Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 18/11/2025 - 13:02

Mads Mikkelsen er nomineret til stor europæisk filmpris

Mads Mikkelsen er blevet nomineret til European Film Awards for sin rolle i filmen "Den sidste viking".

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen er igen blevet nomineret til den prestigefyldte europæiske filmpris European Film Awards. Denne gang for sin rolle i filmen "Den sidste viking".

Tirsdag har European Film Academy, som uddeler prisen, offentliggjort alle nomineringer ved en ceremoni i den spanske by Sevilla.

Og her fremgår det, at Mads Mikkelsen er nomineret i kategorien European Actor for rollen som Manfred i Anders Thomas Jensens seneste film, "Den sidste viking".

Filmprisen omtales sommetider som den europæiske pendant til Oscar i USA.

Den danske skuespiller har tidligere været nomineret fem gange til en European Film Award. Senest vandt han for sin rolle i filmen "Bastarden" i 2023.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/11/2025 - 09:28

Holdet bag Tæt på Sandheden laver nyt radioprogram

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fremtiden for DR-program er uvis, men komikere er gået sammen om et nyt radioprogram.

Komikerne, som skrev teksterne til DR-programmet "Tæt på sandheden", er gået sammen om et nyt radioprogram på Radio IIII.

Programmet, som har fået titlen "Langt fra løgnen", får premiere 21. november, lyder det i en pressemeddelelse.

- Om kort tid er radioen med håndsvinget fra din prepperpakke din eneste livslinje. Og dette program vil kalde til kamp, men også give håb og åndelig oplysning til de tilbageværende danske enklaver. Revolutionen er radiotransmitteret, og vi starter nu, siger komiker Michael Christensen i pressemeddelelsen.

Med om bord er også Sebastian Kanani, som var reporter på den seneste sæson af DR-programmet.

DR stoppede i september samarbejdet med "Tæt på sandhedens" mangeårige vært Jonatan Spang.

Dengang lød det, at satireprogrammets fremtid ikke var afklaret.

Kort tid efter kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret, da DR havde fået kendskab til, at en kvinde havde anklaget Spang for overgreb.

Overgrebet skulle være sket for 16 år siden, da kvinden selv var 15 år gammel.

Siden har flere kvinder politianmeldt komikeren for overgreb.

Hensigten med det nye radioprogram er at gå til ugens nyheder "satirisk, skarpt og leveret uden filter", lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Nikolai Thyssen, som er direktør på Radio IIII, er der en tendens til, at folk i højere grad er blevet ligeglade med at blive grebet i en løgn.

- Det er bare et bump på vejen og en anledning til endnu en runde i manegen. Det er derfor, vi udkommer med Langt fra løgnen: Hvis ikke det længere er skamfuldt at blive taget i at lyve, kan man i det mindste frygte at blive gjort til grin, udtaler han i pressemeddelelsen om programmet.

De tre komikere, der bidrager til programmet er Michael Christensen, som er tidligere hovedforfatter på "Tæt på Sandheden", Martin Nørgaard og Morten Wichmann.

"Langt fra løgnen" vil være tilgængelig som podcast hver fredag fra den 21. november. Programmet sendes også live på Radio IIII klokken 13.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/11/2025 - 10:00

FAKTA: Hav styr på din forsikring

* Har du fået stormskader på din bolig, er det din husforsikring, der skal tages i brug.

* Er der skader på dine ejendele som følge af stormen, er det din indboforsikring, der dækker. Det kan for eksempel være ved vandskader på møbler.

* Der er tale om storm i forsikringsverdenen, når vindhastigheden er på 17,2 meter per sekund eller derover.

* Når det kommer til regnvejr, hedder tommelfingerreglen 15 millimeter på 30 minutter eller 40 millimeter på et døgn.

* Stormskader forårsages ofte af følgende: Tagmaterialer, der blæser af, ruder, der bliver suget ud, flyvende genstande (for eksempel en trampolin), der blæser gennem et vindue, og træer, der vælter ned i huset.

* Er naboens træ væltet ned og har beskadiget dit hus, er det din forsikring, du skal melde det til, og det vil være din forsikring, der dækker dine skader.

* Hvis naboens træ falder ind på din grund uden at beskadige dit hus, er der ikke tale om en forsikringssag.

* Der er ofte selvrisiko på dine forsikringer. Hvis det er dit forsikringsselskab, der dækker skaderne, er det dig, der bliver opkrævet selvrisikoen. Det gælder også, selv om det er din nabos træ, der forvolder skaden.

Kilder: Videncentret Bolius og Anne Garde Slothuus.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/11/2025 - 10:00

Undgå at trampolin og tagsten bliver til projektiler i efterårsvinden

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Du vil gøre klogt i at sikre haven, inden regn og blæst tager over. Det kan nemlig både blive dyrt og upraktisk, hvis den skaber kaos i din eller naboens have.

Når efterårsvinden tager fat, er det ikke kun paraplyer og parykker, der risikerer at lette.

Derfor er det smart at tjekke hus og have efter, inden dine tagsten forvandler sig til løsgående missiler.

Ifølge landskabsarkitekt Anne Stine Bruun, der er rådgiver i Haveselskabet, er det især de tidlige efterårsstorme, der fanger folk med håret i postkassen.

- Når det blæser kraftigt, og mange træer stadig har blade på, er der mere, vinden kan få fat i.

Hun forklarer, at det kan fungere som en form for skjold, men at grenene også kan blive en slags sejl i voldsomt vejr.

Risikoen for, at en gren knækker af, eller at hele træer vælter, er derfor større. Især hvis jorden er blød på grund af regnvejr.

- Når jorden er fugtig, kan træer med overfladiske rødder, som for eksempel grantræer, vippe op med rod. Det sker af og til hen over efterår og vinter, siger Anne Stine Bruun.

Og har du gamle eller syge træer stående, er det på tide, at du reagerer.

- Et gammelt æbletræ kan se fint ud på ydersiden, men være helt hult og svagt indeni. Hvis sådant et træ vælter i en storm, har du som haveejer ansvar for, hvor det lander, siger Anne Stine Bruun.

Når vinden tager til, er det ikke kun træerne, der kan give problemer. Trampoliner, havemøbler og krukker kan nemlig skabe dårlig stemning mellem dig og dine naboer, hvis de ikke er spændt fast eller pakket væk.

- Du kan købe pløkker til at fæstne trampolinen til jorden, men det sikreste bud er at tøjre den til en pæl eller noget lignende. Derudover bør du tage sikkerhedsnettet af, hvis der varsles storm, opfordrer hun.

Hos Forsikringsoplysningen, der hører under brancheorganisationen Forsikring og Pension, lyder anbefalingen at gå en omgang og tjekke hus og have grundigt, inden en eventuel storm.

Det fortæller ekspert i Forsikringsoplysningen Anne Garde Slothuus.

- Tjek, om dine tagsten sidder fast, tagrender er rene og udendørsafløb er fri for skidt, så vandet kan løbe frit. Derudover bør havemøbler og parasol stilles indenfor, siger hun.

Hvis noget går i stykker, afhænger dækningen af, hvordan din forsikring er skruet sammen.

- Der skal formentlig være tale om en officiel storm, før forsikringen dækker. Her snakker vi blæsevejr med vindstød på mindst 17,2 meter i sekundet.

- Hvis du har et drivhus, skal det typisk stå på et fast fundament for at være dækket. Det kan dog variere fra selskab til selskab, så det er en god idé at tjekke betingelserne i din egen police, forklarer Anne Garde Slothuus.

Hvis dit træ vælter ned i naboens have, er det ikke nødvendigvis dig, der står med regningen - så længe du har gjort din due diligence, altså en grundig undersøgelse af tingenes tilstand inden.

- Det vil altid være en konkret vurdering. Som udgangspunkt er det naboens egen forsikring, der dækker skaden, hvis træet var sundt, og du har handlet i god tro, siger Anne Garde Slothuus.

Det samme gælder, hvis en løssluppen trampolin eller et havemøbel skaber kaos hos din nabo. Derfor kan en hurtig gennemgang af haven måske spare dig for både bekymringer og mange penge.

- Det er smart at gøre det, mens vejret er stille, frem for at stå og bøvle med det midt i et stormvarsel, siger Anne Garde Slothuus.

- Det handler både om forsikring og sikkerhed. En løs havestol eller en flyvsk gren kan gøre stor skade, supplerer Anne Stine Bruun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek