København, 11/09/2026 - 13:26
Person er død efter påkørsel af tog i Nykøbing Sjælland
Togdriften på lokalbanen i Odsherred er indstillet, efter at en person fredag er blevet påkørt.
Af: /ritzau/
En person er afgået ved døden i forbindelse med en togpåkørsel i Nykøbing Sjælland ved Sygehusvej og Dr. Schadsvej.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.
Togdriften er derfor stoppet på Odsherredbanen.
- Vi har ikke flere informationer lige nu, da de pårørende ikke er underrettet, skriver politiet.
På Odsherredbanen kører der lokaltog mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland.
RITZAU




