Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 24/04/2025 - 14:10

Jørgen Olsen vender tilbage til Eurovision-scenen

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25 år efter Brødrene Olsen vandt Eurovision med "Fly on the Wings of Love", skal Jørgen Olsen igen spille til årets store europæiske sangkonkurrence i Schweiz.

Det er 25 år siden, at Brødrene Olsen triumferede ved Eurovision i Sverige.

Med sangen "Fly on the Wings of Love" vandt Danmark i 2000 den store europæiske sangkonkurrence for første gang i 37 år.

Nu vender den ene af brødrene i form af Jørgen Olsen tilbage til Eurovision-scenen, når han til maj skal optræde med den ikoniske sang i Basel.

Det oplyser Eurovision i et opslag på Instagram.

Sangkonkurrencen, der i år bliver afholdt i Schweiz, består af tre shows. To semifinaler henholdsvis 13. og 15. maj og den endelige finale 17. maj.

Det fremgår ikke, hvilket show 75-årige Jørgen Olsen skal optræde i.

Den yngre Olsen-bror, Niels "Noller" Olsen, indstillede i 2019 musikkarrieren på grund af kræft. Han er i dag 71 år gammel.

Brødreparret vandt sammen først Dansk Melodi Grand Prix med "Smuk som et stjerneskud" og indtog derefter Eurovision i Stockholm med den engelske version af sangen.

I alt har de medvirket i Dansk Melodi Grand Prix ni gange.

Første gang var i 1978 med sangen "San Francisco". Seneste gang var i 2007 med "Vi elsker bare danske piger", hvor Jørgen Olsen optrådte som solist.

I det seneste kvarte århundrede siden Brødrene Olsens sejr har Danmark vundet en enkelt gang, da Emmelie de Forest nappede trofæet i 2013 med sangen "Only Teardrops".

Men i de seneste år har der ikke været den store rødhvide succes på den europæiske scene.

Man skal helt tilbage til 2019 for at finde den seneste dansker, der kom videre fra semifinalen i Eurovision.

Det danske håb bliver i år færøske Sissal, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen "Hallucination".

Hun kommer i første omgang til at konkurrere i den første semifinale 15. maj.

Begge semifinalerne og den helt store finale til Eurovision i Schweiz bliver vist på DR1 og DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/04/2025 - 08:16

Kong Frederik åbner Danmarksdagen på verdensudstilling

Franck Robichon/Ritzau Scanpix

Kongen bruger sin anden dag i Japan på verdensudstillingen, hvor flere danske ministre er med.

Kong Frederik var torsdag med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka under sit tiltrædelsesbesøg i Japan. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Den første verdensudstilling blev holdt i London i 1851. Siden da er udstillingen rejst fra land til land og blev senest afholdt i Dubai i 2021.

Hver Expo dedikeres til et aktuelt tema, med det formål at finde løsninger på udfordringer som verden står overfor. Expo-udstillingerne varer i flere måneder og tiltrækker millioner af besøgende fra hele verden.

Den danske konge er i Japan til og med fredag.

Onsdag var han i Japans hovedstad, Tokyo, og deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Han fik blandt andet mulighed for at sætte tænderne i traditionel japansk mad på en ramen-restaurant i storbyen, der bruger dansk svinekød i tilberedningen.

Kong Frederik er under tiltrædelsesbesøget i spidsen for et officielt erhvervsfremstød, der skal fremme dansk økonomisk diplomati og støtte erhvervslivet inden for flere sektorer.

Han er ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S), der alle deltager i forskellige aktiviteter.

På sin sidste dag i Japan skal kong Frederik fredag deltage i en mindehøjtidelighed i Hiroshima for ofrene for atombomberne, som blev kastet over Japan for 80 år siden. Han skal også besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne.

Kong Frederik slutter turen af med en privat middag med Japans kejser, Naruhito. Det er ikke første gang, at Kong Frederik er i Japan eller mødes med den japanske kejserfamilie.

I 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kong Frederiks første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 var ligeledes til Japan.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/04/2025 - 13:30

FAKTA: Plant dit eget kirsebærtræ

* Når du skal plante et japansk kirsebærtræ, skal du vælge et solrigt sted i haven. Det bedste er at plante et japansk kirsebærtræ i efteråret.

* Start med at grave et hul, der er stort nok til, at der er masser af plads til plantens rødder og jordklumpen. Samtidig skal jorden i bunden af hullet løsnes.

* Træet skal ud af potten. Hvis rødderne har snoet sig rundt om jordklumpen, skal de klippes op eller filtres ud, så de ikke snor sig rundt nede i jorden.

* Sæt træet ned i hullet. Den skal stå lige så dybt som i potten.

* Hæld jord i plantehullet, og ryst planten samtidig, så jorden kan fordele sig mellem rødderne. Hullet skal cirka fyldes to tredjedele op med jord.

* Træd jorden til, men prøv at undgå rodklumpen, da det kan påvirke rødderne.

* Benyt masser af vand, da det giver fugt til rødderne og giver dem god kontakt til jorden.

* Når vandet er sunket i jorden, fylder du resten op med jord.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

 

 





Læs Mere >>

, 24/04/2025 - 13:30

Giv din have et japansk indspark året rundt med æble- og kirsebærtræer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For en kort stund kan man se japanske kirsebærtræer med den letgenkendelige lyserøde farve blomstre. Man kan dog forlænge det betagende syn i sin egen have.

Hvert forår forvandler japanske kirsebærtræer byrum og parker til drømmende landskaber badet i lyserødt. Fra Japan til Danmark tager folk ud for at opleve det kortvarige, men storslåede syn.

De lyserøde japanske kirsebærtræer bliver også kaldt "sakura". De blomstrer i en kort periode, og for japanerne er det mere end blomster. Det er en påmindelse om, hvor kort livet er, og en opfordring til at værdsætte hvert et øjeblik.

Der er dog mulighed for at få sakura-effekten hjemme i din have, og samtidig gøre den lidt længere end de tre til fire uger, de japanske kirsebærtræer typisk blomstrer. Det fortæller Berit Rørbøl, der er haveekspert hos Videncentret Bolius.

Et trick til at forlænge blomstringen er, at man planter flere forskellige typer af træer.

- Alle træer blomstrer ikke på samme tidspunkt, så hvis man for eksempel planter nogle kirsebærtræer og æbletræer, så vil man kunne forlænge sæsonen med de store blomstrende træer, siger hun.

Æbletræer kan give noget af den samme store blomstrende effekt, som sakura har.

Hvis træet skal have noget fylde og bredde, skal man ved frugttræer sørge for, at de er blevet podet på en kraftig grundstamme.

- Det er ikke sorten i sig selv, der bestemmer, hvor stort træet bliver, men hvilken stamme man har brugt til at pode sorten. Derfor skal man spørge efter en grundstamme, der er kraftigt voksende. Det kan være en vildstamme for æbletræer, mens det for kirsebærtræer kan være fuglekirsebær, siger hun og fortsætter:

- Ved æbletræer kan man få en form for "paraply", som man kan gå ind under, når de blomstrer, det giver en fantastisk effekt, siger hun.

Hvis man vil have mere farve og en større lyserød effekt, der kan passe til de mindre haver, så kan man overveje paradisæbletræer.

- De kan være rigt blomstrende og kan fås i alt fra hvid til en dyb pink farve i blomsterne. Samtidig giver det en effekt, når de taber bladene, af at det "sner" med farvede blomsterblade, siger hun.

Magnolietræer kan også være et godt alternativ til sakura, da de også har en stor blomstring.

- Magnolietræer kan have store hvide blade med et lyserødt skær, der giver lidt samme fornemmelse som de japanske kirsebærtræer, siger hun.

Hvis du vil have den helt rigtige sakura-stil, skal du dog købe de japanske kirsebærtræer og ikke de danske.

- De japanske kirsebær adskiller sig fra kirsebærtræerne i Danmark - som fuglekirsebær eller sødkirsebær - ved at have en rigere blomstring, men stort set ingen frugtsætning, siger Berit Rørbøl og fortsætter:

- Hvis man vil have den lyserøde effekt med de store lyserøde blomster, så skal man tage japanske kirsebærtræer også kaldet prydkirsebærtræer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek