Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 20:52

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Putin-kritisk dokumentar giver dansk oscarhåb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med "Den sidste viking" af Anders Thomas Jensen og "Begyndelser" af Jeanette Nordahl.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev "Flugt" nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentarfilm.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 20:34

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Putin-kritisk dokumentar giver dansk Oscar-håb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek