Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/11/2023 - 08:00

Birgitte Hjort: Jeg har tit haft svært ved at tie stille

Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen er et sted i livet, hvor det ikke er kampen for sin egen karriere, men mere for de brede rammer som skuespiller, hun kæmper.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen har haft stor succes herhjemme med produktioner som "Marie Krøyer" "Greyzone" og ikke mindst DR-serien "Borgen", der katapulterede hende til en international karriere.

Udlandseventyret kulminerede med fantasysuccesen "Game of Thrones", musicalkomedien "Pitch Perfect" og den Martin Scorsese- og Mick Jagger-skabte serie "Vinyl".

- Det er sjovt at lave mange forskellige ting, og det er det, der er tiltrækkende ved mit fag, at jeg kan netop det, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

Netop nu er hun aktuel i TV 2's nye thrillerserie, "Oxen", som godsejerdatteren Kajsa Corfitzen. I serien bliver hun hvirvlet ind krigsveteranen Niels Oxens opgør med en hemmelig magtelite.

Men faktisk er der også en anden rolle uden for rampelyset, som Birgitte Hjort Sørensen for nylig har givet sig i kast med.

Hun blev medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund tidligere på året.

- Jeg har i løbet af de sidste par år bevæget mig meget mere ind i det kulturpolitiske. For jeg er blevet ret interesseret i de større rammer for, hvordan vi kan udfolde os som skuespillere, siger Birgitte Hjort Sørensen.

- Så det har jeg brugt mere tid på, det er virkelig spændende. Og jeg synes generelt, jeg har noget fornuftigt at sige, som andre skal lytte på, griner skuespilleren.

Birgitte Hjort Sørensen fortæller, at hun stadig vil være udøvende skuespiller, men at hun har kastet flere kræfter i at være med til at sætte rammerne for danske skuespillere.

- Jeg begyndte at interessere mig rigtig meget for, hvordan kan vi påvirke lovgivningen og samtalen, sådan at vi får de bedst mulige rammer for arbejdet, fortæller hun.

At stå frem og sige sin mening falder egentlig Birgitte Hjort Sørensen ret naturligt - helt tilbage fra tiden som elevrådsformand.

- Jeg har tit haft svært ved at tie stille, i hvert fald med det jeg ikke synes, fungerer.

- Og nu synes jeg, at jeg har fået så mange år på bagen, så jeg også forstår, at man skal lytte til de andre og ikke bare tromle sin egen mening igennem, siger skuespilleren.

Hun fortæller videre, hvordan hun er blevet klar over, at hun måske har befundet sig lidt i sin egen lille boble, hvor hun har været mere optaget af sin egen karriere og sit eget liv end de brede rammer.

- Jeg kan se nu, at der er en stor tilfredsstillelse ved at engagere sig på et højere plan, og det er nødvendigt, hvis man ikke synes, det er i orden. Så må man jo råbe op og gøre noget andet i stedet for bare at brokke sig, fortæller hun.

Sidste års konflikt mellem streamingtjenesterne og den danske film- og tv-branche blev et "wakeupcall" for hende.

Derfor føler hun, at der påhviler hende et ansvar, som hun er klar til at tage.

- Det er nogle store strukturelle ændringer, vi står over for med streaming og AI (kunstig intelligens, red.). Og det, kan jeg bare mærke, er for vigtigt til, at man bare kan sætte sig på bagsædet og sige, at det må nogle andre fikse, siger hun.

Med sig i arbejdet kan hun trække nogle af de erfaringer, hun har taget med fra det store udland.

- Vi har jo heldigvis en super industri i Danmark, så jeg er meget glad for at arbejde herhjemme. Men jeg er også glad for de perspektiver, jeg har fået med fra udlandet, siger hun.

Birgitte Hjort Sørensen forklarer, at Danmark helt grundlæggende er ret demokratisk indrettet med en flad struktur, når det gælder skuespillernes indflydelse på deres roller.

Da hun for eksempel lavede "Borgen", kunne hun sagtens have meninger om manuskriptet, eller om det tøj hendes karakter, Katrine Fønsmark, skulle have på.

I udlandet er det derimod noget helt andet. Det er langt mere hierarkisk, og kommandovejene er sværere at komme igennem.

- Jeg synes faktisk, jeg har oplevet, at jeg selv strammer mig mere an nogle gange i udlandet. Men omvendt er det også svært at få sin stemme hørt, siger hun.

- Man kan godt mærke, at skuespillerne har røven mere på komedie i udlandet. Det gør bare, at alle hæver niveauet lidt. Jeg synes godt, at man kan lære lidt af den disciplin. Nogle gange kan vi i al vores omsorg godt blive lidt magelige herhjemme, fortsætter hun.

Trods flere store rolle i udenlandske produktioner begyndte Birgitte Hjort Sørensen også at føle sig en smule mæt. Der var enormt meget ensomhed, meget være væk hjemmefra og gå glip af fødselsdage forbundet med arbejdet.

I tiden efter at være vendt hjem til Danmark på mere fast basis er hun også blevet mor til to døtre, som hun har med sin kæreste, Kristian Ladegaard Pedersen.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg har prøvet det. Og jeg har ikke lukket døren helt til det. Men jeg har heller ikke det samme syn på det, som jeg havde dengang.

- Jeg har det sådan, hvis der kommer noget sjovt, og det kan lade sig gøre praktisk - helt klart. Og hvis ikke, så er det også helt fint, siger hun.

Næste afsnit af "Oxen" kan ses på TV 2 søndag aften. Snigpremieren på næste afsnit kan allerede nu ses på TV 2 Play.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek