Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

Washington D.C., 14/10/2025 - 20:02

Moderne soulpioner fra USA er død efter længere sygdomsforløb

Mark Von Holden/Ritzau Scanpix

Sangeren D'Angelos blanding af soul og R&B gjorde ham kendt som en visionær musiker.

Den amerikanske musiker D'Angelo, kendt som en pioner inden for genren neosoul, er død som 51-årig.

Det bekræfter hans familie tirsdag i en meddelelse til det amerikanske kulturmedie Variety.

- Vores families lysende stjerne har dæmpet sit lys for os i dette liv.

- Efter en længere og modig kamp mod kræft, må vi med knuste hjerter meddele, at Michael D'Angelo Archer - kendt af sine fans rundtom i verden som D'Angelo, er blevet kaldt hjem og har lagt dette liv bag sig i dag, står der i en meddelelse fra familien.

Familien skriver videre, at den for altid vil være taknemmelig for den rørende musik, han efterlader sig.

D'Angelo er særligt kendt for at have spillet en afgørende rolle i udviklingen af genren neosoul, hvor traditionel soulmusik møder R&B tilsat elementer af for eksempel hiphop og jazz.

D'Angelo blev født i Richmond i den amerikanske delstat Virginia, og allerede som barn udviste han musikalsk talent.

Han vandt musikkonkurrencerne i skolen så overbevisende, at han til sidst ikke længere måtte være med.

Han vidste, at han skulle lave musik, sagde han tilbage i 2000 til musikmagasinet Rolling Stone.

- Det her er det eneste, jeg har kunnet se mig selv lave. Jeg vidste det, da jeg var tre. Mine brødre vidste det. De forberedte mig på det. Jeg vidste altid, at det var meningen, at jeg skulle være det her og gøre det her.

Han begyndte sin karriere som sangskriver, men slog allerede med debutalbummet "Brown Sugar" fra 1995 fast, at han var en stjerne i egen ret.

Han var en af initiativmændene bag Soulquarians, et kollektiv af musikere, sangere og producere, hvor han sammen med blandt andre Questlove, Erykah Badu og J Dilla eksperimenterede.

Debutalbummet blev rost af anmelderne, og det samme blev "Voodoo" fra 2000 og "Black Messiah" fra 2014.

I dag betragtes alle tre album som nyklassikere, skriver Rolling Stone.

Hans største hit på listen Billboard Hot 100 var "Lady" fra debutalbummet. Men mange forbinder ham også med nummeret "Untitled (How Does It Feel)" fra hans andet album. Ikke mindst på grund af den meget omtalte musikvideo, hvor D'Angelo optrådte i bar overkrop.

I løbet af karrieren blev han nomineret til 14 Grammy-priser. Fire gange vandt han. Herunder to gange for bedste album i R&B-genren for "Voodoo" og "Black Messiah".

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 14/10/2025 - 19:16

Moderne soulpioner fra USA er død efter længere sygdomsforløb

Mark Von Holden/Ritzau Scanpix

Sangeren D'Angelos blanding af soul og R&B gjorde ham kendt som en visionær musiker.

Den amerikanske musiker D'Angelo, kendt som en pioner inden for genren neosoul, er død som 51-årig.

Det bekræfter hans familie tirsdag i en meddelelse til det amerikanske kulturmedie Variety.

- Vores families lysende stjerne har dæmpet sit lys for os i dette liv.

- Efter en længere og modig kamp mod kræft, må vi med knuste hjerter meddele, at Michael D'Angelo Archer - kendt af sine fans rundtom i verden som D'Angelo, er blevet kaldt hjem og har lagt dette liv bag sig i dag, står der i en meddelelse fra familien.

Familien skriver videre, at den for altid vil være taknemmelig for den rørende musik, han efterlader sig.

D'Angelo udgav gennem sin karriere tre album.

Først kom debuten med "Brown Sugar" i 1995, og siden udgav han "Voodoo" i 2000 og "Black Messiah" i 2014.

Han er særligt kendt for at have spillet en afgørende rolle i udviklingen af genren neosoul, hvor traditionel soulmusik møder R&B tilsat elementer af for eksempel hiphop og jazz.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/10/2025 - 10:00

FAKTA: Tænk i smagslag

Lag på lag-modellen gælder også for smag. Her er nogle eksempler på ingredienser, der kan indgå som smagslag:

* Umami: soja, grøntsagsfond, miso, peber, tørrede svampe, lagret ost.

* Bittert: brunede grøntsager, valnødder, citrusskal, olivenolie.

* Sødt: lys sirup, rørsukker, honning, frugt.

* Surt: eddike, citron, syltede og fermenterede grøntsager.

* Salt: havsalt, koncentreret fond, soja, kapers og oliven.

* Fedt: smør, olivenolie, kokosmælk, ost, fløde.

Kilde: Kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/10/2025 - 10:00

Lav nemme vegetarretter ved at se tallerkenen fra en ny vinkel

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vegetarisk hverdagsmad bliver lettere at gå til, hvis du bygger måltidet op lag for lag, lyder det fra aktuel kogebogsforfatter.

Retter uden kød rusker op i, hvordan du planlægger aftensmaden. Uden bøffen, kyllingen eller krebinetten som tallerkenens hovedperson tvinges du til at bygge måltidet op på en anden måde, end du plejer.

Men det behøver slet ikke at være en særlig svær øvelse. Det mener Camilla Skov, der driver bloggen Vegetarisk Hverdag og er forfatter til flere kogebøger.

Den seneste i rækken hedder "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider", og den rummer hendes bud på en enkel tilgang til vegetarisk madlavning, som hun kalder lag på lag-metoden.

- Det var noget, der skete ret naturligt for mig, da jeg selv trådte ind i det vegetariske køkken og havde været vant til at lade alle måltider udgå fra et stykke kød. Det satte min madlavning fri på en ret fed måde, fortæller Camilla Skov.

Hun peger på plademad som et godt eksempel på lag på lag-mad. Her laver du et helt måltid på en bageplade. I bunden lægger du måske nogle rodfrugter, som kommer i ovnen først.

Senere tilføjer du nogle grøntsager ovenpå, der skal have kortere tid i ovnen, og til sidst serverer du retten med forskellige toppings. Det kan være fetaost eller stegt halloumi, friske krydderurter og en form for sovs.

I stedet for at tænke måltidet ud fra den klassiske Y-model, hvor du fordeler ingredienserne efter protein, kulhydrater og grønt tilbehør, lægger lag på lag-metoden altså op til, at du betragter tallerkenen fra siden og ser måltidet som en konstruktion med en bund, midte og top.

Metoden gør det ifølge Camilla Skov ikke kun lettere at hitte på vegetariske retter, den giver også plads til, at for eksempel knap så madmodige børn selv kan vælge, hvor mange lag de stabler på tallerkenen.

- Det er en stor hjælp at betragte måltidet som nogle forskellige byggeklodser, hvor man selv vælger til og fra og dermed selv har agens ved bordet, siger hun.

De fleste af hendes lag på lag-opskrifter består derfor helt bevidst af en neutral base, som de fleste kan lide. Det kan være pasta, ris eller en nudelsuppe. De næste lag af toppings og sovs kan både børn og voksne så selv tage stilling til ved bordet.

- På den måde taler metoden også ind i en tid, hvor vi ofte har forskellige præferencer, når vi spiser sammen flere mennesker. Nogle spiser kød, andre gør ikke, nogle er allergikere, andre er ikke. Så det handler også om at kunne spise sammen, uden at vi nødvendigvis alle spiser det samme, forklarer Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek