Hovedpinen får dig til at google symptomer på hjernesvulster, og din læges telefonnummer ligger højt på opkaldslisten.

Lider du af helbredsangst, fylder frygten for at fejle noget overvældende meget i hverdagen.

- Det går ud over ens livskvalitet. Jeg tror, at vi er mange, der har prøvet at have en periode i vores liv, hvor angsten for sygdom har fyldt. Men her er der tale om et vedvarende mønster, siger Malene Klindt Bohni, der er psykolog med speciale i angstlidelser.

Ifølge hende kan angsten bunde i, at du tidligere har haft helbredsproblemer inde på livet. Men den kan også opstå ud af den blå luft uden nogen særlig forklaring.

Uanset årsagen er der en række ting, du kan gøre for at tøjle angsten.

- Det kan hjælpe at afsætte tid til lystfyldte aktiviteter. På den måde kan du arbejde med at forhindre, at sygdomsangsten overtager det hele, siger Malene Klindt Bohni.

Et andet råd går på, at du indfører bekymringstid. Det vil sige, at du skriver et tidspunkt i din kalender, hvor du giver tankerne frit løb.

- For nogle hjælper det at vide, at klokken 16 i dag sætter jeg mig ned og bekymrer mig, lyder det fra psykologen.

Det betyder ikke, at du kan styre, hvornår sygdomsangsten dukker op, understreger hun. Men når den gør, kan du forsøge at sige til den: "Dig tager jeg mig af klokken 16".

Hvis du ringer til lægen, kan det også være gavnligt at fortælle, at du lider af helbredsangst.

På den måde kan han eller hun tage hensyn til det under konsultationen, lyder en anbefaling fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital.

Ud over at forske i helbredsangst, tilbyder klinikken også behandling til patienter fra hele landet.

Sidst, men ikke mindst, bør du kigge grundigt på den adfærd, som angsten skaber hos dig.

Det kan være, at du konstant tjekker din krop eller søger meget viden om sygdomme.

Samtidig kan det være, at du aldrig kontakter din læge af frygt for at få at vide, hvad du fejler. Eller at du omvendt meget ofte tager fat i lægen for at få ro i maven.

- Du gør det for at skabe tryghed, men faktisk hælder du benzin på bålet, siger Malene Klindt Bohni.

Hun opfordrer derfor til, at du prøver at lave nogle regler for dig selv, i forhold til hvordan du reagerer på helbredsangsten.

Det vil for eksempel sige, at du øver dig i kun at ringe til lægen, hvis du oplever akutte eller langvarige symptomer.

- Sygdomsangsten vil bare gerne have din livskvalitet. Man skal nå et punkt, hvor sygdomsangsten stadig er der, men at den ikke fylder unødigt meget.

/ritzau fokus/