Hanne Lind Nielsen har ikke sovet meget de seneste nætter, op til at hun tirsdag er mødt i Retten i Næstved som én i en gruppe af sagsøgere, som kræver erstatning fra Søfartsstyrelsen.

Det er ikke det at skulle tage turen fra Skanderborg til Sjælland, som har holdt hende vågen. Det er derimod den begivenhed for snart 36 år siden, som retssagen handler om: dødsbranden på "Scandinavian Star".

- Jeg har ikke kunnet sove, og jeg sover heller aldrig natten mellem 6. og 7. april. Det er ikke, fordi jeg ikke vil, men jeg vågner, fortæller Hanne Lind Nielsen til Ritzau i en pause i retsmødet.

Sammen med Mike Axdal, Per Kjelsmark og søstrene Bettina Burgdorff Bendtsen og Karina Burgdorf Porsborg Jensen er Hanne Lind Nielsen en af de fem blandt de 47 sagsøgere, som er mødt op på retssagens første dag.

Mike Axdal fra Korsør mistede sin far, Henning, og sin bror, Tonni, i branden, men reddede selv livet. Søstrene var ikke om bord, men var blot 10 og 12 år gamle, da de mistede deres far, Torben Porsborg, i branden.

Sagen løber frem til slutningen af marts over 14 retsmøder. De første dage går med oplæsning, inden de overlevende sagsøgere skal i vidneskranken.

Sagsøgerne mener, at Søfartsstyrelsen har et erstatningsansvar. De kræver hver 450.000 kroner i godtgørelse, fordi myndighederne ikke foretog et kontrolsyn af passagerfærgen "Scandinavian Star", inden den blev taget i rutedrift mellem Frederikshavn og Oslo i april 1990.

Den 6. april samme år lagde færgen fra kaj i Oslo og satte kurs mod Frederikshavn. Hanne Lind Nielsen og hendes daværende mand var om bord. Manden var lastbilchauffør og kørte mod Danmark med en last fisk.

- Det var egentlig meningen, at vi skulle sove i lastbilen, men fordi jeg var gravid, havde min mand sagt til speditøren, at hvis vi ikke fik en kahyt, så ville han ikke køre, fortæller Hanne Lind Nielsen.

Så vidt hun ved, var der kun en enkelt af de lastbilchauffører, som havde tilbragt natten på vogndækket - det gjorde man dengang - som reddede livet.

I løbet af natten blev to brande på færgen påsat. Den første var mellem klokken 01.45 og klokken 02. Her blev der stukket ild på en bunke sengetøj ud for kahyt 416. Branden blev slukket.

Men få minutter senere blev der antændt en brand i en korridor i skibets styrbord side på tredje dæk. Herfra bredte ilden og røgen sig til skibet. Klokken 02.24 udsendte skibet mayday-signal.

- Jeg vågnede, fordi skibet ikke sejlede. Vi kunne ikke høre nogen alarm, fortæller Hanne Lind Nielsen, som sammen med sin mand fornemmede lugt og røg og løb derfra.

- Normalt gik vi til venstre, når vi kom ud af kahytten. Det var den eneste vej, vi kendte. Men der var røg, så vi løb til højre, fortæller hun.

Parret nåede op til skibets stævn, hvorfra de kunne klatre op i en redningsbåd.

I branden omkom 158 personer, og efterfølgende døde én af sine skader, så det samlede tab blev på 159 menneskeliv. Der var 99 besætningsmedlemmer og 383 passagerer om bord, da skibet forlod Oslo.

Blandt de overlevende var Per Kjelsmark fra Marstal på Ærø. Han havde været i Norge for at arbejde som murer og slap også fra katastrofen med livet i behold.

- Det vækker alle følelserne igen, fortæller han til Ritzau i en pause i retsmødet og tilføjer, at oplevelserne fra dengang har påvirket hans liv.

- Jeg begyndte at drikke på grund af det. Vi fik ingen hjælp. Ingen psykolog. Men jeg har ikke rørt alkohol nu i 20 år, fortæller han, inden han henvender sig til sin hustru, Rita, for at drøfte, hvornår de skal sætte kursen hjemad mod Ærø. De skal nå en færge.

/ritzau/