Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 13/09/2026 - 22:05

Prognose viser dødt løb mellem Sveriges to fløje

Kun ét mandat skiller de to blokke ved gyservalg i Sverige, viser den første prognose på valgaftenen.

Af: /ritzau/

En første prognose fra tv-stationen SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til den nuværende borgerlige regering og dens støtteparti.

Prognosen er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i godt 1100 af de 6626 valgdistrikter.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, siger Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Kort efter at valgstederne var lukket klokken 20.00, viste valgstedsmålinger fra både SVT og TV4, at den rød-grønne blok stod til at få 51,3 procent af stemmerne, mens den borgerlige fløj stod til omkring 46,8 procent.

RITZAU

TjekDet - faktatjek