Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Fra Sandholmlejren til skuespiller

* Afshin Firouzi kom til verden i Iran 22. september 1980 - samme dag blev landet invaderet af Irak.

* Krig tvang familien Firouzi på flugt. En flugt, som endte i Danmark.

* Efter familien fik asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand.

* Han har medvirket i filmene "Underverden", "Hacker", "Krudttønden" og i Afdeling Q-filmen "Den grænseløse".

* På tv har han blandt andet haft roller i serier som "Dag & nat", "Legenden" og "Graverne".

* Udover sit arbejde som skuespiller arbejder han også som socialarbejder på et opholdssted for unge.

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne: Jeg har taget julen til mig sent i livet

Afshin Firouzi, der er aktuel i "Valdes jul - vintermiraklet", spreder som socialarbejder juleglæde hos udsatte unge ved siden af sit job som skuespiller.

Juletræer, klejner og risalamande var engang noget, der ikke betød det store for Afshin Firouzi.

Men med årene er julen begyndt at fylde mere og mere for skuespilleren, der er aktuel i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Jeg har taget julen til mig sent i livet, men jeg nyder det virkelig nu, fortæller den 45-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra film som "Underverden" og Afdeling Q-filmen "Den grænseløse".

At blive en del af et julekalender-univers er lidt af en drøm, der er gået i opfyldelse for Afshin Firouzi.

- Jeg har aldrig gjort det før og har altid haft lyst til det, fortæller skuespilleren.

Som femårig måtte Afshin Firouzi sammen med sin familie flygte fra det krigshærgede Iran. Sammen ankom de til Danmark og blev indlogeret i Sandholmlejren.

Her mødte han for første gang julemanden, der besøgte børnene i asylcentret, og det var der, han smagte pebernødder for første gang, hvilket bestemt ikke blev hans sidste gang.

Det var også i Sandholmlejren, at Afshin Firouzis skuespildrømme blev skabt.

Her flygtede han ind i fjernsynets univers, hvor han kunne være lige det, han ønskede sig.

Mange år senere prikkede en ven julekalenderstjernen på skulderen og opfordrede ham til at blive skuespiller, hvilket startede skuespillerens kamp for at arbejde sig ind i branchen.

Han var 36 år, da han begyndte at realisere den drøm, han fik som femårig i Sandholmlejren, efter at han i mange år havde arbejdet på et opholdssted, men også været forbi restaurationsbranchen, musikken og en smule bag kameraet på en række produktioner.

Han begyndte at få flere og flere småroller, som især de seneste fem år er blevet større og større.

Alene i år har han kunnet ses i sin første hovedrolle på film, "Hele vejen", og Netflix-succesen "Legenden".

Selv om han har fået opfyldt den drøm, han fik som femårig, er han stadig tilknyttet socialarbejder på et opholdssted for unge.

Hvert år ved juletid oplever han, at de unge på opholdsstedet kan have brug for lidt ekstra julehygge, som han med glæde står for.

- Når jeg kommer ind på min arbejdsplads og ser nogen, der ikke er tætte med deres forældre, eller som ikke er sammen med sine nærmeste juleaften, så kan jeg sidde sammen med dem og se julekalender og bage småkager og klejner.

- Det er noget, jeg har lyst til at gøre, men det er også et standpunkt, jeg har taget - det er blevet en del af mig. Jeg tog også en beslutning om, at jeg gerne vil give igen - alt det, jeg kan, fortæller han.

Afshin Firouzi spiller i "Valdes jul - vintermiraklet" en såkaldt ulveskifter, der er halvt menneske og halv ulv, som lever i den magiske skov, julekalenderen udspiller sig i. Det afsløres i afsnit 15, at han har forvist sin egen datter fra skovens ulveflok.

Selv har Afshin Firouzi en lille dreng på to et halvt, og erfaringerne fra faderskabet har styrket skuespillet.

- Kærligheden og savnet, man kan have til sit barn, kan jeg godt sætte mig ind i, fortæller han.

- Jeg kan mærke det, hvis jeg ikke har set mit barn i en dag, mens min karakter jo ikke har set sin datter i lang tid. Det savn, man oplever som forælder, kan sagtens overføres til det, man laver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek