Der bliver ikke sparet på superlativerne i anmeldelserne af "Det nye år", der er den sidste i trilogien fra Paprika Steen og Jakob Weis.

Ligesom forgængerne, "Den tid på året" fra 2018 og "Fædre og mødre" fra 2022, tager "Det nye år" udgangspunkt i lukkede rum, fællesskaber og ritualer.

Alt for damerne kvitterer med fem ud af seks hjerter.

- I denne fine komediefilm fra Paprika Steen, selverklæret "Queen of cringe", undersøges sprækkerne i de såkaldte voksnes selvfortælling, så man både kniber en tåre og hulker af grin, lyder det.

Historiens rammer er en herskabslejlighed i København. Her skal Nomi, der portrætteres af Tuva Novotn, fejre det nye år med sine venner.

Nomis mand, Martin, der egentlig var limen i gruppen, er for nylig død, og hun har fået en ny kæreste, Finn, der ifølge Berlingske burde give Lars Brygmann en Bodil for bedste birolle og mest irriterende karakter.

Blandt vennerne er Jens i form af Anders W. Berthelsen, der regerer i køkkenet og er skidtvigtig over at have fanget nytårstorsken.

Og Finn både kloger sig på torsken og finder også Martins gamle guitar frem for at synge Lou Reeds. Det falder ikke i god jord hos vennerne.

- "Det nye år" udvikler sig stille og roligt fra en satirisk sædeskildring fra den øvre københavnske middelklasse til at være en skarp situationskomedie om sorg og livsløgne, skriver Information.

Avisen giver ikke karakterer, men kalder "Det nye år" for den bedste i trilogien og "en virkelig vellykket højtidskomedie med perfekt ramt situationskomik og hjerteskærende følelsesforviklinger".

Berlingske erklærer sig enig og kvitterer med fem stjerner ud af seks.

- Selv om filmen kun varer beskedne 95 minutter, har man en distinkt følelse af at have været i selskab med rigtige mennesker, skriver avisen og råder læseren til at skynde sig i biografen.

Filmmagasinet Ekko giver også fem ud af seks stjerner og roser filmen for at bruge tiden som filosofisk begreb. Den tager emner som døden, utroskab, sorg og unges mistrivsel op gennem karaktererne i den selvvalgte familie, der har medlemmer i alle aldre.

Der er så meget godt at sige om "Det nye år", at man ikke kan få det hele med, mener anmelderen.

- Paprika Steens nytårskomedie er et festfyrværkeri af en film, som sagtens kan blive en ny klassiker, lyder det fra Filmmagasinet Ekko.

Filmen har premiere torsdag.

/ritzau/

Svensk træ fra Skåne, Halland og Gotland skal bruges til at genopbygge Børsen i København, efter bygningen brød i brand i 2024.

Det skriver det svenske public service-medie SVT.

Halvdelen af de i alt 886 fyrretræer, der skal bruges til genopbygningen af Børsen, skal findes i Sverige. Det fortæller Lars Daugaard, der er vicedirektør i Dansk Erhverv, til det svenske medie.

Det skyldes, at man skal finde træ fra samme område, som da Børsen blev opført fra 1619 til 1623.

Dengang var Sydsverige dansk.

- Børsen er landets første fredede bygning, og når du er en fredet bygning, så skal vi finde materialet samme sted, som det kom fra oprindeligt, siger Lars Daugaard til det svenske medie.

Der er allerede blevet hentet fire læs med træ, og de første bliver til bjælker i foråret, skriver mediet.

Træerne skal være lige og have vokset langsomt. De fleste af træerne er omkring 150 år gamle.

Dansk Erhverv har blandt andet snakket med dem, der renoverede Notre Dame i Paris efter en brand, for at få inspiration.

I april fortalte den administrerende direktør hos Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, at der også skal bruges træ fra Sorø til genopbygningen.

Årsagen til branden er stadig ukendt. I 2029 forventes renoveringen at være afsluttet.

/ritzau/

* En analyse af børns fritidsliv fra Børns Vilkår fra i år har vist, at fritidsaktiviteter er en stor del mange af børns liv.

* For eksempel går 64 procent af børn i 4. klasse både i fritidsklub og til mindst én fritidsaktivitet.

* Fodbold er den mest populære aktivitet blandt drenge, mens gymnastik er mest populær blandt piger.

* Fritidsaktiviteter giver gode fællesskaber. For eksempel har otte ud af ti børn fået nye venner der, og flere føler sig mindre ensomme.

* Men mange børn og unge føler sig samtidig presset over at nå det hele i fritiden, særligt når de når teenagealderen.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau fokus/

Fritidsaktiviteter kan få børnene væk fra skærmen og give dem et fællesskab.

Men hvad gør du, hvis dit barn ikke vil afsted?

Balancen mellem at skubbe på og samtidig lytte og respektere barnets ønske kan være svær at finde som forælder, forklarer pædagogisk konsulent og familievejleder Christina Abildgaard.

- Jo mere vi presser, jo mere holder barnet fast. Tryk avler modtryk, siger hun og uddyber:

- Derfor er det først og fremmest vigtigt at lytte til sit barn. Det skal være sjovt for barnet, og lysten skal være der. Det nytter ikke noget, at det er forældrenes ambitioner, der skal drive det.

For når barnet nægter at gå ind på fodboldbanen eller ikke vil afsted til spejder, er det, fordi barnet ikke er lige så klar til at gå i gang med den nye fritidsaktivitet, som mor eller far er, lyder det fra Christina Abildgaard.

- Det kan godt være en sorg som forælder, hvis man selv har en stor kærlighed til en bestemt sport. Men det er vigtigt at give barnet plads. Så kan det sagtens være, at barnet selv vælger aktiviteten til, hvis presset forsvinder, siger hun.

Men opgaven kan være svær, påpeger den pædagogiske konsulent.

Som forælder kan du stå i et scenarie, hvor du har betalt et kontingent for et halvt eller et helt år, og så vil barnet ikke afsted.

Her kan det være fint at være vedholdende til en vis grænse, siger Christina Abildgaard.

- Du kan for eksempel sige, at I sammen tager afsted de første fem gange og prøver det af. Så kan barnet selv beslutte, om det vil være med eller kigge på. Og hvis det så stadig ikke fungerer, er det okay at sige fra, foreslår hun.

Det handler om at give barnet nogle rammer, hvor det stadig har noget albuerum og følelsen af at være kaptajn på eget skib, uddyber Christina Abildgaard.

I Danmark har vi udviklet en kultur, hvor det er normalt, at børn skal gå til rigtig meget, siger Janne R. Mortensen. Hun er ekspert i præstationspsykologi og ejer af Mental Motion.

- Allerede fra 0. klasse har børn lange skoledage. Og det betyder, at de ofte er fyldt op, når de kommer fra skole og SFO, siger hun og fortsætter:

- Så hvis barnet ikke vil afsted til en fritidsaktivitet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for modstand på den specifikke aktivitet, men mere at der ikke er mere overskud at give af.

Ifølge Janne R. Mortensen er der ingen grund til at forcere, at barnet skal gå til noget, fordi det gør "man" bare.

- Jeg ville ikke være så bange for at vente til, at mit barn var lidt ældre og mere modent til at håndtere flere input på en dag og dermed selv havde lysten eller kunne tage initiativet, siger hun og uddyber:

- Mens børnene er små, skal vi ikke være så bange for at gå imod den kultur, vi har, og sige, at mit barn ikke skal gå til noget, før det selv kan sætte ord på at have lysten, siger Janne R. Mortensen.

Det bakker pædagogisk konsulent og familievejleder Christina Abildgaard op om.

- Jeg synes, at familier skal huske at gå til familie - altså at man som forælder har en bevidsthed om at have kvalitetstid uden skærm og gryder, der skal røres i. Den nære kontakt giver så meget mere end at skulle afsted til svømning og så videre, siger hun.

/ritzau fokus/