Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/02/2024 - 14:24

Ny bog: Din slankekur er dømt til at mislykkes

Dine gener og ubevidste mekanismer i hjernen har større magt over din vægt, end du måske lige går og tror, konkluderer ny bog og dokumentarfilm.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Stop med at slå dig selv oven i hovedet med de ekstra kilo, du føler, du vejer for meget. Sådan lyder den klare opfordring fra forfatter og instruktør Mette Korsgaard.

Hun er til foråret aktuel med både en bog og en dokumentarfilm, som bærer titlen "Min fede hjerne". Her søger hun svar i videnskaben på, hvorfor hun selv og mange andre kæmper en livslang kamp mod det svingende tal på badevægten.

- Jeg er ikke nået frem til nogen endelige svar. Der er stadig masser af ting, som forskerne ikke ved. Men de kan konstatere, at det er de færreste mennesker, der er i stand til at kontrollere deres egen vægt, siger Mette Korsgaard.

Hun henviser her til Ruth Loos, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem genetik og vægt. Hun konkluderer blandt andet, at mellem 40 og 70 procent af, hvordan din krop tager sig ud er genetisk bestemt.

Dertil kommer, at videnskaben peger på, at det er nogle ubevidste mekanismer i din hjerne, som har indflydelse på, hvor meget du vejer. Det har Mette Korsgaard erfaret på egen krop. Gennem arbejdet med bogen og filmen afprøver hun forskellige typer af slankekure, men hver gang vender kiloene tilbage igen.

- Selv om jeg efter kurene er meget bevidst om, hvad jeg spiser, tager jeg alligevel det hele på igen. Det er hjernen, der i den grad har styringen og sætter gang i nogle mekanismer, som jeg ikke har kontrol over, fortæller hun.

Forskning viser, at hjernen betragter en slankekur som en krisetilstand. Den sætter derfor alt ind på, at du skal spise noget mere. Det sker blandt andet ved, at den skruer op for følelsen af sult, samtidig med at den nedsætter kroppens forbrænding.

- Der er simpelthen nogle signaler fra hjernen, som vi ikke selv kan kontrollere. Så set i det lys er det jo en vanvittig tankegang, at vi kan forme vores krop, som vi vil, lyder det fra Mette Korsgaard.

Med "Min fede hjerne" håber hun at være med til at skubbe samfundets måde at anskue overvægtsproblematikken i en ny retning. Ifølge hende skal vi væk fra idéen om, at den enkelte ene og alene er herre over kroppens tyngde.

- Jeg håber til en start, at vi generelt begynder at udvise en større høflighed og empati over for tykke mennesker. Vi skal ikke sige: "Bare gør som mig, så bliver du tynd ligesom mig".

Mette Korsgaard henviser her til professor Sadaf Farooqi fra Cambridge Universitet, der forsker i vægt og gener. I "Min fede hjerne" kommer hun med en appel til samfundet om at anerkende, at det er langt hårdere for nogle mennesker at kontrollere vægten end andre.

- Vi skal have en forståelse for, at vi alle er forskellige, at vi kommer fra forskellige steder i verden, og at vi er blevet tykke af forskellige årsager. At det her er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, siger Mette Korsgaard.

Hendes bog "Min fede hjerne" udkommer 12. marts på forlaget Gyldendal, mens dokumentarfilmen med samme titel får premiere 17. marts i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen Cph Dox.

/ritzau fokus/

København, 11/12/2025 - 12:25

Nyhedsvært og komikere kaster sig ud i kendisudgaven af bagedysten

Timm Vladimir siger "klar, parat, bag" til vært Erkan Özden, influencer Mascha Vang, læge Charlotte Bøving og komikerne Simon Talbot, Eva Jin og Jakob Thrane.

Smør, sukker og et strejf af stjerner er opskriften på kendisudgaven af "Den store bagedyst".

Og nu er et nyt kuld kendisser klar i køkkenet til at kreere kager, der imponerer dommerduoen, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.

Nyhedsværten Erkan Özden, mediepersonligheden Mascha Vang, lægen Charlotte Bøving og komikerne Simon Talbot, Eva Jin og Jakob Thrane deltager i den kommende udgave af "Den store bagedyst - med stjernestøv".

Det afslører Jakob Thrane i et opslag på det sociale medie Instagram.

Ifølge Jakob Thrane får programmet premiere 1. januar.

DR præsenterede første gang "Den store bagedyst - med stjernedrys" i 2023.

Her løb livsstilsekspert Anne Glad med titlen og trofæet foran dansktopstjernen Kandis-Johnny, Løvens hule-investor Jacob Risgaard, tidligere håndboldspiller Jesper Nøddesbo, komiker Natasha Brock og podcastvært Ditte Okman.

Sidste år vandt Sygeplejeskolen-stjernen Molly Egelind kendiskagekonkurrencen foran musikeren Sussi Nielsen, komikerne Linda P og Nikolaj Stokholm, skuespilleren Youssef Wayne Hvidtfeldt samt tv-værten og haveentusiasten Søren Vester.

Selv om DR først lancerede "Den store bagedyst - med stjernedrys" i 2023, var det ikke første gang, at der var kendisser med i kagekonceptet.

I den første julespecial af "Den store bagedyst" i 2012 deltog Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen, forfatteren og foredragsholderen Signe Wenneberg samt skuespillerne og sangerne Trine Pallesen og Pernille Højmark i kagekonkurrencen.

Dengang var det Thomas Evers Poulsen, som snuppede titlen og trofæet. Sådan en sejr har hans mand, Sæþór Kristínsson, også nappet. Han vandt nemlig 2021-udgaven af "Den store bagedyst".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/12/2025 - 11:30

Dansk stjerne udgiver ny musik for første gang i 25 år

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Nikolaj Steen har lavet nummeret "Wait For Me" til sin celebre søster Paprika Steens eksplosive film "Det nye år", som hun har instrueret.

Der er bogstaveligt talt nye toner fra musikeren Nikolaj Steen.

Han har udgivet ny musik for første gang i 25 år.

Nummeret "Wait For Me" indgår i hans kendte søster Paprika Steens biografaktuelle komediedrama, "Det nye år", men nu udgiver han det som single.

- Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at jeg skulle udgive ny musik lige nu - og slet ikke efter 25 år. Men da "Det nye år" kom ud, og sangen fik sin plads i filmen, blev både Paprika, jeg og Nordisk Film kimet ned af publikum, der ville høre den igen, siger han i en pressemeddelelse.

- Den efterspørgsel gjorde det oplagt at indspille den og sende den ud i verden. Jeg er blevet virkelig glad for sangen, og det er fedt at opleve, hvordan den nu lever sit eget liv - både i filmen og hos publikum.

Nikolaj Steen har også lavet musik til sin søsters to første film som instruktør, "Lad de små børn ..." fra 2004 og "Til døden os skiller" i 2007.

Nikolaj Steen har både udgivet musik i eget navn, senest albummet "Closer" fra 2001, og har været en del af bandsene Spacehead og Nickname.

Han er ligesom sin søster, Paprika Steen, også skuespiller og instruktør. På skærmen har man blandt andet kunnet se ham i julekalenderen "Jesus & Josefine", i Hella Joof-komedien "En kort en lang" og i "Klassefesten 3: Dåben".

58-årige Nikolaj Steen og 61-årige Paprika Steen har fået kreativiteten ind med modermælken. De er børn af musikeren Niels Jørgen Steen og den amerikanske skuespiller Avi Sagild.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 10:00

FAKTA: Tjek din forsikring

* Din husforsikring dækker som udgangspunkt vandskader på ejendommen som følge af skybrud. Men der skal være tale om så kraftigt et skybrud, at vedligeholdte afløbssystemer uden tilstopninger ikke kan aflede vandet.

* Oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb er altid undtaget fra forsikringen.

* Vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner eller utætheder, er som hovedregel undtaget, medmindre du har en udvidet vanddækning i den forsikringsaftale.

* Det samme gælder for grundvand, der trænger ind gennem kældervæg eller kældergulv. 

Kilder: Videncentret Bolius, klimasikring.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 10:00

Få tiltag beskytter dit hus mod voldsomt vejr

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det kræver ikke nødvendigvis den store indsats at klimasikre dit hus og dermed forebygge store skader.

Klimaforandringerne bringer vildere og vådere vejr med sig, og det øger blandt andet risikoen for oversvømmede kældre og andre dyre fugtskader.

Alligevel er klimasikring tilsyneladende ikke noget, der fylder synderligt meget for landets boligejere.

I en ny undersøgelse, som forsikringsselskabet If har lavet blandt 1189 danskere, svarer hver tredje af de adspurgte, at de slet ikke har gjort noget for at klimasikre hjemmet.

- Vi er overraskede over, hvor mange der ikke har lavet nogen foranstaltninger overhovedet på deres ejendom for at minimere risikoen for vejrskade. Det er alligevel 36 procent, der slet ikke har gjort noget, siger Helene Ibsen, der er boligchef hos If.

Ifølge hende kræver det ikke nødvendigvis en kæmpe indsats at værne huset mod for eksempel massiv regn.

- Vi kan se, hver gang vi har en større vejrbegivenhed, at det er sådan nogle helt simple ting, som at man ikke har renset tagrender, der betyder enormt meget for, om man får vand ind eller ej, fortæller Helene Ibsen.

Hun råder derfor alle husejere til løbende at rense tagrenderne og holde øje med, om tagbrønde og kloakker virker, som de skal.

For dig, der bor i byen, kan det være særligt relevant at investere i et højvandslukke, der lukker af for tilbageløb af kloakvand ude fra villavejen.

Når den fælles kloak bliver for fyldt, er der nemlig risiko for, at vandet finder vej til netop din kloak, og så kan du pludselig stå med kloakvand i kælderen.

- Inde i byen er der ikke særlig mange steder, hvor vandet får naturligt afløb ned i jorden. Ude på landet tager markerne meget af vandet. Men i byen er der asfalt og fliser overalt, og det belaster kloakkerne ekstra meget, forklarer Helene Ibsen.

I både byer og på landet kan husets have være med til at beskytte huset mod oversvømmelse.

- Mange fjerner store træer for at få mere sol på grunden, men træer tager faktisk rigtig meget vand. Vi har set eksempler på, at man har fjernet et stort træ, og at der efterfølgende er sket oversvømmelse af kælderen, fortæller boligchefen.

En anden tendens er, at husejere gerne lægger terrasse hele vejen rundt om huset. Det kan også gøre det sværere for vandet at slippe væk.

- Her skal man sørge for, at belægningen ligger med fald væk fra bygningen, så vandet ikke trænger ind.

Derudover spiller alderen på huset ind, når det gælder risikoen for fugtskader. Før 1972 var der ikke lovkrav om, at ejendomme skulle fugtsikres, og derfor kan der være behov for, at du gør noget ekstra for at holde det tørt.

Det kan være ved at anlægge et omfangsdræn, som leder vand væk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek