby" er supereventyrlig for mig. Man har menneskeuniverset på den ene side, og lige bagved er nisserne. Det er også det, jeg synes, er så fascinerende ved "Tinka" - og ved Narnia-bøgerne, siger Esben Dalgaard og uddyber:

- Det er også en måde at anskue tilværelsen på: at der ligger et eventyr bag hver eneste dør, som vi ikke har åbnet endnu.

Har du en jul, der er mislykket?

- Jeg blev engang skilt. Der kom en jul, som var mørk og ensom. Til min families store fortrydelse valgte jeg at holde den alene, sikkert for - går jeg ud fra - at mærke ordentligt efter, dykke ned i den smerte, som der var, og for at finde ud af, hvem jeg var. Det var en trist jul, fortæller Esben Dalgaard.

Alligevel fortryder han ikke valget om at tilbringe juleaften alene det år.

- Jeg er jo et helt andet sted nu, og jeg tror, jeg fik noget positivt ud af at sidde og søge i mig selv. Men det er ikke noget, jeg ønsker mig igen. Jeg synes, at julen er et holdepunkt for fællesskab. Det er der, man sidder sammen hjemme i sofaen helt tæt og ser de her julekalendere.

- Vi sidder og klippe-klistrer, alle de timer vi har mulighed for det. Det er den fællesskabsfølelse, som julen er for mig. Den vil jeg aller-allerhelst have.

Har du en særlig rolle derhjemme i julen?

- Jeg er gatekeeperen på, at der ikke er noget julepynt, der bliver smidt ud. Det vil sige, at der heller ikke er nogle skamklip, der ikke kommer op. Der kommer ikke sollys ind gennem vinduerne i december. Vi er klistret ind i dårligt og grimt pynt.

- Ungerne elsker det. Charlotte elsker det mindre. Men der vinder vi, siger Esben Dalgaard med et smil.

Gør I noget, der overrasker andre?

- Når folk kommer ind i vores hjem, bliver de overrasket over, at der er så meget pynt, og at det er så grimt. Mange kan godt lide symmetri, skønhed og æstetik. Også på juletræet. Vores æstetik og skønhed er, at det er så grimt som overhovedet muligt.

- Man har altid diskussionen mellem kvalitet og kvantitet. Her er kvantitet absolut i fokus.

Har du nogensinde grædt over en gave?

- Min ven Daniel gav mig engang en gave. Jeg måtte ikke åbne æsken, før jeg havde sat en køkkenkniv igennem den. Det var en mental udfordring og grænseoverskridende, for jeg vidste ikke, hvad der var derinde. Om der var noget levende.

- Men jeg gjorde som instruktionen og stak kniven igennem. Og så var det en gammel fisk! Der løb noget ulækkert ud over det hele, og det lugtede og ødelagde hele julen, fordi det stank så frygteligt. Det var forfærdeligt. Han er stadigvæk min gode ven på trods.

Hvad er den bedste gave, du har fået?

- Børnene, det er jo klassisk. En hel konkret udpakket bedste gave kan jeg ikke lige komme på. Jeg kan faktisk bedre lide at give gaver end at få, hvis jeg skal være ærlig. Så jeg har mere lyst til at sige noget overordnet med, at den bedste gave er julefreden: når vi mærker, der er en kærlig stemning, og at vi har en stor rummelighed over for hinanden.

- Den indfinder sig oftest, når folk har fået det, de gerne vil have at spise, og man sidder der og åbner gaver, og folk er glade og rolige. Så er der en tryg ramme om familien. Lige pludselig bliver det hele verden i det øjeblik. Det synes jeg, er den bedste gave.

Hvad ønsker du dig i år?

- Jeg bliver i samme filosofiske hjørne: Jeg ønsker mig, at vi overvejer, at vi kun har en planet, og at det skulle stå øverst på dagsordenen, at vi passer ordentligt på den, siger Esben Dalgaard og uddyber:

- Hvis planeten ikke er der, kan det sådan set være ligegyldigt, om sygeplejerskerne, lægerne eller andre får mere i løn, for så har vi jo ikke noget sted at være. Det ønske håber jeg, kan ligge under grantræet hos rigtigt mange.

/ritzau/

København, 03/09/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Alex Høgh Andersen

* Alex Høgh Andersen er autodidakt skuespiller.

* Han er født 20. maj 1994 i Slagelse og opvokset i Skælskør på Sydvestsjælland.

* Som ung spillede han teater, blandt andet i Eventyrteatret.

* På skærmen debuterede han i miniserien "Outsider", inden han senere medvirkede i TV 2-julekalenderen "Tvillingerne og julemanden" fra 2013.

* Fra 2016 til 2020 spillede han rollen som Ivar Benløs i HBO-serien "Vikings".

* I de danske biografer har han kunnet opleves i "Krigen" fra 2015, "Skyggen i mit øje" fra 2021 og "Nattevagten 2: Dæmoner går i arv" fra 2023.

* Han bor på Amager i København med sin kæreste, skuespiller Johanne Milland.

Kilder: IMDB, danskefilm.dk og Ud & Se.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/09/2025 - 07:30

Dansk stjerne: Mister interessen hvis ikke det er lidt farligt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En hovedrolle er en drøm, men også en presbold. Skuespiller Alex Høgh Andersen skal som rejseholdets nye frontfigur bære den danske krimifilm på sine skuldre.

En skuespiller kan gå og lade op til den i mange år. Vente på den. Drømme om den.

Pludselig er den der: Hovedrollen i en stor dansk biografsatsning.

Nu har telefonen ringet hos Alex Høgh Andersen.

For enden af linjen var filminstruktør Christoffer Boe med et tilbud: en hovedrolle i den danske biograffilm "Rejseholdet: Det første mord".

At træde ind i en hovedrolle i en stor film med en velkendt titel satte et pres på skuldrene af Alex Høgh Andersen.

Han har tidligere medvirket i store film og tv-serier, men aldrig som den bærende hovedrolle.

- Jeg elsker at spille biroller. Det er pissesjovt og ofte de roller, der er fedest, fordi man kan slippe afsted med noget andet og ikke har det samme pres, siger han og uddyber:

- Hovedrollen skal holde publikum i hånden, og det sætter nogle begrænsninger på karakteren. Det er ikke Batman, man husker, men Jokeren.

Alex Høgh Andersen fortæller, at det er ganske normalt for ham som skuespiller at mærke presset. Alligevel er der noget ved "Rejseholdet", der føles anderledes. Nu er det ham, der er Batman.

I filmen bliver hans karakter, den unge politimand Otto Himmelstrup, i 1927 sat i spidsen for politiets nye afdeling rejseholdet.

Her bliver han sat under pres, da han skal lede gruppen igennem deres første mordgåde og gøre rejseholdet til det danske svar på det amerikanske forbundspoliti FBI.

Et pres, som Alex Høgh Andersen kan genkende sig selv i med sin første store danske hovedrolle.

- Lige som Otto synes jeg, det er spændende. Hvis der ikke er noget på spil, og hvis det ikke er lidt farligt, mister jeg hurtigt interessen, siger skuespilleren.

Ved at blive udsat for presset lærer Alex Høgh Andersen meget om sig selv.

- Det er derfor, det er spændende og udfordrende. Hver gang det er det, bliver man klogere heroppe, siger han og peger på den øverste del af hovedet, inden han fortsætter:

- Men man bliver også klogere i hjertet, så man rykker sig, så der pludselig er nogle ting, der giver mening.

Den 31-årige skuespiller er vant til rampelyset fra den store HBO-serie "Vikings", hvor han havde rollen som Ivar Benløs.

Herhjemme tonede Alex Høgh Andersen frem i TV 2's julekalender fra 2013, "Tvillingerne og julemanden".

Senere slog han for alvor sit navn fast i Ole Bornedals autentiske drama "Skyggen i mit øje" og gyserfilmen "Nattevagten 2: Dæmoner går i arv".

Han var også den ene af to hovedrolleindehavere i Viaplays komediedramaserie "Kald mig far". En serie, han selv fik idéen til sammen med skuespiller Magnus Haugaard.

Professionelt har han udviklet sig fra storebroren i familiejulekalenderen til en stor international rolle, idémand til sin egen serie og nu en hovedrolle i en dansk film.

- Hovedrollen er noget, man drømmer om i årevis. Pludselig er den der, og så er jeg 31 år. Så føles det ikke, som det havde gjort, hvis jeg var 22 år, siger Alex Høgh Andersen.

Da han spillede Ivar Benløs i "Vikings", var der ikke de samme forpligtelser. Han havde mest sig selv at tage hensyn til.

Dengang var han i starten af 20'erne og boede for sig selv uden for den irske hovedstad Dublin.

- Jeg kommer ikke til at opleve noget, der er så centreret omkring mig selv igen. Det er jeg glad for, men det var også sjovt kun at skulle tænke på mig selv, og at jeg kun skulle fordybe mig i mit arbejde, siger han.

Nu er der både en kæreste og en hund hjemme i Danmark, og i takt med at Alex Høgh Andersen er blevet ældre, har prioriteterne ændret sig.

- Nu er jeg blevet hundefar, så jeg tænker egentlig mere på, om han har fået mad nok, og om han bliver trænet godt nok.

Privat danner han par med den 30-årige skuespiller Johanne Milland, som han mødte under optagelserne til Viaplay-serien "Kald mig far", som de begge medvirker i.

Parret bor sammen, men i efteråret turnerer Johanne Milland landet rundt med musicalen "Skønheden og udyret" i hovedrollen som Belle.

- Jeg skal også gøre mit for, at min kæreste har det godt på arbejdet. Så der er kommet nogle andre værdier og prioriteter i livet, siger Alex Høgh Andersen.

Filmen "Rejseholdet: Det første mord" har premiere 4. september i biografer landet over.

Rollelisten tæller også navne som Mathilde Arcel, Nicolaj Kopernikus, Mille Lehfeldt, Lars Ranthe og Niels Hausgaard.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/09/2025 - 10:00

FAKTA: Derfor får vi nyt elprissystem

* Det europæiske elmarked overgår til et nyt system, hvor prisen på strøm kan skifte hvert kvarter.

* Meningen med det nye system er, at produktionen af el fra sol og vind skal følges bedre ad med prisen.

* Der kan for eksempel være stor forskel på, hvor meget strøm et solcelleanlæg eller en vindmølle producerer i løbet af en time. Det første kvarter er der måske fuld sol eller meget vind, men så driver en sky for solen, eller blæsten aftager, hvilket får produktionen til at falde kvarteret efter.

* Ved at beregne en ny elpris hvert kvarter er håbet, at prisen på strøm bliver mere præcis.

Kilde: Martin Dam Wied, der er chef for afdelingen Marked, Varme og Intelligent Energi hos brancheorganisationen Green Power Denmark.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/09/2025 - 10:00

Ny elpris hvert kvarter er kun for den topnørdede forbruger

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Til efteråret overgår prisen på strøm fra at være timebaseret til kvarterbaseret, men det rykker højst sandsynligt intet nævneværdigt på din elregning.

Følger du nøje med i, hvornår det er billigst at sætte en vask over eller lade elbilen op, så skal du berede dig på, at der fra 1. oktober bliver skruet op for det daglige antal af priser.

Når efteråret rammer, vil en række elselskaber herhjemme tilbyde dig muligheden for at få en ny elpris hvert kvarter i stedet for hver time. Det sker, fordi hele det europæiske elmarked overgår til et nyt prissystem.

Spørger du Tue Patursson, der er ekspert i indeklima, klimatilpasning og energi hos Videncentret Bolius, så giver det dog ikke ret meget mening for den enkelte forbruger at planlægge strømforbruget efter priser, der skifter hvert kvarter.

- Man skal virkelig være en, der nørder det og indstiller sine ting meget præcist. Der er sikkert nogle gadgetagtige typer, der kan finde ud af at få noget ud af det, men jeg tvivler på, at den almindelig dansker vil opleve nogen forskel ved den her ændring, siger Tue Patursson.

Han peger på, at for eksempel vaskemaskinen gerne kører en times tid ad gangen og måske over tre timer, hvis du indstiller den på et spareprogram.

- Det må være beskedent, hvad man kan spare på at skyde vasken et kvarter, fordi der er tale om en meget lille mængde strøm, lyder det fra Tue Patursson.

De kvarterbaserede elpriser er ifølge ham mest relevante for erhvervslivet, hvor der bliver brugt store mængder strøm, og hvor selv små justeringer i forbruget derfor kan føre væsentlige besparelser med sig.

Er du alligevel nysgerrig på at se, om du kan hente nogle kroner og øre hjem på elregningen, skal du først og fremmest tjekke op på, hvilken aftale du har med dit elselskab. De nye kvarterpriser vil kun være relevante, hvis din elaftale er baseret på variable priser.

Dernæst skal du finde du af, om dit elselskab overhovedet tilbyder dig at skifte over til et produkt med kvarterpriser.

Martin Dam Wied, der er chef for afdelingen for Marked, Varme og Intelligent Energi hos brancheorganisationen Green Power Denmark, anbefaler dog, at du ser tiden an, inden du hopper på det nye produkt.

- Mit råd vil være at holde øje med, hvordan det udvikler sig på elbørserne med de nye kvarterpriser. Det er lidt som at holde øje med aktier, siger han og peger på, at det stadig er uvist, hvordan det nye elprissystem vil påvirke elmarkedet.

Måske viser det sig, at kvarterpriserne på sigt godt kan betale sig for dig, der bruger meget strøm i løbet af døgnet. Det kan være, hvis du har en ladeboks til elbilen i garagen eller varmer huset op med en varmepumpe.

- Men helt personligt ville jeg nok se tiden an, understreger Martin Dam Wied.

Ender du med at sige ja tak til muligheden for at blive afregnet for strøm på den nye facon, er det vigtigt at tjekke op på, om du skal have en ny elmåler.

- Der vil være ældre elmålere, der ikke kan afregne per kvarter. Det afhænger lidt af, hvor man bor, og hvornår måleren blev sat op. Her skal man tage fat i sit elselskab og finde ud af, om man skal have en ny, fortæller Martin Dam Wied.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek