Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/02/2024 - 09:00

Søren Malling: Det er meget sjældent

Ifølge Søren Malling har han alderen til at spille politidirektør, og det er lige nøjagtigt det, han gør i den nye Afdeling Q-film, "Den grænseløse".

Af: Af Ritzau Fokus

Når andre bladrer i en bog og nupper den med under dynen inden sengetid, klapper Søren Malling sin bærbare op.

- Jeg har lige haft en samtale med min kone, om at det måske er en dårlig vane. For hvis ikke computeren er der, eller der ikke er noget strøm på den, kan jeg ikke falde i søvn. Jeg skal have et eller andet kørende, fortæller Søren Malling.

- Jeg har fået et godt råd af min yngste datter: "Du skal bare ligge og tælle, far". En kasse øl, to kasser øl eller sådan noget - men det virker ikke.

Han har forsøgt at komme til det sidste punktum i Jussi Adler-Olsens første Afdeling Q-krimi, "Kvinden i buret".

Men den fandt Søren Malling simpelthen så ubehagelig. En kvinde spærret inde i et iltfattigt rum! Det er en syg mands tanker, tænkte Søren Malling og smækkede bogen sammen igen.

- Jeg har aldrig været særligt god til at læse bøger. Jeg har lavet alt muligt andet end at læse. Men jeg har en ambition om, nu hvor jeg fylder 60, at det måske er noget af det, jeg skal tage fat i, funderer han.

Stort set det eneste, Søren Malling læser, er manuskripter. Men ikke, da den sjette filmatisering af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier, "Den grænseløse", landede i postkassen.

Den står den prisvindende instruktør Ole Christian Madsen - OC blandt venner og kolleger - bag kameraet på.

Ham kender Søren Malling helt tilbage fra 90'erne.

Søren Malling gik på skuespillerskolen, samtidig med at Ole Christian Madsen i samme periode gik på Den Danske Filmskoles instruktørlinje - i øvrigt sammen med holdkammerater som Per Fly og Thomas Vinterberg - og her filmede de aspirerende skuespillere med de aspirerende instruktører.

Siden da har Søren Malling ikke rigtigt arbejdet med nogen af dem.

- Der skulle gå 30 år, og så var det OC, der var instruktør på den her, siger Søren Malling om "Den grænseløse".

- Hvis OC spørger, så må det være, fordi han synes, jeg passer ind. Jeg læste sgu ikke engang manuskriptet. Det var fra det blanke papir. Det er meget sjældent.

- Jeg plejer ellers at læse... noget. Men jeg vidste godt, det var en genreting, det der, og jeg elsker selv krimier. Det er jeg nødt til at indrømme, siger Søren Malling.

- Jeg ved godt, folk hader det i dag - der er jo så mange crime cases i verden, så man næsten kaster op. Men der ér bare noget fascinerende ved det, og så tænkte jeg: "Nu har jeg nået en alder, hvor jeg godt kan spille en politidirektør", og det er jo også det, jeg spiller.

"Den grænseløse" kan ses netop nu i biograferne landet over. Seriens sjette film tager som sine forgængere afsæt i politiets afdeling for henlagte sager, Afdeling Q, som mod sin vilje involveres i en for længst lukket sag om en ung bornholmsk kvindes død.

Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke af blandt andre Bak - i skikkelse af Søren Malling - har drevet Carl Mørcks gamle ven og kollega i døden - bestyrtet af mistanken om, at der lå en forbrydelse bag.

Det bringer Afdeling Q - Carl Mørck, Rose og Assad spillet af henholdsvis Ulrich Thomsen, Sofie Torp, og Afshin Firouzi - på sporet af en fordækt, soldyrkende kult.

I de første film var det Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt, der spillede den kendte trekløver.

Men det er ingen hemmelighed, at Jussi Adler-Olsen var utilfreds med de første filmatiseringer af sit krimiunivers. Og siden blev rettighederne overdraget fra Zentropa til Nordisk Film.

I samme ombæring skulle rollelisten skiftes ud.

- Jeg kan huske, at et af formiddagsbladene lavede sådan en top-10-afstemning af, hvem der skulle være den nye Carl Mørck. Der var jeg faktisk nummer et til at blive den nye Carl Mørck. Det var jeg da meget benovet over, men det blev så Ulrich.

- Man kunne endda bette på det. Jeg tror også, jeg bettede på mig selv, selv om jeg tænkte: "Hvad fanden, det bliver jeg jo aldrig". Sådan er det. That's life. Men jeg skal da ikke sige nej til trods alt at være med, siger Søren Malling.

/ritzau/

København, 27/12/2025 - 08:32

Niels Krause-Kjær skal stå i spidsen for Statens Kunstfond

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Danmarks største kunstfond får Niels Krause-Kjær som bestyrelsesformand. 29 nye medlemmer er også udpeget.

Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær træder fra årsskiftet ind i rollen som bestyrelsesformand for Statens Kunstfond.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Krause-Kjær overtager tjansen fra forfatter Merete Pryds Helle.

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, som hvert år uddeler omkring 680 millioner kroner til forskellige kunstprojekter. De findes inden for blandt andet musik, billedkunst og litteratur.

- Vi oplever i øjeblikket store kulturelle, politiske og teknologiske forandringer i både Danmark og i den øvrige verden. I sådan en tid er den frie og utæmmede kunst særlig vigtig for både at udfordre og vise vej, lyder det fra Niels Krause-Kjær i pressemeddelelsen.

Niels Krause-Kjær er uddannet journalist og har været ansat på Jyllands-Posten, vært på P1 og vært på DR2 Deadline.

I dag arbejder han som forfatter på fuld tid. Han har blandt andet skrevet den politiske thriller "Kongekabale", som blev filmatiseret i 2004.

Niels Krause-Kjær bliver ikke det eneste nye ansigt i Statens Kunstfond i det nye år.

Også 29 andre nye medlemmer er blevet udpeget.

Blandt dem er skuespiller Nicolaj Kopernikus, musiker Sigurd Barrett og bestyrelsesleder for festivalen SPOT Lena Brostrøm.

Også forfatter og forlægger Noa Kjærsgaard Hansen samt forfatter og oversætter Lotte Kirkeby Hansen er at finde blandt de nye navne.

I alt består fonden af 54 personer, som er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Alle medlemmer er udpeget for en periode på fire år. Bestyrelseslederen udpeges for en toårig periode.

Medlemmerne er fordelt på 16 kunstfaglige udvalg. De tildeler kunststøtten på baggrund af ansøgninger til cirka 65 forskellige puljer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/12/2025 - 08:16

Niels Krause-Kjær skal stå i spidsen for Statens Kunstfond

Danmarks største kunstfond får Niels Krause-Kjær som bestyrelsesformand. 29 nye medlemmer er også udpeget.

Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær træder fra årsskiftet ind i rollen som bestyrelsesformand for Statens Kunstfond.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Krause-Kjær overtager tjansen fra forfatter Merete Pryds Helle.

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, som hvert år uddeler omkring 680 millioner kroner til forskellige kunstprojekter. De findes inden for blandt andet musik, billedkunst og litteratur.

- Vi oplever i øjeblikket store kulturelle, politiske og teknologiske forandringer i både Danmark og i den øvrige verden. I sådan en tid er den frie og utæmmede kunst særlig vigtig for både at udfordre og vise vej, lyder det fra Niels Krause-Kjær i pressemeddelelsen.

Niels Krause-Kjær er uddannet journalist og har været ansat på Jyllands-Posten, vært på P1 og vært på DR2 Deadline.

I dag arbejder han som forfatter på fuld tid. Han har blandt andet skrevet den politiske thriller "Kongekabale", som blev filmatiseret i 2004.

Niels Krause-Kjær bliver ikke det eneste nye ansigt i Statens Kunstfond i det nye år.

Også 29 andre nye medlemmer er blevet udpeget.

I alt består fonden af 54 personer, som er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Alle medlemmer er udpeget for en periode på fire år. Bestyrelseslederen udpeges for en toårig periode.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/12/2025 - 10:00

Vi favoriserer danske aktier: Husk spredning som investor

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Spredning er redning. Sådan lyder en gammel læresætning om investering, men vi er glade for hjemlige aktier, og det kan gøre opsparingen mere sårbar.

Danske aktier fylder fortsat meget i danskernes investeringer.

Selv efter et år med markante kursfald i C25-indekset, der består af de 25 største danske selskaber, har knap hver sjette planer om at øge andelen af danske aktier næste år.

Det viser en ny undersøgelse fra Norstat foretaget for investeringsselskabet Norm Invest.

Og netop den såkaldte hjemlandsbias er en risikabel strategi for investorer, advarer selskabets administrerende direktør Anders Hartmann.

- Som professionel investeringsrådgiver er det min vurdering, at det er for risikabelt at have en stor andel investeret i danske aktier, siger han.

- Det siger jeg med tanke på, at investeringer er blevet en folkesport herhjemme. Derfor er der flere, der kan brænde nallerne, hvis de ikke sørger for at sprede deres risiko mere.

Han står ikke alene med den vurdering.

Copenhagen Business School og Danske Bank kom frem til en lignende konklusion på baggrund af en undersøgelse i 2022. De estimerede, at danske investorer på grund af manglende spredning samlet taber mellem seks og otte milliarder kroner om året i mistet afkast.

I august havde danske private investorer investeret 348 milliarder kroner i danske aktier ud af en samlet investering på 751 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Nationalbank.

Også investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen vurderer, at hvis målet er at få et globalt afkast og sprede risikoen, opnår man det ikke ved at investere i 25 store danske selskaber.

- De danske selskaber afspejler nemlig ikke verdensmarkedet - blandt andet fordi C25-indekset har en overvægt af life science-virksomheder og består af selskaber, der har fokus på hjemmemarkedet, såsom banker og forsikringsselskaber. Til gengæld er C25 tyndt inden for AI og it, siger han.

- I en global portefølje fylder it-sektoren normalt mere, især fordi flere af de største amerikanske virksomheder ligger inden for tech.

Når du går i gang med at sammensætte en global portefølje, vil du opleve, at amerikanske aktier fylder en del, fordi USA spiller en stor rolle på de finansielle markeder, fortæller Anders Hartmann.

- Her er det vigtigt at sørge for at sprede sine investeringer både geografisk og på tværs af brancher. Afhængigt af ens risikoprofil skal man også tage stilling til, hvor meget obligationer skal fylde i forhold til aktier, siger han.

Aktier svinger normalt mere i værdi end obligationer, og derfor reducerer man typisk risikoen i sine investeringer ved at have en andel i obligationer.

Før du begynder at investere, råder Anders Hartmann til, at du gør op med dig selv, hvor risikovillig du er, og hvornår du forventer at skulle bruge de investerede penge.

Du skal altså mærke efter, hvordan det føles i maven, når aktierne falder meget, for det kommer til at ske.

- Danske investorer har været heldige i mange år, men de har taget en risiko undervejs ved at have investeret så meget i danske aktier, siger han.

- Jeg vil til enhver tid anbefale, at man spreder sine investeringer mere. Det er måske tydeligere end nogensinde, hvorfor hjemlandsbias er et problem, når man investerer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/12/2025 - 08:00

FAKTA: Vi er vilde med danske aktier

* 52 procent af danskerne mener, at deres investeringer er godt spredt.

* Men danske aktier udgør i gennemsnit 21 procent af danskernes investeringer. Globalt set fylder det danske aktiemarked omkring én procent.

* Knap hver sjette af de adspurgte - 17 procent - forventer at øge deres beholdning af danske aktier næste år.

* 31 procent mener, at udviklingen af danske aktier i år har været overvejende eller meget positiv. Men C25-indekset med de 25 største danske selskaber er faldet knap to procent år til dato. 

Kilde: undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Norm Invest i perioden 20. til 27. november.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek