Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 24/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sander Løkke Borg

* Sander Løkke Borg har spillet skuespil og teater, siden han var helt lille.

* Det 17-årige talent har tidligere spillet med i serien "Baseboys" fra 2018 og den forrige julekalender i Valde-serien, "Valdes jul - skovens vogter".

* I TV 2's julekalender "Valdes jul - vintermiraklet" kan man igen se Sander Løkke Borg som hovedpersonen, Valde.

Kilder: IMDB og TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Jeg har lært meget om mig selv

Sander Løkke Borg har udviklet sig og er blevet mere moden af at spille hovedrollen i dette års TV 2-julekalender "Valdes jul - vintermiraklet".

Når man står ansigt til ansigt med en stor opgave, har man potentiale for at vokse med ansvaret.

Det har i den grad været tilfældet for den 17-årige skuespiller Sander Løkke Borg, der spiller hovedrollen som Valde i TV 2's julekalender "Valdes jul - vintermiraklet".

- Det har forandret mit liv så meget. Det har ændret mig som person. Jeg har lært meget om mig selv, og hvad jeg gerne vil være, siger han.

Erfaringerne fra optagelserne af de to julekalendere har blandt andet rustet den unge skuespiller til at klare situationer, hvor bølgerne går højt.

- Det har også hjulpet mig meget i dagligdagen med at klare pressede situationer og tage det lidt mere stille og roligt.

Som kun 15-årig blev julekalenderstjernen landskendt, da den første sæson af Valde-serien blev sendt i 2023.

Og efter at være vendt tilbage til det eventyrlige juleunivers har Sander Løkke Borg for alvor fået blod på tanden for skuespillet.

- Jeg vil virkelig gerne noget med skuespil eller film. Den energi, der er på et filmset, tror jeg ikke, jeg bare lige kan slippe.

Det 17-årige talent har tidligere også spillet med i serien "Baseboys" fra 2018.

Når de lange dage på filmsettet er slut, er der noget helt særligt, der kan få Sander Løkke Borg til at slappe af igen.

- Jeg hører en helt masse musik. Jeg elsker gammel soul, men også mere moderne dansk.

Og han nøjes ikke med kun at lytte til musikken - han laver den også selv.

- Jeg spiller trommer, en lille smule guitar, og så synger jeg også. Jeg laver også min egen musik derhjemme på computeren.

I "Valdes jul - vintermiraklet" spiller den unge skuespiller over for rutinerede navne som Amalie Dollerup, Lærke Winther Andersen, Sebastian Jessen og Morten Brovn.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/12/2025 - 10:00

FAKTA: Antallet af spilreklamer er eksploderet

* Sidste år blev der sendt knap 560.000 spilreklamer i tv landet over. Det er en stigning på 70 procent i spilreklamer siden 2020, viser en undersøgelse, som DR har lavet.

* Også i radioen er der kommet markant flere reklamespots for pengespil og casinoer. Her er stigningen på 102 procent.

* Tendensen med de mange reklamer har fået landets største trafikselskab, Movia, til at forbyde reklamer for pengespil i og på selskabets busser.

* Trafikselskaberne Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab og Fynbus har allerede lavet lignende begrænsninger.

Kilder: Kantar Media for DR og Movia.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/12/2025 - 10:00

Tal med din teenager om gamblingens fristelser

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Unge kan fristes til at spille gennem både reklamer og fællesskaber på uddannelsen. En snak med din teenager kan være forebyggende.

I Danmark er aldersgrænsen for online pengespil 18 år. Alligevel har undersøgelser fra Spillemyndigheden vist, at flere unge under 18 spiller om penge på internettet.

Gambling er blevet udbredt i ungdomskulturen, forklarer Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank og forfatter til bogen "Giv dit barn gode pengevaner".

- Det begynder for alvor, når de unge starter på en ungdomsuddannelse, hvor det nogle steder hører med til at være en del af fællesskabet, og derfor kan det være svært at sige fra, lyder det.

En undersøgelse fra Danske Bank har vist, at unge mænd mellem 18 og 24 år er dem, der bruger flest penge på at spille. Helt præcist 800 kroner om måneden i gennemsnit.

Derfor er det en god idé, at forældre tager snakken tidligt, mener børne- og ungechefen.

- Et løbende check ind vil være mit bedste råd. Og sørg for ikke at være fordømmende, siger Anne Juel Jørgensen og fortsætter:

- De fleste ender jo ikke i ludomani, men nogle gør. Og hvis den unge møder fordømmelse, så begynder de ikke at ville dele det med dig.

Hvis spil fylder i dit barns klasse, er det en god idé at involvere de andre forældre eller række ud til skolens ledelse, så det kan blive italesat, siger Anne Juel Jørgensen.

Påmindelsen om at kunne spille er nærmest konstant. På fire år er mængden af spilreklamer i tv og radio steget markant, viser tal fra DR.

Men de mange lokkende reklamer kan faktisk være en mulighed for at tage fat i snakken, siger Thomas Marcussen, der er psykolog og klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet.

- Det benytter jeg mig selv af, når jeg sidder og ser fodbold med min søn. Det kan være en fin anledning til at nævne det, uden at det virker, som om man har en mistro som forælder, siger han.

Thomas Marcussen peger på, at det er vigtigt at være en god rollemodel for sit barn. Det indbefatter også at undgå at være adgangsbilletten til spillets verden.

- Det er okay at sætte grænser i forhold til pengespil og markere, hvad der er rigtigt og forkert, påpeger han.

Kliniklederen henviser til et stort canadisk-amerikansk studie, der har vist, at risikoen for at udvikle problemer stiger markant, når man bruger mere end én procent af sin bruttoindtægt på spil.

- Den unge aldersgruppe tjener jo ikke ret meget, så det kan være et pejlemærke til forældre, siger kliniklederen.

Der er desuden nogle gråzoner, hvor du som forælder kan og bør være opmærksom.

Mange børn starter tidligt med at spille computer. Her skal man især være varsom med mikrotransaktioner, altså at spillet lokker til køb af ekstra funktioner.

- Det kan være bygget op ligesom gambling. Og vi ser rigtig mange unge mennesker, hvis høje pengeforbrug begynder med computerspil for senere at bevæge sig videre til online spillemaskiner, siger Thomas Marcussen.

Derudover advarer han mod tendensen, hvor særligt unge drenge går op i hurtige penge og nemme investeringer.

- Specielt kryptovaluta er i min optik et gamblinglignende produkt, der bliver markedsført på samme måde, siger han.

Fra dit barn fylder 15 år, er det som forælder svært at få adgang til at følge med i barnets økonomi, siger børne- og ungechef i Danske Bank Anne Juel Jørgensen.

- Det vil jeg også passe på med at gøre. Hvis man bruger det imod dem, så bryder man tilliden til sit barn, siger hun og uddyber:

- Hvis man bliver enig med sit barn om, at det er på vej ud på en glidebane, er det bedre at tale om, hvordan kan vi hjælpe dig - for eksempel ved at fastsætte et bestemt beløb om måneden, man kan bruge på spil.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek