Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/11/2023 - 08:00

Birgitte Hjort: Jeg har tit haft svært ved at tie stille

Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen er et sted i livet, hvor det ikke er kampen for sin egen karriere, men mere for de brede rammer som skuespiller, hun kæmper.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen har haft stor succes herhjemme med produktioner som "Marie Krøyer" "Greyzone" og ikke mindst DR-serien "Borgen", der katapulterede hende til en international karriere.

Udlandseventyret kulminerede med fantasysuccesen "Game of Thrones", musicalkomedien "Pitch Perfect" og den Martin Scorsese- og Mick Jagger-skabte serie "Vinyl".

- Det er sjovt at lave mange forskellige ting, og det er det, der er tiltrækkende ved mit fag, at jeg kan netop det, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

Netop nu er hun aktuel i TV 2's nye thrillerserie, "Oxen", som godsejerdatteren Kajsa Corfitzen. I serien bliver hun hvirvlet ind krigsveteranen Niels Oxens opgør med en hemmelig magtelite.

Men faktisk er der også en anden rolle uden for rampelyset, som Birgitte Hjort Sørensen for nylig har givet sig i kast med.

Hun blev medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund tidligere på året.

- Jeg har i løbet af de sidste par år bevæget mig meget mere ind i det kulturpolitiske. For jeg er blevet ret interesseret i de større rammer for, hvordan vi kan udfolde os som skuespillere, siger Birgitte Hjort Sørensen.

- Så det har jeg brugt mere tid på, det er virkelig spændende. Og jeg synes generelt, jeg har noget fornuftigt at sige, som andre skal lytte på, griner skuespilleren.

Birgitte Hjort Sørensen fortæller, at hun stadig vil være udøvende skuespiller, men at hun har kastet flere kræfter i at være med til at sætte rammerne for danske skuespillere.

- Jeg begyndte at interessere mig rigtig meget for, hvordan kan vi påvirke lovgivningen og samtalen, sådan at vi får de bedst mulige rammer for arbejdet, fortæller hun.

At stå frem og sige sin mening falder egentlig Birgitte Hjort Sørensen ret naturligt - helt tilbage fra tiden som elevrådsformand.

- Jeg har tit haft svært ved at tie stille, i hvert fald med det jeg ikke synes, fungerer.

- Og nu synes jeg, at jeg har fået så mange år på bagen, så jeg også forstår, at man skal lytte til de andre og ikke bare tromle sin egen mening igennem, siger skuespilleren.

Hun fortæller videre, hvordan hun er blevet klar over, at hun måske har befundet sig lidt i sin egen lille boble, hvor hun har været mere optaget af sin egen karriere og sit eget liv end de brede rammer.

- Jeg kan se nu, at der er en stor tilfredsstillelse ved at engagere sig på et højere plan, og det er nødvendigt, hvis man ikke synes, det er i orden. Så må man jo råbe op og gøre noget andet i stedet for bare at brokke sig, fortæller hun.

Sidste års konflikt mellem streamingtjenesterne og den danske film- og tv-branche blev et "wakeupcall" for hende.

Derfor føler hun, at der påhviler hende et ansvar, som hun er klar til at tage.

- Det er nogle store strukturelle ændringer, vi står over for med streaming og AI (kunstig intelligens, red.). Og det, kan jeg bare mærke, er for vigtigt til, at man bare kan sætte sig på bagsædet og sige, at det må nogle andre fikse, siger hun.

Med sig i arbejdet kan hun trække nogle af de erfaringer, hun har taget med fra det store udland.

- Vi har jo heldigvis en super industri i Danmark, så jeg er meget glad for at arbejde herhjemme. Men jeg er også glad for de perspektiver, jeg har fået med fra udlandet, siger hun.

Birgitte Hjort Sørensen forklarer, at Danmark helt grundlæggende er ret demokratisk indrettet med en flad struktur, når det gælder skuespillernes indflydelse på deres roller.

Da hun for eksempel lavede "Borgen", kunne hun sagtens have meninger om manuskriptet, eller om det tøj hendes karakter, Katrine Fønsmark, skulle have på.

I udlandet er det derimod noget helt andet. Det er langt mere hierarkisk, og kommandovejene er sværere at komme igennem.

- Jeg synes faktisk, jeg har oplevet, at jeg selv strammer mig mere an nogle gange i udlandet. Men omvendt er det også svært at få sin stemme hørt, siger hun.

- Man kan godt mærke, at skuespillerne har røven mere på komedie i udlandet. Det gør bare, at alle hæver niveauet lidt. Jeg synes godt, at man kan lære lidt af den disciplin. Nogle gange kan vi i al vores omsorg godt blive lidt magelige herhjemme, fortsætter hun.

Trods flere store rolle i udenlandske produktioner begyndte Birgitte Hjort Sørensen også at føle sig en smule mæt. Der var enormt meget ensomhed, meget være væk hjemmefra og gå glip af fødselsdage forbundet med arbejdet.

I tiden efter at være vendt hjem til Danmark på mere fast basis er hun også blevet mor til to døtre, som hun har med sin kæreste, Kristian Ladegaard Pedersen.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg har prøvet det. Og jeg har ikke lukket døren helt til det. Men jeg har heller ikke det samme syn på det, som jeg havde dengang.

- Jeg har det sådan, hvis der kommer noget sjovt, og det kan lade sig gøre praktisk - helt klart. Og hvis ikke, så er det også helt fint, siger hun.

Næste afsnit af "Oxen" kan ses på TV 2 søndag aften. Snigpremieren på næste afsnit kan allerede nu ses på TV 2 Play.

/ritzau/

København, 19/11/2025 - 09:58

Dennis Knudsen er tiltalt for bestikkelse ved køreprøve

Ifølge Se og Hør har Dennis Knudsen tilbudt en tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå en teoriprøve.

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er tiltalt for forsøg på bestikkelse og skal til foråret på anklagebænken ved Retten i Roskilde.

Det fremgår af Dennis Knudsens kommende bog "Da bommen gik ned" samt et anklageskrift, som Se og Hør er i besiddelse af. Det skriver mediet onsdag.

Ifølge anklageskriftet skulle Dennis Knudsen den 25. marts i år have forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde.

Kendisfrisøren udgiver den 28. november bogen "Da bommen gik ned".

Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.

Og det er i forbindelse med en generhvervelse af kørekortet, at han skulle have tilbudt den tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå teoriprøven.

I stedet for at tage imod tilbuddet, gik den tilsynsførende videre med sagen, der altså endte på politiets bord, skriver Se og Hør.

Dennis Knudsen nægter sig skyldig, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 19/11/2025 - 03:34

Klimt-maleri bliver det næstdyreste auktionssalg i historien

Eduarod Munoz/Reuters

Den østrigske maler Gustav Klimt færdiggjorde et maleri i 1916. Tirsdag gik det for 1,5 milliarder kroner.

Et portrætmaleri lavet af den østrigske maler Gustav Klimt blev tirsdag det næstdyreste maleri i historien solgt på en auktion.

Maleriet "Portrait of Elisabeth Lederer" blev solgt for 236,4 millioner dollar - svarende til 1523 millioner kroner - ved en auktion, der foregik i den amerikanske storby New York.

Auktionshuset Sotheby's oplyser, at seks budgivere kæmpede om portrætmaleriet i en periode på 20 minutter.

Sotheby's oplyser ikke identiteten på køberen.

Det dyreste maleri, der nogensinde er solgt på auktion, var Leonardo da Vincis maleri "Salvator Mundi".

Da Vinci-maleriet blev i 2017 solgt for 450 millioner dollar.

Gustav Klimt kreerede portrættet af Elisabeth Lederer, der var datter af malerens mæcen, i perioden 1914 til 1916.

En mæcen er en velhavende person, der støtter kunstnere økonomisk.

Maleriet forestiller Elisabeth Lederer i en hvid, kinesisk kejserkjole på et blåt tæppe omgivet af asiatiske personer.

Portrætmaleriet blev reddet fra ødelæggelse under Anden Verdenskrig, da det blev adskilt fra Gustav Klimts øvrige værker, der blev ødelagt af en brand på det østrigske slot Immendorf. Det skriver mediet CNN.

Kunstværket tilhørte ifølge CNN Estée Lauder-arvingen Leonard Lauder, som døde tidligere på året.

Estée Lauder, der døde i 2004, grundlagde det amerikanske kosmetikfirma af samme navn.

Portrættet hang gennem flere årtier i Leonard Lauders hjem.

Det er ikke første gang, at et Gustav Klimt-maleri opnår en høj pris ved en auktion. For to år siden i London blev værket "Lady with a Fan" solgt for 85,3 millioner pund svarende til 550 millioner kroner.

"Lady with a Fan" kan på dansk oversættes til "dame med en vifte".

Gustav Klimt blev født i Wien i 1862. Han døde i 1918.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

København, 19/11/2025 - 08:00

FAKTA: Det må du i naturen

Her er et udpluk af reglerne for, hvad du må i de danske skove. 

I de offentligt ejede skove må du: 

* Færdes til fods overalt i skoven - både på veje, stier og i skovbunden. 

* Samle nødder, bær, kogler, svampe, blomster, grene, mos og lav fra skovbunden til eget forbrug. 

* Bruge åben ild eller kogeapparater ved bålpladser eller i friteltningsskove. 

* Kælke og løbe på ski på veje, stier og i skovbunden. 

* Skøjte og færdes på is, medmindre andet fremgår af skiltning. 

I de privatejede skove må du: 

* Færdes til fods og cykle på egnede veje og stier fra klokken 6.00 til solnedgang. 

* Kun færdes til fods eller opholde dig i skovbunden, hvis du har spurgt ejeren om lov. 

* Samle nødder, bær, kogler med mere til eget forbrug, hvis du kan nå dem fra stier eller veje. 

Kilde: Friluftsrådet. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/11/2025 - 08:00

Julepynt hjemmet med kogler og mos fra skoven

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tag på skovtur i juletiden, og få et pusterum fra den travle højtid med evige udgifter. Materialer fra naturens skatkammer kan bruges i årets dekorationer.

Skoven er et oplagt udflugtsmål for frisk luft og røde kinder.

Men du kan også gå på jagt under trækronerne, hvis du mangler udstyr til årets juledekorationer.

For du må gerne indsamle nedfaldne kogler, nødder, agern, grene og blade fra statsskovene i Danmark.

Det fortæller Trine Sørensen, der er naturvejleder hos Naturstyrelsen Sønderjylland og ved Skovlys Naturskole i Aabenraa.

- I gamle dage sagde man, at man måtte samle så meget ind, der kunne være i en hat.

- Men i dag siger man, at man må samle det ind, der kan være i en almindelig bærepose, lyder det fra naturvejlederen.

Den store grensaks kan du dog lade blive derhjemme.

For det er ikke tilladt at klippe grene af hverken buske eller træer, medmindre de er højere end ti meter.

Grangrene, der ligger på jorden i pyntegrøntsområder, skal du også lade ligge.

Naturvejleder Trine Sørensen samler til gengæld altid mos.

- Børnene elsker det, fordi det er så let at arbejde med. Og hvis du har lidt ståltråd, så kan du lave hvad som helst, siger hun.

Mos vokser overalt i skovene, men du finder oftest flest af de små bløde planter i granskovene.

Her kan mosserne ligge som store tæpper over skovbunden, som nærmest kan "rulles af", fortæller Trine Sørensen.

Hvis du vil samle mos, anbefaler Marianne Riis, som er redaktør på Naturmagasinet NaturGuide.dk, at du opbevarer det i plastikposer, da det kan være ret fugtigt.

Svampe kan du omvendt indsamle i en lille kurv.

Blandt julefavoritterne er også grankogler - store som små.

- I Danmark er der mange rødgraner og sitkagraner i plantagerne, så det er her, man finder de aflange kogler.

- Vil man gerne have de mere runde og buttede fyrrekogler, så skal man ud i skoven med fyrretræer, fortæller Trine Sørensen.

Endelig kan diverse nedfaldne grene bruges i både dekorationer, kranse og samles til små, stikkende juletræer.

- Man kan tit være heldig at finde lærkegrene, der ligger på jorden. Eller grene med mos eller lav på, som kan være utroligt dekorative, siger Marianne Riis.

Inden du drager ud i naturen og finder pynt til julen, er det vigtigt, at din påklædning tager højde for, om vejret byder på regn eller kulde.

For der er ingen, der har en god oplevelse, hvis de fryser, understreger Marianne Riis.

Det kan også være en god idé at pakke noget, som du kan drikke eller spise i små pauser undervejs.

- Vi plejer at tage vores trangia med, og så laver vi varm kakao eller gløgg derude. Hvis man ikke har sådan en, kan man lave det hjemmefra og putte det i en termokande, siger hun.

Når du er ude og samle ind, skal du ifølge de to natureksperter huske at plukke med omtanke.

- Der skal være noget tilbage til naturen, så det kan vokse videre.

- Og så giver man også muligheden for, at andre skovgæster kan få fornøjelsen af at samle mos og andre smukke naturmaterialer ind, siger Trine Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek