Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Nuuk, 12/03/2025 - 09:30

Overraskende grønlandsk valgvinder har tidoblet stemmetal

Som formand for liberale Demokraatit har stemmeslugeren Jens-Frederik Nielsen været på en rutsjebanetur.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den store stemmesluger ved det grønlandske valg er Demokraatits leder, Jens-Frederik Nielsen.

Med 4850 stemmer omtrent tidobler formanden for det liberale parti, der også blev størst ved valget, sit stemmetal sammenlignet med valget i 2021.

Dengang endte han på 494 stemmer.

Det viser officielle grønlandske tal på hjemmesiden valg.gl onsdag, efter at Grønland tirsdag gik til valg.

Den 33-årige partiformand må siges at have haft en lynkarriere i grønlandsk politik, efter at han i årene 2018-2020 var partikonsulent i Demokraatit. I 2020 blev han partiformand samt minister for erhverv og råstoffer.

Og i 2021 trak han sit parti ud af regeringen. Samme år blev Demokraatit halveret ved valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Jens-Frederik Nielsens stemmetal blev i 2021 overgået af flere personer alene i Demokraatit, blandt andre af Anna Wangenheim, som er politisk næstformand.

Men i 2025 er der ingen politikere i Grønland, der overgår ham.

– Jeg tror at vores budskaber om, at regeringen ikke har lyttet nok til brugerne og eksperterne og ikke har regnet nok på den kommende fiskerilov, kommer til udtryk i de her tal, sagde Jens-Frederik Nielsen ifølge Sermitsiaq ved valgfest i Nuuk.

Mediet beskriver ham som "noget overrasket".

De næststørste stemmeslugere er den nuværende regeringsleder, Múte Bourup Egede, fra Inuit Ataqatigiit og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq. De lander på henholdsvis 3276 og 2954 stemmer.

Múte Bourup Egede har de seneste måneder været i orkanens øje som regeringsleder.

Her har USA's præsident, Donald Trump, flere gange gentaget sit ønske om at købe Grønland, og Egede har måttet agere under uvant stort internationalt fokus på verdens største ø.

Hans stemmetal har dog ikke ændret sig markant fra 2021. Her endte han på 3385 stemmer - altså omtrent hundrede flere, end han fik tirsdag.

Aki-Matilda Høegh-Dam var ikke at finde på stemmesedlen til valget til Inatsisartut i 2021, men er strøget ind som en af de største stemmeslugere.

Høegh-Dam har de seneste år været folketingsmedlem for socialdemokratiske Siumut. Hun skiftede kort inden valget til det selvstændighedsfokuserede parti Naleraq netop på grund af ønsket om mere fart i selvstændighedsprocessen.

Hun overhaler blandt andre partiformand Pele Broberg, der endte med 1254 stemmer.

Hos socialdemokratiske Siumut er flere profiler gået markant tilbage. Partiformand Erik Jensen går fra 1186 stemmer i 2021 til 645 stemmer ved dette valg. Imens går næstformand Kim Kielsen, som er tidligere selvstyreformand, fra 1845 stemmer til 612 stemmer.

/ritzau/

Nogent-sur-Marne, 24/10/2025 - 19:58

Bortgemt Picasso-maleri sælges på auktion for 200 millioner kroner

Benoit Tessier/Reuters

Maleriet har i mere end 80 år været gemt væk for offentligheden, men bliver nu vist frem på auktion.

Et maleri af den spanske kunstner Pablo Picasso, som ikke er blevet set i mere end 80 år, er fredag blevet solgt på en auktion i Frankrigs hovedstad, Paris.

Værket blev solgt for 27 millioner euro, hvilket svarer til lidt mere end 200 millioner kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Maleriet med titlen "Bust of a Woman with a Flowered Hat" blev malet i juli 1943, og det forestiller en kvinde med en farvestrålende blomsterhat.

Det er ikke blevet vist frem for offentligheden siden 1944, hvor en fransk familie købte det.

I mere end 80 år var maleriet en del af familiens private samling, indtil arvinger besluttede sig for at sælge det.

Værket menes at forestille den franske maler og fotograf Dora Maar, som var Picassos muse og elskerinde.

- Det er uden tvivl det mest rørende værk af Picasso, som involverer hans muse, fordi Picasso var ved at forlade hende (Dora Maar, red.) til fordel for (den franske maler, red.) Françoise Gilot.

- Gennem dette portræt ser vi en kvinde, der holder tårerne tilbage. Så det er heldigt for en auktionarius at have set dette stykke kunsthistorie med egne øjne, siger auktionarius Christophe Lucien til Reuters.

Dora Maars forhold til Picasso sluttede i 1943 efter syv år.

Maleriet blev solgt på auktionshuset Drouot i Paris.

En talsperson for auktionshuset oplyser til nyhedsbureauet AFP, at maleriet blev solgt til "en udenlandsk køber, som var til stede i salen".

Salget oversteg mindsteprisen på otte millioner euro - 60 millioner kroner - markant. Det er samtidig den hidtil højeste pris i år for et kunstværk solgt i Frankrig.

På trods af den høje købspris er det langt fra det dyreste Picasso-værk, der er blevet solgt på auktion.

Det hidtil dyreste Picasso-maleri blev solgt for 1,1 milliard kroner i 2015.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nogent-sur-Marne, 24/10/2025 - 19:25

Bortgemt Picasso-maleri sælges på auktion for 200 millioner kroner

Benoit Tessier/Reuters

Maleriet har i mere end 80 år været gemt væk for offentligheden, men bliver nu vist frem på auktion.

Et maleri af den spanske kunstner Pablo Picasso, og som ikke er blevet set i mere end 80 år, er fredag blevet solgt på en auktion i Frankrigs hovedstad, Paris.

Værket blev solgt for 27 millioner euro, hvilket svarer til lidt mere end 200 millioner kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Maleriet har titlen "Bust of a Woman with a Flowered Hat" og blev malet i juli 1943.

Det er ikke blevet vist frem for offentligheden siden 1944, hvor en fransk familie købte det.

I mere end 80 år var maleriet en del af familiens private samling, indtil arvinger besluttede sig for at sælge det.

Værket menes at forestille den franske maler og fotograf Dora Maar, som var Picassos muse og elskerinde.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/10/2025 - 12:00

FAKTA: Opskrift på papkassemonster

* Skær fire stykker bølgepap til masken. Stykkerne skal måle omkring 15 centimeter i bredden og 50 centimeter i længden. Skær stykkerne på tværs af pappets bølger, så de kan bukkes og samles til masken. Saml dem kant mod kant med limpistol, så masken bliver tredimensionel.

* Skær med en hobbykniv et hul i den ene side til maskens mund, som man kan se ud igennem, og på den anden side et hul, så masken lettere kan tages af og på. Skær læber, ører og horn af pap, og lim dem på masken. Lim eventuelt plastikøjne på masken.

* Skær otte stykker pap til tentaklerne - stykkerne skal måle omkring 10 centimeter i bredden og 40-80 centimeter i længden. Skær stykkerne på tværs af pappets bølger, så de kan bukkes og samles til tentaklerne. Saml dem kant mod kant med limpistolen, så tentaklerne bliver tredimensionelle. Skær cirkler i forskellige størrelser, og lim dem på tentaklerne som sugekopper.

Kilde: "Halloweenbogen" af Emil Obel.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/10/2025 - 12:00

Skab sjove halloweenkostumer til ungerne uden at købe nyt

Der skal ikke mere til end en gammel T-shirt eller en papkasse for at bringe ninjaer, monstre eller mumier til live.

Halloween skriger på uhyggelig udklædning til ungerne, og det behøver ikke at koste en klink.

- Jeg har det sådan: Hvorfor købe kostumer, når man kan lave dem meget federe selv sammen med sine børn og have det skægt med det?, siger Julie Paludan-Müller, der står bag bogen "Kostumeværkstedet - hjemmelavet udklædning til børn".

Hendes allernemmeste hack til et kostume er en ninja. Her skal du blot bruge en langærmet, sort T-shirt.

Træk trøjen halvt over hovedet på barnet, så udskæringen af trøjen hviler på næsetippen, mens resten af underansigtet er skjult. Det bageste af trøjen kan nu tages op bagfra og hen over ansigtet, så kun øjnene kan ses. Tag nu ærmerne, og bind dem bag ved barnets hoved, så masken bliver siddende.

- Det ser megasejt ud. Så kan barnet tage noget sort tøj på, og måske har man et lille sværd, der kan sættes i et bælte om livet. Bæltet kan bare være en rød snor. Det er en virkelig nem ninja, lyder det fra Julia Paludan-Müller.

Et andet hurtigt og nemt kostume er den klassiske mumie, hvor du river nogle gamle lagener eller aflagt tøj i strimler, der vikles rundt om barnet.

- Du kan virkelig lave en sej, gammel, muggen mumie ved at dyppe strimlerne i te og hænge dem til tørre. Så får de det helt rigtige mugne look, fortæller hun.

Gamle kostumer fra udklædningskassen kan også laves om til et halloweenhit. Har du for eksempel et klovnekostume, kan barnet blive til en skræmmende klovn blot ved at lave noget uhyggelig ansigtsmaling.

- Med en prinsessekjole kan man lave en uhyggelig dukke ved at male uhyggelige kuglerunde øjne. Det kan se ret sejt ud, siger Julie Paludan-Müller og tilføjer, at der findes masser af guides til ansigtsmaling på YouTube.

Kribler det i fingrene for at klippe og klistre, kan du kaste dig ud i at kreere et papkassemonster.

Det foreslår Emil Obel, der er kendt som vinder af "Den Store Bagedyst", men også er forfatter til "Halloweenbogen", hvor han deler kreativ gør det selv-halloweeninspiration.

- Min version af papkassemonsteret er en med et sjovt blækspruttehoved og tentakler, der stikker ud. Så laver jeg nogle mærkelige ører og klistrer på. Men man kan give det lige den form, man har lyst til, fortæller Emil Obel.

Pap er i det hele taget perfekt til at lave masker eller andre sjove hovedbeklædninger ud af, mener han.

- Det er megasjovt at lave ting ud af skrammel, der ikke koster alverden. Man kan male på nogle gamle papkasser, sætte en masse toiletruller sammen eller bruge tøj, man er vokset ud af, eller som er blevet hullet, siger Emil Obel og forsætter:

- Så har du nogle grundmaterialer at bygge af, og så kan du altid købe noget maling eller ansigtsmaling, der lige sætter prikken over i'et.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek