Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Fredericia, 28/01/2026 - 08:05

Politiet har afspærret dele af gade under anholdelsesaktion

Politiet beder borgere, der bor i den afspærrede del af Vendersgade i Fredericia, om at blive inden døre.

Af: /ritzau/

Dele af Vendersgade i Fredericia er onsdag morgen afspærret, fordi Sydøstjyllands Politi forsøger at anholde en person, der opholder sig på en adresse på gaden.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet fik tirsdag klokken 18.37 en anmeldelse, der fik dem til at rykke ud til gaden, der ligger centralt i Fredericia.

Borgere, der bor i den afspærrede del af gaden, skal blive indenfor, skriver politiet.

Hvis man bor i gaden, men ikke er hjemme, skal man ikke komme hjem.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek