Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

New York, 20/11/2025 - 04:21

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Et panel på fem uafhængige dommere udvælger vinderne, skriver National Book Foundation på dens hjemmeside.

Prisuddelingens formål er i hver kategori at hylde den bedste bog, som indsendes af forlagene. Der var i alt indsendt 139 bøger i kategorien for oversatte bøger.

Der medfølger en pris på 10.000 dollar til vinderen - svarende til 64.500 kroner. I kategorien "oversat litteratur" skal pengene deles med oversætterne.

National Book Foundation er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 1989 for at administrere den årlige prisuddeling, som er blevet afholdt siden 1950.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 20/11/2025 - 03:51

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

FAKTA: Fedtsyrer skifter med årstiderne

* Planter og dyr i det fri justerer naturligt deres indhold af fedtsyrer, når årstiderne skifter. Det begynder i planterne, der så at sige frostsikrer sig selv ved at skrue op for de flerumættede fedtsyrer. 

* De flerumættede fedtsyrer bliver så automatisk overført til de dyr, der spiser planterne, og sådan fortsætter det gennem hele fødekæden.

* Mættet fedt øger kroppens niveau af kolesterol og fremmer åreforkalkning og blodpropper, mens umættet fedt generelt har den omvendte effekt.

* Mens mættet fedt findes i blandt andet mejeriprodukter og kød, findes det umættede fedt hovedsageligt i fisk og planter.

Kilder: Hjerteforeningen og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

Sådan bliver du bedre til at spise efter dit indre ur

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Maden på din tallerken kan have betydning for, om dit biologiske ur tikker i takt med årstiderne, og det kan påvirke din sundhed, vurderer forskere.

Du risikerer at give dig selv biologisk jetlag, hvis du året rundt spiser, som var det sommer. Sådan lyder perspektivet i et nyt internationalt studie med dansk deltagelse, hvor forskere har lavet forsøg med mus.

Forsøgene viser, at det ikke kun er sollys, der påvirker de små musekroppes evne til at tilpasse sig årstidsskift - også kosten spiller ind. Musene, der fik en vinterdiæt, var simpelthen hurtigere til at tilpasse sig vinterens døgnrytme end musene, der fik sommermad.

Det skyldes, at efterårets og vinterens fødevarer er rige på flerumættede fedtsyrer, forklarer forsker og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, som er en af folkene bag det nye studie.

- Hvis vi kan oversætte det til mennesker, betyder det jo, at den mad, vi spiser, er med til at bestemme, hvor nemt vi har ved at tilpasse os årstidernes skiften, siger han.

Når din krop er ude af sync med årstidens fødevarer, temperaturer og mængde af lys, er du blandt andet i større risiko for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdomme og bestemte typer af kræft.

Thomas Mandrup-Poulsen understreger, at der er behov for mere forskning på området. Men hvis mennesker har det som musene, så er der ifølge ham og hans forskerkolleger alt mulig grund til at droppe jordbærrene om vinteren og lade måltiderne rette sig efter, hvad der er i sæson.

Det kræver dog en bevidsthed om, hvad der naturligt vokser hvornår.

- Jeg testede mig selv den anden dag, da jeg var ude at købe ind: "Hvis jeg nu skal vælge sæsonens råvarer, hvad skal jeg så vælge?". Jeg ramte rigtigt på knoldselleri og grønkål, men jeg var helt skæv på spinat, fortæller Thomas Mandrup-Poulsen.

En øget bevidsthed og lidt ekstra nysgerrighed, når du bevæger dig rundt i supermarkedet, er første skridt mod at spise mere efter årstidernes rytme. Det siger Louise Beck Brønnum, der er gastrofysiker, kogebogsforfatter og partner i madudviklingsvirksomheden Koststudio.

- Jeg tror, at mange danskere beslutter sig for, hvad de skal spise, inden de går ud ad døren, og handler efter det, og det tager ofte udgangspunkt i en eller anden form for kød. Her kan man jo prøve at udfordre sig selv en smule, lyder det fra madkenderen.

Hun foreslår, at du går en runde i butikkens grøntafdeling, vælger en danskdyrket grøntsag, som du synes, ser spændende ud, og lader måltidet kredse om denne grøntsag.

Det kan for eksempel være porre, hokkaidogræskar, blomkål eller rødbede, der alle hører efteråret til.

- Du kan lave en lækker porretærte eller en græskarsuppe. Det behøver hverken være svært eller dyrt, understreger Louise Beck Brønnum, der også minder om, at fisk er en sæsonvare.

I efteråret og vinteren igennem er for eksempel blåmuslinger, sild og østers i sæson.

En anden vigtig pointe, når det handler om at spise sæsonbaseret, er at prøve at spise så lokalt som muligt.

- Du kan prøve at søge på lokale gårde, der dyrker skøn frugt og grønt lige i nærheden, og støtte dem. De kæmper virkelig en kamp i de her år, hvor den danske frugt- og grøntproduktion bare går nedad, siger Louise Beck Brønnum.

Hun medgiver, at det i en travl hverdag kan være svært at finde overskuddet til at række ud til lokale grøntsagsavlere eller besøge lokale grøntmarkeder.

- Men så kan man måske have et mål om, at det er noget, man prøver at gøre i weekenden, og at man så i hverdagen øver sig på at være nysgerrig i supermarkedet og vælge danske fødevarer, der sprudler af liv.

Kød er lidt sværere at placere i sæson. For at en oksekødbøf kan karakteriseres som sæsonbaseret, kræver det, at kvæget har spist foder, der er produceret lokalt og følger årstiderne.

Her opfordrer Louise Beck Brønnum dig derfor også til at tænke i nye baner. Det kan her i efteråret være ved at skifte oksekødet ud med vildt, såsom fasan og rådyr.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek