Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 24/05/2025 - 10:38

Betonforsvar bag dansk ishockeysucces: Vi var for naive

Landstræneren er gået på kompromis med sine offensive ambitioner, og det har givet holdet større stabilitet.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Sikke en forskel et par uger kan gøre.

Da ishockeylandsholdet indledte VM med at lukke 17 mål ind i tre kampe, var der næppe mange, der anså det defensive spil som en styrke.

Men det er det blevet.

I fem kampe i træk har forsvaret stået stærkt. Det kulminerede foreløbig i kampen mod Canada, der blev holdt fra scoring i 45 minutter og kun passerede Frederik Dichow én gang.

- Vi havde nogle gode træninger efter kampen mod Tjekkiet, hvor vi fik genstartet det hele og fundet troen på vores forsvarsspil endnu engang. Det føles lige nu som et nøglepunkt i vores succes, siger landstræner Mikael Gath.

Han har arbejdet hårdt på at finde den rette balance mellem spillemæssige ambitioner og defensiv stabilitet.

Ved VM sidste år var det tydeligt, at spillerne skulle vænne sig til den nye, offensive stil, landstræneren gerne ville indføre.

I flere af kampene blev der begået stribevis af opspilsfejl, og holdet blev straffet hårdt.

- Vi var måske lidt naive, i forhold til hvor gode vi er med pucken, og hvornår vi kan tillade os at lave fejl, siger backen Phillip Bruggisser.

- Der er kommet mere fokus på at lade være med at smide kampen væk, før den rigtig er kommet i gang. Vi skal i stedet arbejde os ind i kampen, og det har vi gjort på en helt anden måde i år, forklarer han.

Landstræneren anser den afsluttende kamp mod Finland ved VM sidste år som et lille vendepunkt.

Danmark tabte godt nok 1-3, men præstationen var opløftende efter at have fået nogle gevaldige øretæver mod andre stormagter i turneringen.

- Før den kamp justerede vi en lille smule, og de ændringer har vi bygget videre på. Vi har fundet noget, som passer os godt lige nu, siger Mikael Gath.

- Jeg er stadigvæk meget offensiv i min tankegang, men vi var måske lidt for offensive sidste år. Vi ville nok være lidt for spilstyrende og konstruktive. Jeg synes, at vi har fundet en balance, siger landstræneren.

Foreløbig har den genfundne balance været med til at bære holdet i VM-semifinalen for første gang nogensinde.

Danmark møder Schweiz i Globen i Stockholm lørdag klokken 18.20.

/ritzau/

København, 27/05/2025 - 18:03

HBO sætter ansigt på skuespiller bag Harry Potter i ny serie

Det er kendt, hvem der skal spille Dumbledore og Snape i ny tv-serie. Nu præsenteres Harry, Hermione og Ron.

HBO har sat navne på de tre børneskuespillere, der skal spille Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley i streamingtjenestens nye serie om troldmanden Harry Potter.

Det bliver Dominic McLaughlin, Arabella Stanton og Alastair Stout.

Det skriver Warner Bros. Discovery Denmark i en pressemeddelelse.

Siden HBO begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024, har over 30.000 skuespillere været til casting, skriver mediet Variety.

Fra holdet bag serien lyder det i pressemeddelelsen, at "talentet, som disse tre unikke skuespillere besidder, er fantastisk, og vi kan ikke vente med, at verden skal opleve deres magi på tv-skærmene".

Navnene bag flere af de andre kendte karakterer fra Harry Potter-universet er allerede kendt.

John Lithgow skal spille rektor på Hogwarts Albus Dumbledore, mens Nick Frost skal spille Hagrid.

Janet McTeer og Paapa Essiedu spiller lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.

Optagelserne til tv-serien ventes at begynde til sommer, skriver Variety. Ifølge The Hollywood Reporter er planen premiere i 2026.

I begyndelsen af 00'erne gjorde rollerne som netop Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley skuespillerne Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint verdensberømte.

Mens Dominic McLaughlin og Arabella Stanton tidligere har prøvet kræfter med henholdsvis tv og musical, er det Alastair Stouts første store rolle, skriver Variety.

Oprindeligt udspringer Harry Potter-universet af forfatter J.K. Rowlings syv bøger om troldmanden Harry Potter, hans venner og deres oplevelser på troldmandsskolen Hogwarts.

Bøgerne er blevet til otte film samt tre "Fantastic Beasts"-film, som er spinoff af universet.

Den kommende serie har indtil videre blot titlen "Harry Potter". Det bliver ifølge HBO en "loyal filmatisering af de elskede Harry Potter-bøger".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/05/2025 - 17:42

HBO sætter ansigt på skuespiller bag Harry Potter i ny serie

Det er kendt, hvem der skal spille Dumbledore og Snape i ny tv-serie. Nu præsenteres Harry, Hermione og Ron.

HBO har sat navne på de tre børneskuespillere, der skal spille Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley i streamingtjenestens nye serie om troldmanden Harry Potter.

Det bliver Dominic McLaughlin, Arabella Stanton og Alastair Stout.

Det skriver Warner Bros. Discovery Denmark i en pressemeddelelse.

Siden HBO begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024, har over 30.000 skuespillere været til casting, skriver mediet Variety.

Fra holdet bag serien lyder det i pressemeddelelsen, at "talentet, som disse tre unikke skuespillere besidder, er fantastisk, og vi kan ikke vente med, at verden skal opleve deres magi på tv-skærmene".

Navnene bag flere af de andre kendte karakterer fra Harry Potter-universet er allerede kendt.

John Lithgow skal spille rektor på Hogwarts Albus Dumbledore, mens Nick Frost skal spille Hagrid.

Janet McTeer og Paapa Essiedu spiller lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.

Optagelserne til tv-serien ventes at begynde til sommer, skriver Variety.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/05/2025 - 10:00

FAKTA: De små og robuste

* Blandt tomatfolket er de såkaldte dwarf-tomater populære i øjeblikket. De kan nemlig dyrkes på meget lidt plads.

* Der er ikke tale om dværgtomater som massebetegnelse, men om en særlig krydsning af sorter, der resulterer i en tomatplante, der har en meget robust og lav stamme og giver meget smagfulde tomater.

* Disse tomater er særligt velegnede til at gro i krukker eller i plantekasser på terrassen eller altanen.

* Dwarf-tomater bliver typisk ikke højere end 120 centimeter.

Kilde: Yen Frydensberg Egebak, forfatter til bogen "Din guide til fantastiske tomater".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/05/2025 - 10:00

Stjerneskær og gule skuldre: Disse tomater giver spræl på tallerkenen

Nye spændende sorter i tomatbedet er en fryd for øjet og en fest for smagsløgene, siger entusiastisk tomatdyrker og havebogsforfatter.

Du behøver ikke at se rødt, når det gælder tomater. Der findes nemlig et væld af varianter af den elskede spise.

Og dyrker du dem selv, kan du skabe et sandt festfyrværkeri i drivhuset eller i køkkenhaven.

Sådan lyder det fra Yen Frydensberg Egebak, der er aktuel med bogen "Din guide til fantastiske tomater".

- Tomater kan du gå op i på samme måde som vin eller mad. Hver eneste tomat har sin egen farve og sin egen smag og form. Der findes over 10.000 navngivne sorter, så der er nok at kigge på, siger hun.

Med sin nye bog håber hun blandt andet at udvide læsernes horisont for, hvad der findes af forskellige slags.

- Nogle af de nyere tomatsorter er helt ovre i bronze- og sølvfarver, og du kan finde nogle med guldprikker, der ligner en stjernehimmel, fortæller Yen Frydensberg Egebak, der særligt peger på grønne tomater som oversete.

De har en særlig smag med noter af æble og citron og egner sig ifølge hende perfekt til en delikat tomatmad eller toast. Du kan for eksempel prøve kræfter med en grøn bøftomat. Der findes sorter som green giant og cherokee green.

- Det kan være lidt svært at se, hvornår grønne tomater er modne, fordi de ikke ændrer farve. Nogle bliver en smule gule i toppen, når de klar.

- Men det bedste at gøre er at trykke let på dem med tommelfingeren. Giver de lidt efter, er de modne, siger Yen Frydensberg Egebak, der selv dyrker over 500 kilo tomater på sin gård i det sydøstfynske.

Af andre nye spændende sorter nævner hun tomatsortserien True North, som er udviklet i Canada og derfor egner sig til et nordisk klima. En af tomaterne i serien hedder taiga. Ifølge Yen Frydensberg Egebak ser den ikke ud af så meget, men når du skærer den op, er den trefarvet: grøn, gul og rød.

- Den smager fantastisk, og de bliver kæmpestore. En tomat kan veje næsten et kilo, fortæller hun og tilføjer, at alle tomaterne i serien er hjerteformede.

Lige nu er lilla og sorte tomater også et hit blandt tomatentusiaster. Tomatsorten black beauty bliver for eksempel dyblilla udenpå og mørkerød indeni. Og sorten dark galaxy får gyldne prikker.

Lilla tomater har det til fælles, at de rummer et højt indhold af antioxidanten anthocyanin.

- Lilla tomater har en meget dyb og meget kompleks smag. Du kan også få dem, hvor de er blandet med andre farver, så du eksempelvis har en lilla tomat med gule skuldre, fortæller Yen Frydensberg Egebak.

Er du frisk på at skrue op for farvespillet i tomatbedet, kan du spørge din lokale planteskole til råds eller gå på jagt i det væld af frøbutikker, der findes på nettet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek