Når vælgerne 24. marts skal sætte kryds på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg, bliver det uden Kristendemokraterne som mulighed.

For første gang i 56 år stiller Kristendemokraterne ikke op til folketingsvalget.

Det skyldes, at partiet ikke har fået nok vælgererklæringer.

For at blive opstillingsberettiget til valget kræver det 20.195 godkendte vælgererklæringer.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag udskrev folketingsvalg, lød facit på 1274 vælgererklæringer til Kristendemokraterne.

Over for Kristeligt Dagblad udtrykker partiformand Jeppe Hedaa kritik af selve systemet omkring indsamlingen af vælgererklæringer.

Han peger på, at borgeren skal godkende med MitID for at godkende sin vælgererklæring til et parti. Desuden forældes erklæringerne 18 måneder efter godkendelse.

- Det er som at skulle tømme Thors drikkehorn, siger Jeppe Hedaa til Kristeligt Dagblad.

- Vi har fået mindst 50.000 mennesker til at bære en underskrift ind, men indtil for fire måneder siden havde det kun resulteret i 4000 godkendte underskrifter, fordi det er blevet så svært at få dem godkendt.

Kristendemokraterne, der indtil 2003 hed Kristeligt Folkeparti, har dog været udfordret af en formand, der ikke er "kendt", lyder en af forklaringerne.

- Det er faktisk svært at blive kendt med ordentlighed, så den opgave har jeg tydeligvis ikke knækket endnu, lyder det.

Theresa Scavenius, tidligere folketingsmedlem for Alternativet, har stiftet partiet Grønne Demokrater, men også her er løbet kørt.

Grønne Demokrater nåede knap 12.000 vælgererklæringer, hvilket ikke var nok.

Nye Borgerlige nåede knap 600 erklæringer, mens partiet Frie Grønne, der har Sikandar Siddique som politisk leder, heller ikke kommer på stemmesedlen med 385 godkendte erklæringer.

/ritzau/