Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/02/2024 - 09:00

Søren Malling: Det er meget sjældent

Ifølge Søren Malling har han alderen til at spille politidirektør, og det er lige nøjagtigt det, han gør i den nye Afdeling Q-film, "Den grænseløse".

Af: Af Ritzau Fokus

Når andre bladrer i en bog og nupper den med under dynen inden sengetid, klapper Søren Malling sin bærbare op.

- Jeg har lige haft en samtale med min kone, om at det måske er en dårlig vane. For hvis ikke computeren er der, eller der ikke er noget strøm på den, kan jeg ikke falde i søvn. Jeg skal have et eller andet kørende, fortæller Søren Malling.

- Jeg har fået et godt råd af min yngste datter: "Du skal bare ligge og tælle, far". En kasse øl, to kasser øl eller sådan noget - men det virker ikke.

Han har forsøgt at komme til det sidste punktum i Jussi Adler-Olsens første Afdeling Q-krimi, "Kvinden i buret".

Men den fandt Søren Malling simpelthen så ubehagelig. En kvinde spærret inde i et iltfattigt rum! Det er en syg mands tanker, tænkte Søren Malling og smækkede bogen sammen igen.

- Jeg har aldrig været særligt god til at læse bøger. Jeg har lavet alt muligt andet end at læse. Men jeg har en ambition om, nu hvor jeg fylder 60, at det måske er noget af det, jeg skal tage fat i, funderer han.

Stort set det eneste, Søren Malling læser, er manuskripter. Men ikke, da den sjette filmatisering af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier, "Den grænseløse", landede i postkassen.

Den står den prisvindende instruktør Ole Christian Madsen - OC blandt venner og kolleger - bag kameraet på.

Ham kender Søren Malling helt tilbage fra 90'erne.

Søren Malling gik på skuespillerskolen, samtidig med at Ole Christian Madsen i samme periode gik på Den Danske Filmskoles instruktørlinje - i øvrigt sammen med holdkammerater som Per Fly og Thomas Vinterberg - og her filmede de aspirerende skuespillere med de aspirerende instruktører.

Siden da har Søren Malling ikke rigtigt arbejdet med nogen af dem.

- Der skulle gå 30 år, og så var det OC, der var instruktør på den her, siger Søren Malling om "Den grænseløse".

- Hvis OC spørger, så må det være, fordi han synes, jeg passer ind. Jeg læste sgu ikke engang manuskriptet. Det var fra det blanke papir. Det er meget sjældent.

- Jeg plejer ellers at læse... noget. Men jeg vidste godt, det var en genreting, det der, og jeg elsker selv krimier. Det er jeg nødt til at indrømme, siger Søren Malling.

- Jeg ved godt, folk hader det i dag - der er jo så mange crime cases i verden, så man næsten kaster op. Men der ér bare noget fascinerende ved det, og så tænkte jeg: "Nu har jeg nået en alder, hvor jeg godt kan spille en politidirektør", og det er jo også det, jeg spiller.

"Den grænseløse" kan ses netop nu i biograferne landet over. Seriens sjette film tager som sine forgængere afsæt i politiets afdeling for henlagte sager, Afdeling Q, som mod sin vilje involveres i en for længst lukket sag om en ung bornholmsk kvindes død.

Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke af blandt andre Bak - i skikkelse af Søren Malling - har drevet Carl Mørcks gamle ven og kollega i døden - bestyrtet af mistanken om, at der lå en forbrydelse bag.

Det bringer Afdeling Q - Carl Mørck, Rose og Assad spillet af henholdsvis Ulrich Thomsen, Sofie Torp, og Afshin Firouzi - på sporet af en fordækt, soldyrkende kult.

I de første film var det Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt, der spillede den kendte trekløver.

Men det er ingen hemmelighed, at Jussi Adler-Olsen var utilfreds med de første filmatiseringer af sit krimiunivers. Og siden blev rettighederne overdraget fra Zentropa til Nordisk Film.

I samme ombæring skulle rollelisten skiftes ud.

- Jeg kan huske, at et af formiddagsbladene lavede sådan en top-10-afstemning af, hvem der skulle være den nye Carl Mørck. Der var jeg faktisk nummer et til at blive den nye Carl Mørck. Det var jeg da meget benovet over, men det blev så Ulrich.

- Man kunne endda bette på det. Jeg tror også, jeg bettede på mig selv, selv om jeg tænkte: "Hvad fanden, det bliver jeg jo aldrig". Sådan er det. That's life. Men jeg skal da ikke sige nej til trods alt at være med, siger Søren Malling.

/ritzau/

København, 22/10/2025 - 10:42

Peter Orry stopper som chefredaktør hos JFM

Jacob Schultz/Ritzau Scanpix

Et samarbejde med Berlingske Media medfører, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur hos JFM.

Peter Orry stopper som ansvarshavende chefredaktør for mediehuset JFM.

Det bekræfter han over for MediaWatch.

Mediet skriver desuden, at det fremgår af et nyhedsbrev, som er blevet sendt ud internt til medarbejdere i JFM onsdag.

Tidligere i oktober blev det meldt ud, at JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, og Berlingske Media indgår et samarbejde.

Det indebærer, at Berlingske Medias ejer, norske Amedia, overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media.

Samarbejdet betyder, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur i toppen af JFM, skriver MediaWatch.

Den indebærer, at der fremover også skal være en finansdirektør, og at rollen som administrerende chefredaktør ændres til en rolle som nyhedsdirektør. Rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktører på de enkelte udgivelser.

Hidtil har JFM's direktion foruden Peter Orry bestået af topchef Jesper Rosener og viceadministrerende direktør Bjarne Munck.

Ifølge MediaWatchs oplysninger skal Peter Orry ikke varetage den kommende rolle som nyhedsdirektør. Men ifølge mediets oplysninger bliver han i koncernen i en anden rolle.

Som led i aftalen skal Berlingske fremover levere indhold til JFM's landsdækkende udgivelse, Avisen Danmark.

Jesper Rosener har tidligere oplyst til MediaWatch, at erhvervsmediet Erhverv+ lukker. Fremover skal erhvervsdækningen samles i JFM's øvrige udgivelser.

Det betyder, at der er blevet nedlagt stillinger på Avisen Danmark og på Erhverv+.

Ifølge Jens Bertelsen, som indtil nu har været erhvervsredaktør på Avisen Danmark, er alle redaktionelle medarbejdere på Avisen Danmark blevet opsagt. Det har han skrevet på LinkedIn.

64-årige Peter Orry har været ansvarshavende chefredaktør på JFM siden 2017. Før han blev ansvarshavende for alle koncernens udgivelser, delte han ansvaret med Troels Mylenberg.

Peter Orry sidder desuden i bestyrelsen hos både Radio IIII og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/10/2025 - 10:13

Peter Orry stopper som chefredaktør hos JFM

Et samarbejde med Berlingske Media medfører, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur hos JFM.

Peter Orry stopper som ansvarshavende chefredaktør for mediehuset JFM.

Det bekræfter han over for MediaWatch.

Mediet skriver desuden, at det fremgår af et nyhedsbrev, som er blevet sendt ud internt til medarbejdere i JFM onsdag.

Tidligere i oktober blev det meldt ud, at JFM og Berlingske Media indgår et samarbejde.

Det indebærer, at Berlingske Medias ejer, norske Amedia overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media.

Samarbejdet betyder, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur i toppen af JFM, skriver MediaWatch.

Den indebærer, at der fremover også skal være en finansdirektør, og at rollen som administrerende chefredaktør ændres til en rolle som nyhedsdirektør. Rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktører på de enkelte udgivelser.

Hidtil har JFM's direktion foruden Peter Orry bestået af topchef Jesper Rosener og viceadministrerende direktør Bjarne Munck.

Ifølge MediaWatch' oplysninger skal Peter Orry ikke varetage den kommende rolle som nyhedsdirektør. Men ifølge mediets oplysninger bliver han i koncernen i en anden rolle.

Som led i aftalen skal Berlingske fremover levere indhold til JFM's landsdækkende udgivelse, Avisen Danmark.

Jesper Rosener har tidligere oplyst til MediaWatch, at erhvervsmediet Erhverv+ lukker. Fremover skal erhvervsdækningen samles i JFM's øvrige udgivelser.

Det betyder, at der er blevet nedlagt stillinger på Avisen Danmark og på Erhverv+.

Ifølge Jens Bertelsen, som indtil nu har været erhvervsredaktør på Avisen Danmark, er alle redaktionelle medarbejdere på Avisen Danmark blevet opsagt. Det har han skrevet på LinkedIn.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/10/2025 - 09:00

FAKTA: Hvad er en vpn?

* Vpn står for virtuelt privat netværk. Den gør din internetforbindelse usynlig, så den ikke kan overvåges af andre, uanset hvor du logger dig på.

* Der er tale om en løsning, som etablerer en slags sikker tunnel med krypteret internettrafik til og fra din computer eller mobil.

* En vpn beskytter altså dine data. Men den beskytter ikke mod skadelige programmer som virus, digital svindel eller datalæk hos de tjenester, du bruger. Der er også vpn-tjenester, som tidligere har haft datalæk.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/10/2025 - 09:00

Fokus på privatliv: Det kan du bruge en vpn-forbindelse til

Charles Krupa/Ritzau Scanpix

En vpn kan kryptere din internetforbindelse og skjule din placering. Men den kan ikke beskytte mod hverken virus, digital svindel eller datalæk.

Hver gang du bruger internettet, efterlader du digitale spor. Din egen internetudbyder kan se, hvilke hjemmesider du besøger, og når du bruger offentlig wi-fi, risikerer du, at uvedkommende kigger med.

For nogle forbrugere har løsningen været at installere et vpn-program, der er et virtuelt privat netværk, som lover anonymitet og sikkerhed på nettet.

Det kan opleves som en beskyttelse, i en tid hvor personlige data er blevet en handelsvare, som både virksomheder og kriminelle vil have fingrene i.

Men en vpn-forbindelse løser ikke alle problemer, fortæller Ivan Bjerre Damgård, der er professor i datalogi på Aarhus Universitet. For en vpn beskytter ikke mod skadelige programmer som virus, digital svindel eller datalæk hos de tjenester, du bruger.

- Man kan prøve at forestille sig en vpn-forbindelse som en krypteret tunnel, der forhindrer, at andre udefra kan kigge med, når man bruger nettet, siger han.

- Men om en vpn øger din sikkerhed, afhænger af, om det netværk, du får adgang til med en vpn, er bedre beskyttet end det, du ellers ville bruge.

Hvis du har en arbejdscomputer, har den typisk en vpn, der kan bruges, når du er væk fra kontoret. Den etablerer en beskyttet forbindelse, så du har samme sikkerhed og beskyttelse, som hvis du sad på kontoret.

Men hvis du vil købe en vpn til privat brug, er der mange udbydere, og det kan være svært at finde ud af, hvor godt en bestemt vpn beskytter.

Udbyderen bør dog forklare tydeligt, hvordan den virker, og om den gemmer noget om dig.

Inden du vælger at bruge penge på en vpn, bør du gøre op med dig selv, hvad du ønsker at beskytte dig mod. Sådan lyder det fra formand for Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen.

- Jeg ville selv starte med at gennemgå mobilapps, jeg har installeret, og slette dem, jeg ikke bruger, for at undgå, at de høster mine data, siger han.

Henning Mortensen anbefaler, at du derefter finder ud af, hvilken form for beskyttelse du har brug for, når du bruger din computer og mobiltelefon. Du vil måske undgå, at uvedkommende får fat i dine data.

Nogle vpn-tjenester overvåger, om dine personlige data bliver delt på det mørke net. Det er en krypteret del af nettet, som ofte bruges af kriminelle.

- Det kan være rart at få at vide i god tid, hvis dine personlige oplysninger er blevet lækket og solgt til nogen med dårlige hensigter, siger Ivan Bjerre Damgård.

- Men man skal selvfølgelig undgå selv at dele sit kodeord med en tjeneste for at finde ud af, om det er blevet lækket et sted.

Kriminelle bruger typisk personlige data til digital svindel og identitetstyveri.

Der er også vpn-tjenester, som tilbyder en midlertidig mailadresse, som sender beskeder videre til din rigtige indbakke.

- Det er noget ekstra, som ikke er relateret til vpn-forbindelsen. Videresendelsen kan være en god løsning, hvis man er bange for at modtage spam, fordi man så bare kan slå den fra igen, siger Henning Mortensen.

En anden beskyttelse, som en vpn-forbindelse tilbyder, er muligheden for at skjule din fysiske placering, så det ser ud, som om du befinder dig et helt andet sted.

Ivan Bjerre Damgård vurderer, at det især er den funktion, som får forbrugere til at købe en vpn.

Nogle forbrugere bruger muligheden for at ændre fysisk placering til at tilgå geografisk blokeret indhold på streamingtjenester, da udvalget kan variere fra land til land.

Med en vpn kan man få det til at se ud, som om man befinder sig i eksempelvis USA. Men det fremgår typisk af streamingtjenesternes vilkår, at det ikke er tilladt at tilgå en tjeneste via en vpn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek