Efter at have været åben i blot 41 dage kan restauranten Udtryk pryde sig med en michelinstjerne.

- Det må være en ny rekord, siger den glade chefkok på restauranten, Edward Lee, efter uddelingen.

Mandag er restauranten blevet tildelt sin første stjerne ved ceremonien for de nordiske lande.

- Da jeg fik invitationen, troede jeg, at det var en prank (spøg, red.). Jeg var klar til at komme efter personen, der havde sendt mailen, tilføjer han.

Udtryk var på forhånd nævnt som et bud på en ny dansk stjernerestaurant.

Men fordi den åbnede for kun fem uger siden, var der tvivl om, hvorvidt Michelins inspektører kunne nå forbi tilstrækkeligt mange gange.

- Den her går til teamet. Jeg er kun den skøre mand med idéerne. Teamet skubber mig hver dag til, at vi kan udvikle os, siger Edward Lee.

Få gange tidligere er det også gået hurtigt fra åbning til michelinstjerne.

I 2014 fik restauranten Studio en michelinstjerne kun fem måneder efter åbningen.

The Samuel fik en michelinstjerne i sit første leveår, 2021, kun fire måneder efter åbning.

En stjerne betyder, at det er en "rigtig god restaurant i sin kategori", mens to stjerner betyder "en omvej værd", og tre stjerner betyder "værd at rejse efter".

Michelins inspektører begrundede Udtryks stjerne med, at restauranten har en "varieret og velafbalanceret menu", der afspejler Lees "livserfaringer ved at blande asiatiske og europæiske teknikker og smage og dermed skabe raffinerede og interessante retter".

Edward Lee er født i Hongkong.

Michelinguiden opstod i Frankrig i år 1900 som en anbefaling af gode spisesteder.

Guiden nævner tusindvis af restauranter, hvoraf de bedste tildeles en, to eller tre stjerner.

Uddelingen af de nordiske michelinstjerner blev afholdt mandag aften i Odsherred i det nordvestlige Sjælland.

/ritzau/

Danmark har mandag aften ryddet bordet ved uddelingen af de nordiske michelinstjerner.

Det står klart efter showet, som har fundet sted mandag aften i Odsherred.

I Michelinguiden lyder det, at "Danmark tager spotlightet i år".

I alt har Danmark nu 52 stjerner fordelt på 38 restauranter. Det er en fordobling på ni år, og det vidner om, at Danmark er en "gastronomisk supermagt".

Sådan lyder konklusionen fra brancheorganisationen Horesta, hvis over 2200 medlemmer beskæftiger ansatte i hotel- og restaurationsbranche.

Horestas konstituerede administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, var med til mandagens michelinuddeling.

- Dansk gastronomi har gennemgået en vild udvikling over de seneste 10-15 år og er i dag en helt unik "reason-to-go" for højtforbrugende udenlandske turister.

- Aftenens mange stjerner bidrager i høj grad til at styrke dette brand, vurderer han i en pressemeddelelse.

Efter uddelingen er der i alt 75 nordiske restauranter, som hver har én michelinstjerne. Ti af dem er nye, og Danmark står for de seks.

De fire resterende restauranter, som er nye på listen over steder med én stjerne, fordeler sig mellem Norge og Sverige, som hver især står for to.

Derudover har i alt 15 restauranter i Norden nu to michelinstjerner.

To af dem er kommet på listen i år. Den ene - restauranten Paz - skal findes på Færøerne. Den er gået fra nul til to stjerner.

Den anden er Signum i Sverige, som mandag aften er gået fra en til to michelinstjerner.

Der er derudover i alt seks nordiske restauranter med tre michelinstjerner. Halvdelen står de danske Noma, Jordnær og Geranium for. De beholder deres tre stjerner i år.

Det samme gør de to norske restauranter, Maaemo og Re-Naa, som også har tre stjerner hver.

Den sjette trestjernede restaurant i Norden skal findes i Sverige, hvor restauranten Frantzén altså også beholder sine tre stjerner.

Der er også føjet ni steder til listen over Bib Gourmand, som er en anerkendelse, der gives til restauranter, der serverer god mad til rimelige priser.

Af de ni nye navne på listen er syv danske. Det drejer sig om de københavnske restauranter Calma, Démodé, Kofoed, Radio, Rebel og Vie samt ET i Aarhus.

Efter årets michelinuddeling står det klart, at Finland har i alt ti michelinstjerner fordelt på ni restauranter, mens Island har tre stjerner fordelt på tre restauranter.

Norge har efter mandagens stjerneshow i alt 27 stjerner, som 22 restauranter deles om.

I Sverige ligger der 25 michelinrestauranter med i alt 32 stjerner.

/ritzau/

* Tænk over, hvilket affald du har mest af. Indret dit sorteringssystem, så det passer til mængderne af dit affald.

* Tænk over placeringen af beholderne, så det er let at komme af med det affald, du har mest af.

* Overvej, hvor tit du går ned med dit affald. Det kan være, at du skal vælge rummelige spande eller poser, så du ikke skal
tømme dagligt. Hvis du omvendt er vant til at tømme dit affald ofte, kan du måske nøjes med små spande eller poser, så du kan
tage lidt med dig, når du alligevel skal ud ad døren.

* Hvis pladsen er lidt trang, kan du overveje at samle flere typer af affald i samme beholder og vente med at sortere dem, til du er ved de egentlige affaldsspande. Det gælder eksempelvis pap og papir eller glas og metal.

Kilde: folderen "Inspiration til indretning af affaldssortering" udgivet af Københavns Kommune (2024).

/ritzau fokus/

Gamle dåser i en spand, tomme flasker i en pose, bunkevis af sammenmaste mælkekartoner og en grøn spand, der bugner af madrester. Affaldssortering er rykket ind i mange danske hjem. Og med et stigende antal fraktioner, der skal sorteres i, er det med at holde tungen lige i munden og orden i systemerne.

Viljen til at sortere lever i bedste velgående, viser en undersøgelse fra Videncentret Bolius fra 2022. Det kan til gengæld være en udfordring at få plads til det hele.

Hvis du er lidt overvældet over mængden af beholdere, dit køkken skal rumme, er der et par fif at hente hos Tine Sode, som er fagredaktør og ekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Man kan godt indrette sin affaldssortering smart. Selv om man skal sortere i ti forskellige fraktioner, behøver man ikke selv at have ti forskellige poser.

- Man kan for eksempel bruge den samme beholder til plast, metal og glas og så først sortere det nede ved skraldespanden, forklarer Tine Sode.

Hun har ikke selv dedikerede beholdere til alt, hvad hun sorterer, men grovsorterer først i nogle beholdere, som hun tager med ud, og så finsorteres indholdet ved de egentlige skraldespande.

Dernæst handler det ifølge Tine Sode om at se med kritiske briller på, hvor meget af sorteringen der rent faktisk behøver at foregå i køkkenet.

- Man har en tendens til at synes, at alt skal være i køkkenet. Men det er faktisk kun bioaffald, restaffald, plast og den slags, der behøver at være derude. Alt andet kan man jo bare sætte andre steder, foreslår hun.

Det kan eksempelvis være papir, pap og tøj, som kan sorteres og stå i gangen, under sengen, i et skur eller et andet sted.

I Tine Sodes køkken er der derfor kun tre spande: en til bioaffald, en til restaffald og en til alt det øvrige, som så sorteres ved de egentlige spande. Resten sorteres ikke i køkkenet. Papir og glas har eksempelvis en plads i kosteskabet.

Hun tilføjer, at affaldssorteringen heller ikke per definition skal gemmes væk i et skab. Det kan også være poser, der hænger på væggen eller døren.

- Der findes mange pæne løsninger, man kan lave selv eller købe sig til, fortæller hun.

Hvis du har tillagt dig en vane med tit at tage noget affald med, når du alligevel skal ud ad døren, kan du måske nøjes med nogle mindre beholdere.

Eller du kan overveje et sorteringssystem, hvor affaldet ligger frit eksempelvis i et reolsystem, så du let kan snuppe et par glas eller lidt pap med på vejen, lyder rådet i Københavns Kommunes folder fra 2024 "Inspiration til indretning af affaldssortering".

/ritzau fokus/