Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kabul, 15/09/2021 - 04:58

En måned efter Kabuls fald strammer økonomisk krise til

Efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan er sikkerheden blevet bedre i Kabul, men økonomien er i ruiner.

Karim Sahib/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/Reuters

- Sikkerheden er ret god, men vi tjener ingen penge.

Så kort beskriver en lokal butiksindehaver tilstanden i Afghanistans hovedstad, Kabul, fire uger efter at den islamistiske Taliban-bevægelse overtog magten i landet.

Udtalelsen illustrerer ifølge nyhedsbureauet Reuters den udfordring, som den islamistiske Taliban-bevægelse står over for med hensyn til det krigshærgede lands økonomi.

Trods milliarder af dollar i udviklingsbistand fra det internationale samfund gennem flere årtier, så er Afghanistans økonomi så dårlig, at FN's Fødevareprogram har advaret om, at der i løbet af få uger kan opstå så alvorlig mangel på fødevarer, at 14 millioner afghanere vil nærme sig sultegrænsen.

Mens der i den vestlige verden er megen opmærksomhed på, om den nye Taliban-regering vil holde dets løfter om at beskytte kvinders rettigheder, så har mange afghanere kun en ting i tankerne, og det er at holde sig i live.

- Alle afghanere er sultne. De har ikke så meget som en eneste pose mel eller madolie, siger en indbygger i Kabul.

Lange køer af mennesker kan ses foran bankerne, hvorfra der højst kan hæves et beløb svarende til 200 dollar om ugen.

For at få fat i kontanter er der dukket en masse improviserede markeder op i Kabul, hvor folk forsøger at sælge ud af deres ejendele, men der er mangel på købere.

Muligheden for at få et job er begrænset, og statsansatte har ikke fået udbetalt løn siden mindst juli.

Mens de fleste lader til at være glade for, at der ikke længere er kamphandlinger, så trækker den elendige økonomi i den anden retning.

- Hver dag bliver tingene værre for os. Det er en rigtig dårlig situation, siger en butiksindehaver.

Internationale donorer har lovet over én milliard dollar, der skal forhindre en humanitær katastrofe, som ifølge FN's generalsekretær, António Guterres, kan få hele Afghanistan til at kollapse.

Efter den kaotiske evakuering i august, hvor en række vestlige lande i al hast måtte evakuere statsborgere og lokalt ansatte fra landet, er de første fly med nødhjælp begyndt at ankomme, i takt med at lufthavnene bliver genåbnet.

Der er dog ingen tegn på en international anerkendelse af Taliban-regeringen, eller på at de omkring ni milliarder dollar, som Afghanistan har stående i udenlandske banker, vil blive frigivet til det nye styre.

/ritzau/Reuters

København, 14/11/2025 - 16:21

Dansk kendispar er blevet forældre

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Stor dansk kendisklan er blevet udvidet, efter at sangeren Frida Brygmann har fået sit første fælles barn med musikeren Lasse Ziegler.

Brygmann-dynastiet har fået et nyt familiemedlem.

Sanger og manuskriptforfatter Frida Brygmann er blevet mor for anden gang, efter at hun har født sit og musikerkæresten Lasse Zieglers første fælles barn, datteren Juno.

Det afslører den nybagte mor i et opslag delt på Instagram.

Det var også på det sociale medie, at Frida Brygmann afslørede nyheden om familieforøgelsen i maj over for sine følgere.

- Et lille mirakel bliver født til november, og jeg skal dele det hele med Monty og Lasse Ziegler. Manden, som giver mig ro og sommerfugle i maven på samme tid. En kombination, som jeg ikke troede på fandtes, og dét er i sig selv også et mirakel, skrev Frida Brygmann dengang i opslaget.

Hun har i forvejen sønnen Monty fra 2021 fra forholdet med radiovært, debattør og klummeskribent Nima Zamani.

Frida Brygmann er datter af entertainer Martin Brygmann og dramatiker Line Knutzon. Hun er niece til skuespiller Lars Brygmann, barnebarn af instruktør og skuespiller Lars Knutzon, søster til musiker Ludvig Brygmann og skuespiller Roberta Reichhardt samt svigerinde til musicalstjernen Andrea Lykke Oehlenschlæger.

Frida Brygmann har slået sit eget navn fast som manuskriptforfatter og som sanger på titelmelodien til "Tinkas juleeventyr" sammen med Burhan G.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/11/2025 - 14:52

Vild med dans-veteran gør comeback bag dommerbordet

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mads Vad vender tilbage til "Vild med dans" fredag aften, hvor han indtager rollen som gæstedommer.

Fredag toner Mads Vad igen frem på skærmen i "Vild med dans" på TV 2.

Den tidligere professionelle danser skal være gæstedommer i aftenens program.

Dermed kan seerne se frem til et gensyn med den garvede Vild med dans-deltager, der ellers har meldt afbud til programmets allersidste sæson.

Til Ekstra Bladet fortæller Mads Vad, at han takkede ja uden at tøve, da han blev spurgt, om han ville vende tilbage til det glitrende studie for en stund.

- Vi har jo fået to børn herhjemme, så det gik ikke længere at være væk i tre måneder. Så jeg var jublende lykkelig, da TV 2 ringede og spurgte, om jeg ville være med som gæstedommer, så jeg kunne være bare lidt med igen, siger han.

Selv om Vild med dans-fans kender Mads Vad som danser, så er dommerrollen ikke uvant for ham.

I interviewet med Ekstra Bladet oplyser han, at han har været uddannet dansedommer i 15 år og har dømt flere nationale og internationale konkurrencer.

Det er dog første gang, han sætter sig bag dommerbordet i "Vild med dans", hvor de faste dommere i denne sæson tæller Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen.

Mads Vad har deltaget i "Vild med dans" 17 gange og har vundet programmet 2 gange - først med vejrvært Cecilie Hother og senere med bordtennisspiller Mie Skov.

Til daglig bor 41-årige Mads Vad med sin familie i Aarhus-forstaden Egå.

Herfra driver han sine egne danseskoler, som han også underviser på. Han er gift med Nana Strand, som han har to børn sammen med.

Fredagens udgave af "Vild med dans" er sæsonens kvartfinale. I alt skal fem par på gulvet og forsøge at danse sig videre til næste uges show.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/11/2025 - 10:00

FAKTA: Vi handler for milliarder i julen

* Julen er ikke kun hjerternes, men også forbrugets fest. Ifølge Danmarks Statistik lå detailsalget i december 2024 på 39,4 milliarder kroner - det dækker alt fra juleand til risalamande samt julegaverne under træet.

* December er hvert år den måned, hvor omsætningen topper. Det er især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger, der har travlt op til jul.

* Sidste år forventede danskerne i gennemsnit at bruge i alt 5870 kroner på julen ifølge en undersøgelse fra Nordea. Det var godt 300 kroner mere end året før. Størstedelen af pengene går til gaver.

* Ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse føler hver anden en eller anden grad af skam over juleforbruget. Otte procent gør det i høj eller meget høj grad.

Kilder: Danmarks Statistik, Coop Analyse og Nordea.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/11/2025 - 10:00

Jul uden stress og skam: Sådan slipper du fri af pengeangsten

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For nogle bliver juleglæden overskygget af tanken om tomme konti og forventningspres - men der findes veje til mere ro og realistiske rammer.

Julens stress og jag med gaveræs og et tårnhøjt forbrug er noget, der kan give de fleste sved på panden.

For nogle kan højtiden frembringe en decideret pengeangst, forklarer uvildig økonomisk rådgiver Carina Svendsen, der driver virksomheden Kend Dine Penge og er vært på podcasten af samme navn.

- Julen kan være et stort minefelt af triggere for økonomiske bekymringer. Og angsten er en helt reel følelse, som kan have flere årsager, siger hun.

Carina Svendsen definerer pengeangst ved, at du føler så meget frygt for din økonomi, at følelsen afholder dig fra at have et frit og naturligt forhold til dine penge.

Allerede før selve julen kan følelserne blive vækket, når de første kravlenisser og småkager begynder at dukke op i butikkerne.

- Så tænker du måske: "Åh nej, nu fik jeg heller ikke lavet den juleopsparing i år". Og så begynder skylden og skammen, hvor du føler dig bagud på point fra start, siger Carina Svendsen.

Og særligt hvis man har børn, kan man have en tendens til at overkompensere i et forsøg på at få overskuddet tilbage, fordi det ikke må gå ud over børnene, forklarer den økonomiske rådgiver.

- Så hvis dit barn har ønsket sig en Lego-borg til 400 kroner, og du finder den på tilbud til 250, vil du måske købe mere for de resterende penge.

- Men det er der ingen grund til, for børnene mærker ikke forskel. Og lige meget hvor meget vi ønsker det, kan vi ikke købe os til ro og fred indeni. Der er kun én vej, og det er ærlighed og at tage ansvar, siger hun.

Helt lavpraktisk anbefaler hun, at du går ind og kigger på, hvad du brugte i oktober, november og december sidste år.

- På den måde får du en fornemmelse af dit forbrug og kan justere dit budget derefter, siger hun.

Og så handler det om at skrue ned for forventningerne og forsøge at adskille dine følelser omkring økonomi fra, at det er jul.

- Se hellere, om du kan reflektere over, hvilke følelser der kommer op i dig, og gå til det med nysgerrighed i stedet for at være dømmende, siger Carina Svendsen.

Forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen har målt på julebudgetter i næsten 20 år. Og hun genkender, at økonomien fylder meget for mange.

- Vi spørger folk hvert år, hvor mange penge de bruger i julen. Og en tommelfingerregel er, at cirka en tredjedel af budgettet går til mad, juletræ og så videre, mens to tredjedele går til gaver, siger hun.

Hvis man ikke har så mange penge, er man nødt til at lave nogle planer og regler og rette sig efter dem - for eksempel ved at sætte et loft over prisen på gaver, lyder hendes råd.

- Det nytter ikke, at man lader sit gode hjerte løbe af med en. Der må man være lidt en hård banan, siger Ann Lehmann Erichsen.

Man kan også række ud til sit netværk og gå flere sammen om gaverne eller købe ting på tilbud for eksempel til Black Friday.

Og i forhold til julearrangementer og selve juleaften er der ingen skam i at foreslå et sammenskudsgilde, pointerer forbrugerøkonomen.

- Dem, der ikke har så mange penge, kan tage lidt billigere ting med som rødkål og kartofler, mens dem, der har lidt mere, kan tage and eller flæskesteg med. Og på den måde kan man egentlig få en meget fornuftig fordeling af udgifterne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek