Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 30/10/2024 - 20:04

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes også Erik Clausen, som hun sender en tak til. Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst, skriver hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at til trods for at hende og Clausen ikke altid var enige, var hun aldrig i tvivl om det "bankende hjerte og omsorgen for de udsatte".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 17:47

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

FAKTA: Sylt patisson og butternut

* Lav nemt syltede græskar, der kan spises som tilbehør til varme retter efteråret og vinteren igennem.

* Skær for eksempel butternutsquash eller patisson-græskar ud i tynde skiver.

* Bland en tredjedel eddike, en tredjedel vand og en tredjedel sukker i en gryde, og kog det op.

* Hæld græskarstykkerne i et patentglas, og hæld syltelagen over - den må ikke være kogende. Lad det stå og trække i 14 dages tid.

* Hvis du har en vakuumpakker, kan du alternativt vakuumpakke det og have det klart samme dag.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

Kreer smagfulde efterårsretter med græskar

Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Græskarsæsonen er over os, og de kæmpestore bær gør sig godt i både det salte og søde køkken.

Runde, aflange, store og små, glatte og nubrede, orange, grønne og gule.

Efterårets græskar findes i et væld af varianter, og de er i den grad lige til at spise, lyder det fra Lasse Zacho Andersen, der er kok og køkkenchef på Restaurant Gaia på Vejrø Resort ved Lolland.

- Græskar gør sig godt i både det søde og i det salte køkken. Derudover har de utroligt flotte farver, og smagen kan både være tung og let, afhængigt af, hvilket græskar man bruger, siger han.

Samme begejstring sprudler hos Thomas Rønsch Toftdahl, der er faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Jo mere græskar, jo bedre!, siger han.

1) Tandløbende tærter.

Thomas Rønsch Toftdahl ynder at lave salte tærter af græskarsorten butternutsquash.

Placér en almindelig mørdej i en tærteform. Læg nu skiftevis et lag af tynde skiver butternutsquash og tynde skiver løg, indtil formen er fyldt op.

Toppen pensles med smeltet smør, og til sidst rives parmesanost ud over. Tærten bages nu i 20 minutters tid ved 190 grader varmluft.

- Det er helt fantastisk nemt og sundt og fuldstændig smagfuldt. Det er sådan en nøddeagtig, vintervarm og mørk ret, uden at den er tung at spise, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Lasse Zacho Andersen bager gerne en sød græskartærte. Her benytter han sig også af en mørdej, som han fylder ud med græskarpuré.

- Den er dejlig efterårsagtig med sin flotte orange farve og den lidt tunge smag, siger han.

Puréen laver han ved at skære et hokkaidogræskar ud i tern, som strøs med sukker og bages i ovnen, til de er møre.

Herefter blendes de - eventuelt med et æg - og smages til med sukker. Fordel nu puréen på mørdejen, og bag tærten i ovnen i cirka 45 minutter ved 180 grader.

Servér med lidt creme fraiche eller flødeskum til.

2) Fyldige frikadeller.

Den aflange butternutsquash kan nemt forvandles til et fad lækre frikadeller.

- De har en kødfuld konsistens, og så har de bare den der lækre smag af græskar, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Skræl butternutsquashen, og riv kødet til strimler, der blandes med en smule æg og mel, som du ville gøre, hvis det var almindelige frikadeller.

Form farsen til små runde boller, som du steger stille og roligt i lidt klaret smør på en pande.

4) Cremet kompot og praktisk puré.

I det søde hjørne fungerer græskar godt som hovedingrediens i en kompot.

- Det fungerer rigtig godt som tilbehør til ost, fortæller Lasse Zacho Andersen.

Skræl et hokkaidogræskar, og skær det ud i små stykker. Smelt 100 gram sukker i en gryde. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne, og karamellisér dem. Føj saft og skal fra en appelsin til blandingen plus en deciliter vand.

Kog græskarret, til det er mørt, og blend med en stavblender. Tilsæt de resterende græskarstykker, en stang vanilje og en stang kanel. Kog nu igen blandingen ved lav varme, til kompotten er tyknet let.

Køl ned, og servér til ostebordet.

Til varme retter kan du kaste dig ud i at lave en puré af enten butternutsquash eller pattison-squash, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Det er lækkert tilbehør til stegeretter som bøf eller en lækker lammeragout. Der er mange, der også spiser græskarpuré til fisk, fortæller han.

Du laver puréen ved at skære enten butternutsquashen eller pattison-squashen ud i tern, som du koger i mælk, til de er helt møre.

Blend dem herefter med en smule kogelage og en god klat smør, så konsistensen bliver helt glat. Krydr til sidst med lidt salt og peber.

- Du kan putte puréen i fryseren eller på patentglas i køleskabet. De holder længe, fordi der er meget sukkerstof i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek