Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 15/12/2025 - 08:57

Danske film trak i stor stil biografgængere ind i salene i 2025

Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Antallet af solgte biografbilletter til danske film har i 2025 ramt det højeste niveau siden 2015.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var "Ternet Ninja 3" med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens "Den sidste viking", som har solgt 702.045 billetter.

Også de danske spillefilm "Under stjernerne på himlen" og "Rejseholdet: Det første mord" har begge solgt over 300.000 billetter.

Seks ud af årets ti mest sete biograffilm er danske.

Sidste år var de bedst sælgende danske film ikke i nærheden af dette års hitfilm. Filmen "Rom" solgte 324.884 billetter, mens "Den grænseløse" solgte 311.172, og "Mørkeland" stod for 302.942 solgte biografbilletter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, "hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak".

- Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen "Avatar 3: Fire and Ash", som får premiere 17. december.

I 2025 vil i alt 32 danske spillefilm have haft biografpremiere. Det er lige så mange som i 2005 og det højeste antal nogensinde, skriver DFI.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 08:16

Danske film trak i stor stil biografgængere ind i salene i 2025

Antallet af solgte biografbilletter til danske film har i 2025 ramt det højeste niveau siden 2015.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner for i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var "Ternet Ninja 3" med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens "Den sidste viking", som har solgt 702.045 billetter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, "hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak".

- Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen "Avatar 3: Fire and Ash", som får premiere 17. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 09:00

FAKTA: De nye satser

* Satsen for kørsel til og fra arbejde bliver hævet fra 2,23 kroner per kørt kilometer i 2025 til 2,28 kroner i 2026. Denne sats gælder for kørsel mellem 25 og 120 kilometer om dagen.

* Over 120 kilometer bliver satsen hævet fra 1,12 kroner per kørt kilometer til 1,14 kroner.

* Som noget nyt kan studerende i yderkommunerne bruge kørselsfradraget for deres transport til studiestedet.

* Satserne for kørsel i egen bil i forbindelse med arbejdet bliver også reguleret næste år.

* For de første 20.000 kilometer bliver satsen hævet fra 3,81 kroner per kørt kilometer i år til 3,94 kroner næste år.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 09:00

Højere kørselsfradrag: Det betyder det for dig med elbil

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kørselsfradraget hæves med fem øre per kilometer næste år, og det gavner både benzin- og elbilister, selv om beregningerne tager udgangspunkt i benzinprisen.

Næste år får mere end en million pendlere lidt ekstra luft i økonomien.

Skatterådet hæver nemlig kørselsfradraget, så det bliver en smule billigere at komme på arbejde, hvis du kører mere end 24 kilometer om dagen mellem hjem og job.

Skatterådets beregninger er baseret på den forventede benzinpris næste år. Som elbilejer kan det derfor være sværere at gennemskue, om det også økonomisk kan betale sig at tage elbilen med de nye satser.

Hos bilejernes organisation FDM vurderer forbrugerøkonom Ilyas Dogru, at forhøjelsen også er en god nyhed for elbilejere.

- De nye satser for kørselsfradrag tager udgangspunkt i benzinprisen, men de er stadig en fordel, hvis man har en elbil. Det gælder især, hvis man har mulighed for at oplade billigt derhjemme, siger han og fortsætter:

- Skatterådet tager nemlig udgangspunkt i en benzinliterpris på 14,82 kroner. Det svarer til, at elprisen skal være omkring fire kroner per kilowatt-time.

Ifølge Ilyas Dogru er den elpris mere, end hvad de fleste elbilejere betaler, når de oplader. Men omvendt har mange elbiler haft et stort værditab den seneste tid. De vil opleve et større underskud.

- Det er positivt, at kørselsfradraget bliver hævet, selv om vurderingen er, at den fremskrevne benzinpris bliver lavere næste år. For Skatterådet har ret i, at andre faste udgifter for bilejere er steget. Det er blevet dyrere at holde bil, siger han.

Ud over den skønnede benzinpris er beregningerne også baseret på blandt andet udgifter til service, slid, rustbehandling og forsikring.

Ilyas Dogru så gerne, at bilernes værditab blev justeret op og fyldte mere i kørselsfradraget, fordi danskerne generelt kører i stadig dyrere biler.

- Vi må desværre igen i år konstatere, at kørselsfradraget ikke er tidssvarende, og at det ikke afspejler de faktiske omkostninger, som pendlerne har, siger han og tilføjer:

- Dertil er skatteværdien af fradraget faldet fra cirka 33 til 26 procent siden 2012.

Når fradragets værdi er cirka 26 procent, vil det sige, at hvis dit kørselsfradrag er 2000 kroner, sparer du omkring 520 kroner i skat.

Fra næste år vil man som pendler få et dagligt fradrag på 2,28 kroner per kørt kilometer til og fra arbejde ud over de første 24 kilometer. Det er fem øre mere per kilometer end den nuværende sats.

Pendler du 50 kilometer om dagen og 11.000 kilometer om året til og fra arbejde, svarer de nye højere satser til, at du får omkring 73 kroner mere i hånden om året efter fradrag. Det viser en beregning, som FDM har lavet.

Kørselsfradraget bliver udløst, uanset om du tager bilen, toget eller cyklen, så længe du husker at indberette det.

Ritzau har forelagt Skatterådet FDM's kritik af, at satsen for bilens værditab ikke er tidssvarende, men Skatterådet er ikke vendt tilbage inden deadline.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek