Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

London, 10/12/2025 - 15:03

Forfatteren bag Shopaholic-bogserie er død - 55 år

Adam Butler/Ritzau Scanpix

Madeleine Wickham meddelte i 2024, at hun havde fået aggressiv kræft i hjernen. Onsdag er hun død.

Den britiske forfatter bag "Shopaholic"-bogserien, Sophie Kinsella, er død.

Det skriver flere britiske medier, herunder The Guardian.

Sophie Kinsella, som i virkeligheden hed Madeleine Wickham, blev 55 år.

I april 2024 meddelte forfatteren, at hun i slutningen af 2022 var blevet diagnosticeret med glioblastom, som er en aggressiv form for hjernekræft.

På hendes profil på Instagram er der onsdag blevet lagt et billede af forfatteren op med beskeden om, at hun er død denne morgen.

- Vi kan ikke forestille os, hvordan livet vil blive uden hendes lys og kærlighed til livet, lyder det blandt andet.

Madeleine Wickhams første bog blev udgivet i 1995. Frem til 2001 blev der udgivet i alt syv bøger i hendes eget navn, skriver The Guardian.

I 2000 blev hendes første bog under pseudonymet Sophie Kinsella udgivet. Det var den første bog i "Shopaholic"-serien, som følger journalisten Rebecca Bloomwoods arbejds-, kærligheds- og shoppingliv.

I alt er der udkommet ni bøger i serien, hvor den seneste, som på dansk hedder "En shopaholics jul", udkom i 2019.

De to første bøger i serien er desuden blevet filmatiseret med Isla Fisher i hovedrollen. Filmen havde premiere i 2009.

Madeleine Wickham har også skrevet selvstændige bøger under pseudonymet Sophie Kinsella.

Den seneste, som på dansk hedder "Udbrændt", udkom i 2023.

Hendes bøger er ofte blevet betegnet som tilhørende genren chick-lit, som typisk er humoristisk litteratur, som henvender sig til og handler om yngre kvinder.

Selv sagde hun i et interview med The Guardian i 2012 om genren, at hun finder det mere realistisk, at beskrive kvinder som både intelligente og skrupforvirrede og klodsede på samme tid.

- At have en, som aldrig laver fejl, aldrig finder sit personlige liv i et stort rod, aldrig bekymrer sig om balancen mellem arbejdet og livet? Det mener jeg, ville være uvirkeligt. Det, jeg skriver, er virkeligt, sagde Wickham.

Madeleine Wickham efterlader sig sin mand, Henry Wickham, og deres fem børn.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 10/12/2025 - 13:21

Rapport: Louvre-tyve undslap med 30 sekunder efter kavalkade af fejl

Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Kun et af to sikkerhedskameraer virkede tæt på det sted, hvor tyve brød ind i Louvre, finder undersøgelse.

De tyve, der slap afsted med juveler for millioner af euro fra det franske museum Louvre, undslap kun med nød og næppe politiet under kuppet.

Cirka 30 sekunder før vagter eller politi kunne have forhindret dem i at undslippe, lykkedes det tyvene at komme væk.

Det viser en undersøgelse, som er blevet offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var en række sikkerhedsbrister, der beskrives som undgåelige.

Undersøgelsen viser, at kun et af to sikkerhedskameraer nær det sted, hvor tyvene brød ind, virkede.

I sikkerhedshovedkvarteret var der ikke nok skærme til at følge med i videobillederne live, mens manglende koordinering betød, at politiet blev sendt til det forkerte sted, da der blev slået alarm.

Det viser rapporten, som var blevet bestilt af det franske kulturministerium.

- Den understreger museets og dets tilsynsmyndigheds overordnede svigt, hvad angår at gøre noget ved sikkerhedsproblemerne, siger lederen af det franske Senats kulturudvalg, Laurent Lafon, ved et møde.

Undersøgelsen viser, at tyvene undslap, kun 30 sekunder før politi og private sikkerhedsvagter ankom til stedet.

- Med plus/minus 30 sekunder havde Securitas-vagterne eller politibetjente i biler kunnet forhindre tyvene i at slippe væk, siger undersøgelseslederen, Noel Corbin, til de franske senatorer.

Et mere moderne kamerasystem eller stærkere glas i en dør, som tyvene trængte igennem med vinkelslibere, havde kunnet forhindret tyveriet, siger Corbin.

Politi mener nu at have anholdt alle fire tyve, som udførte selve røveriet. Det vurderes, at de slap væk med juveler til en værdi af 102 millioner euro svarende til omkring 750 millioner kroner. Juvelerne er endnu ikke blevet fundet.

Røveriet mod Louvre fandt sted 19. oktober omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Her brugte røverne en møbellift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d'Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Anklagere har tidligere sagt, at de ser tegn på, at det var amatører og ikke organiserede kriminelle, der stod bag røveriet.

Louvre er verdens mest velbesøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek