Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/07/2026 - 10:36

Antonsen misser tre matchbolde i tidligt exit fra China Open

Weng Hongyang fik skovlen under Anders Antonsen i første runde ved China Open. Mixeddouble er videre.

Chanakarn Laosarakham/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det blev blot til en enkelt kamp for Anders Antonsen ved Super 1000-turneringen China Open.

I første runde tabte Danmarks bedste herresingle med 21-15, 17-21, 20-22 til kinesiske Weng Hongyang.

Anders Antonsen havde ellers tre matchbolde i tredje sæt, men i stedet tog Weng Hongyang fem bolde i træk.

Antonsen var seedet som nummer tre ved turneringen, mens Weng Hongyang er nummer 18 i verden.

Bedre gik det for den formstærke mixeddouble med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje i første runde.

Tidligt tirsdag morgen dansk tid vandt det danske par, der er seedet som nummer tre, i to sæt over et par fra Malaysia.

To danske herredoubler og de to singler Line Kjærsfeldt og Rasmus Gemke deltager også i China Open, men har endnu ikke spillet deres førsterundekamp.

RITZAU

TjekDet - faktatjek