Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 12:26

TV 2-duo hædret med diversitetspris

Vennerne Rand Jamal og Mohammed Osman har modtaget Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards for at have gjort en særlig indsats for inklusion.

Kortfilm blev hædret ved årets Ekko Shortlist Awards, som løb af stablen på Bremen Teater i København tirsdag aften.

Ekko Shortlist Awards hylder de bedste kortfilm og de største talenter, som det lyder fra Filmmagasinet Ekko, der står bag prisuddelingen.

Der blev uddelt en stribe priser til Ekko Shortlist Awards, som blev afholdt for 12. år i træk.

For fire år siden blev Diversitet Prisen indstiftet og uddelt for første gang. I år gik den til barndomsvennerne Rand Jamal og Mohammed Osman, der var blandt deltagerne i årets udgave af TV 2-programmet "Først til verdens ende", hvor fem makkerpar dyster om at nå hurtigst fra a til b i USA.

Diversitet Prisen uddeles af Film&Tvgruppen i Journalistforbundet til en person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv det seneste år.

- På rejsen gennem USA bliver de to danskere med henholdsvis kurdiske og palæstinensisk-libanesiske rødder udsat for en sjældent tydelig racisme og forskelsbehandling, som de klogt og følsomt sætter ord på, lyder det blandt andet fra juryen.

Ud over Diversitet Prisen blev der også uddelt priser til en stribe kortfilm og præstationerne i dem.

Der blev uddelt to hovedpriser. Selve Shortlist Prisen tilfaldt instruktør Astrid Söderberg for kortfilmen "Solo Female", mens Publikumsprisen gik til instruktør Tara Salas for "20.10.20 Flugten fra Herstedvester".

De 20 film, der sammenlagt har haft de bedste placeringer på Filmmagasinet Ekkos ugentlige seerbestemte top-10 over bedste kortfilm, var automatisk nomineret til de to priser.

En jury har valgt vinderen af Shortlist Prisen, mens publikum har stemt om, hvilken film der skulle modtage Publikum Prisen. Vinderen af Shortlist Prisen har ud over statuetten også fået en check på 25.000 kroner.

I de øvrige kategorier har en jury nomineret fem film eller præstationer. Årets nomineringer er fundet iblandt de 153 film, der er kommet ind på Ekko Shortlist det forgangne år.

Efter juryens nomineringer stemmer publikum på deres favoritter. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering.

Det 12-årige talent Reet Garg blev kåret som Bedste Kvindelige Skuespiller for sin præstation i kortfilmen "Etniske smerter".

Juryen består af rutinerede navne fra filmbranchen, i år blandt andre stjerneskuespillerne Lars Ranthe og Neel Rønholt og instruktør Christoffer Boe.

/ritzau/

Læs Mere >>

Luxembourg, 27/11/2025 - 12:03

Svensker får otte års fængsel for terrorplan mod Eurovision

Robin Utrecht/Ritzau Scanpix

Svensk teenager havde laboratorie i hjemmet og terrorplaner på computeren. Eurovision i Holland var målet.

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige, der blot omtales som Alexander H., er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

Der er gået flere år mellem anholdelsen og domfældelsen. Det skyldes ifølge en talsperson for Luxembourgs justitsministerium, at der var en usædvanligt stor mængde data, som efterforskerne skulle analysere.

Den svenske mand havde blandt andet en plan om at forgifte tilskuere til Eurovision med cyanid og skabe panik med klorgas, som er stærkt irriterende for øjne og slimhinder og kan give skader på lungerne. Han ville også bruge hjemmelavede raketter.

Planen fremgik af et Google-dokument med titlen "Fun Time for Eurovision 2020".

Anklageren i sagen havde krævet 12 års fængsel. Han har nu 40 dage til at anke dommen, skriver Het Parool. Det samme gælder for Alexander H.

/ritzau/TT

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek