Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aarhus, 21/06/2024 - 09:32

Kendt aarhusianer scorer værtsjob til stort show

Komikeren Mahamad Habane skal styre årets Series Awards, som løber af stablen i Filmby Aarhus den 31. oktober.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Når Series Awards hylder og hædrer de bedste danske og nordiske serier ved en prisuddeling den 31. oktober i Filmby Aarhus, bliver det med et bysbarn som showets vært.

Det er nemlig komikeren Mahamad Habane, som står for den del af festlighederne.

Det annoncerer Series Awards, som arrangeres af Filmby Aarhus - centrum for film- og medieproduktion i Jylland - i en pressemeddelelse.

- Mere end nogensinde før er der behov for at hylde danske og nordiske serieproduktioner for at bakke op og værne om den dygtige branche, vi har. Det glæder vi os til at gøre til showet den 31. oktober, siger festivaldirektør Felicia Jackson i pressemeddelelsen.

Mahamad Habane, der debuterede som komiker i 2015 og nåede semifinalen i DM i standup to år efter, sprang ud som tv-vært på Discovery+ ved vinter-OL i 2022.

Nu venter så en ny værtstjans.

Til årets Series Awards skal der uddeles 11 priser. Blandt andet til Bedste Skuespilpræstation, Bedste Krimiserie og Bedste Komedieserie.

De indstillede serier skal have haft premiere inden for perioden 1. oktober 2023 til 1. oktober 2024. Og så skal serierne være danske, hvilket vil sige, at hoveddelen af produktionen skal være dansk, og at sproget skal være dansk.

Bortset fra publikumsprisen, der afgøres ved en offentlig afstemning, udvælges alle de øvrige vindere af en jury, som journalist og anmelder Ann Lind Andersen er forperson for.

De nominerede offentliggøres den 4. oktober.

Det er fjerde gang, at Series Awards løber af stablen. Prisuddelingen finansieres blandt andet af Aarhus Kommune og Dansk Filminstitut.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek