Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/11/2023 - 08:00

Birgitte Hjort: Jeg har tit haft svært ved at tie stille

Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen er et sted i livet, hvor det ikke er kampen for sin egen karriere, men mere for de brede rammer som skuespiller, hun kæmper.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen har haft stor succes herhjemme med produktioner som "Marie Krøyer" "Greyzone" og ikke mindst DR-serien "Borgen", der katapulterede hende til en international karriere.

Udlandseventyret kulminerede med fantasysuccesen "Game of Thrones", musicalkomedien "Pitch Perfect" og den Martin Scorsese- og Mick Jagger-skabte serie "Vinyl".

- Det er sjovt at lave mange forskellige ting, og det er det, der er tiltrækkende ved mit fag, at jeg kan netop det, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

Netop nu er hun aktuel i TV 2's nye thrillerserie, "Oxen", som godsejerdatteren Kajsa Corfitzen. I serien bliver hun hvirvlet ind krigsveteranen Niels Oxens opgør med en hemmelig magtelite.

Men faktisk er der også en anden rolle uden for rampelyset, som Birgitte Hjort Sørensen for nylig har givet sig i kast med.

Hun blev medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund tidligere på året.

- Jeg har i løbet af de sidste par år bevæget mig meget mere ind i det kulturpolitiske. For jeg er blevet ret interesseret i de større rammer for, hvordan vi kan udfolde os som skuespillere, siger Birgitte Hjort Sørensen.

- Så det har jeg brugt mere tid på, det er virkelig spændende. Og jeg synes generelt, jeg har noget fornuftigt at sige, som andre skal lytte på, griner skuespilleren.

Birgitte Hjort Sørensen fortæller, at hun stadig vil være udøvende skuespiller, men at hun har kastet flere kræfter i at være med til at sætte rammerne for danske skuespillere.

- Jeg begyndte at interessere mig rigtig meget for, hvordan kan vi påvirke lovgivningen og samtalen, sådan at vi får de bedst mulige rammer for arbejdet, fortæller hun.

At stå frem og sige sin mening falder egentlig Birgitte Hjort Sørensen ret naturligt - helt tilbage fra tiden som elevrådsformand.

- Jeg har tit haft svært ved at tie stille, i hvert fald med det jeg ikke synes, fungerer.

- Og nu synes jeg, at jeg har fået så mange år på bagen, så jeg også forstår, at man skal lytte til de andre og ikke bare tromle sin egen mening igennem, siger skuespilleren.

Hun fortæller videre, hvordan hun er blevet klar over, at hun måske har befundet sig lidt i sin egen lille boble, hvor hun har været mere optaget af sin egen karriere og sit eget liv end de brede rammer.

- Jeg kan se nu, at der er en stor tilfredsstillelse ved at engagere sig på et højere plan, og det er nødvendigt, hvis man ikke synes, det er i orden. Så må man jo råbe op og gøre noget andet i stedet for bare at brokke sig, fortæller hun.

Sidste års konflikt mellem streamingtjenesterne og den danske film- og tv-branche blev et "wakeupcall" for hende.

Derfor føler hun, at der påhviler hende et ansvar, som hun er klar til at tage.

- Det er nogle store strukturelle ændringer, vi står over for med streaming og AI (kunstig intelligens, red.). Og det, kan jeg bare mærke, er for vigtigt til, at man bare kan sætte sig på bagsædet og sige, at det må nogle andre fikse, siger hun.

Med sig i arbejdet kan hun trække nogle af de erfaringer, hun har taget med fra det store udland.

- Vi har jo heldigvis en super industri i Danmark, så jeg er meget glad for at arbejde herhjemme. Men jeg er også glad for de perspektiver, jeg har fået med fra udlandet, siger hun.

Birgitte Hjort Sørensen forklarer, at Danmark helt grundlæggende er ret demokratisk indrettet med en flad struktur, når det gælder skuespillernes indflydelse på deres roller.

Da hun for eksempel lavede "Borgen", kunne hun sagtens have meninger om manuskriptet, eller om det tøj hendes karakter, Katrine Fønsmark, skulle have på.

I udlandet er det derimod noget helt andet. Det er langt mere hierarkisk, og kommandovejene er sværere at komme igennem.

- Jeg synes faktisk, jeg har oplevet, at jeg selv strammer mig mere an nogle gange i udlandet. Men omvendt er det også svært at få sin stemme hørt, siger hun.

- Man kan godt mærke, at skuespillerne har røven mere på komedie i udlandet. Det gør bare, at alle hæver niveauet lidt. Jeg synes godt, at man kan lære lidt af den disciplin. Nogle gange kan vi i al vores omsorg godt blive lidt magelige herhjemme, fortsætter hun.

Trods flere store rolle i udenlandske produktioner begyndte Birgitte Hjort Sørensen også at føle sig en smule mæt. Der var enormt meget ensomhed, meget være væk hjemmefra og gå glip af fødselsdage forbundet med arbejdet.

I tiden efter at være vendt hjem til Danmark på mere fast basis er hun også blevet mor til to døtre, som hun har med sin kæreste, Kristian Ladegaard Pedersen.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg har prøvet det. Og jeg har ikke lukket døren helt til det. Men jeg har heller ikke det samme syn på det, som jeg havde dengang.

- Jeg har det sådan, hvis der kommer noget sjovt, og det kan lade sig gøre praktisk - helt klart. Og hvis ikke, så er det også helt fint, siger hun.

Næste afsnit af "Oxen" kan ses på TV 2 søndag aften. Snigpremieren på næste afsnit kan allerede nu ses på TV 2 Play.

/ritzau/

København, 17/12/2025 - 14:39

DR rykker korrespondent til Israel

Der er flere omrokeringer af DR's korrespondenter. Korrespondent i Istanbul rykkes til fast base i Israel, mens retskorrespondent bliver ny USA-korrespondent.

DR styrker dækningen i Mellemøsten og sender Nanna Muus Steffensen til en ny fast base i Israel.

Hun har hidtil været udstationeret i den tyrkiske storby Istanbul.

Det oplyser public service-stationen i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at have et stort fokus på udviklingen i Israel, på Vestbredden og i Gaza, siger Niels Kvale, der er redaktionschef for udlandsstoffet i DR Nyheder, og uddyber:

- Her har de seneste to års blodige krig forandret meget, og spørgsmålene står i kø, når det handler om fremtiden i regionen. Den historie skal vi være tæt på og følge, og det kræver en korrespondent i nærområdet, siger han i pressemeddelelsen.

Nanna Muus Steffensen har været DR's Mellemøsten-korrespondent siden 2023. Hun er kollega med Puk Damsgård, der bor i Libanon.

På den anden side af verdenskortet er der også ændringer i korrespondentkorpset.

DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, bliver fra sommeren 2026 mediets nye USA-korrespondent.

Trine Maria Ilsøe afløser Jakob Krogh, der de seneste tre år har været USA-korrespondent med base i San Diego i delstaten Californien på den amerikanske vestkyst.

Han vender tilbage til Danmark for at tiltræde en stilling i DR's dokumentarafdeling.

"Over there" bliver Trine Maria Ilsøe kollega med Kim Bildsøe Lassen på DR's kontor i Washington D.C.

- Vi har været glade for de mange gevinster, det har givet at have en position på den amerikanske vestkyst, hvor Jakob Krogh fra San Diego har leveret en flot indsats før, under og efter valget sidste år.

- Men vi må også erkende, at fokus i USA siden valget har været meget entydigt på Det Hvide Hus, Washington D.C. og USA's rolle internationalt. Det tager vi nu konsekvensen af og samler vores USA-redaktion der, forklarer Niels Kvale i pressemeddelelsen.

Det er den seneste rokade i DR's korrespondentkorps.

I november oplyste public service-stationen, at korrespondentkorpset bliver oprustet med nye navne og lokationer.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første dedikerede Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

Fra foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa, hvorfra hun vil have hyppige ophold i Ukraine.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale i at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026, oplyste DR i november.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Derudover har DR også baser i blandt andet Berlin, Bruxelles, Kina og Brasilien.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 12:54

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/12/2025 - 15:00

FAKTA: Vores livskvalitet

* I en undersøgelse af Realdania har 122.000 voksne danskere svaret anonymt på et spørgeskema, der er udsendt fra Danmarks Statistik, om deres hverdag og livskvalitet. 

* Blandt konklusionerne er, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51 på en skala fra 0 til 10. 

* Livskvaliteten topper som 74-årig, og der er en stor lighed, når man sammenligner Danmarks land- og storbykommuner. 

* Sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for livskvaliteten. Det handler ikke kun om de nære relationer, men også de lette - som at hilse på naboen - har stor effekt.

* Undersøgelsen er udgivet i marts 2025 som bog med titlen "Vores livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?".

Kilde: Realdania.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/12/2025 - 15:00

Brug højtiden til at booste din livsglæde

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dyrk traditionerne, og lad børnene opdage glæden ved at give. Julens aktiviteter kan være startskuddet til at løfte livskvaliteten, hvis du har det rette fokus.

Julen kan bringe mennesker sammen.

Og dermed kan den være anledning til at give dig et skud lykke, fortæller Henrik Mahncke, som er analysechef i Realdania, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.

Baseret på besvarelser fra 122.000 danskere har Realdania undersøgt danskernes livskvalitet. Og konklusionen er, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor.

Som juledagene nærmer sig, kan især børnefamilierne også opleve, at stressniveauet stiger.

Men i de traditionsrige dage, hvor flere generationer samles, kan julestress skiftes ud med muligheden for at styrke båndene mellem bedsteforældre og børnebørn.

- Børnene og de ældre har mere tid. Og jo mere, de kan være sammen, desto bedre. Lad dem lave konfekten eller hente juletræet og pynte det sammen.

- På den måde kan man som forældre blive aflastet en smule, samtidig med at man øger glæden hos børnene og de ældre, siger Henrik Mahncke.

Det er dog ikke kun de nære relationer, der kan give en følelse af lykke.

Også de lette, uforpligtende bekendtskaber kan ifølge Realdanias undersøgelse give dig et skud livsglæde med på vejen.

Når juleindkøbene skal i hus, eller gåturen leder dig forbi dine naboer, så hils på, og ønsk god jul.

- Vi har mange jern i ilden i december. Vi er mange steder, men lad os nu nyde det i stedet for at jage efter at få det overstået.

- Det er en kæmpe mulighed for at ændre sine vaner og gøre det mindre akavet at hilse på folk, man ikke kender, siger Henrik Mahncke.

Julen bringer ikke kun fællesskabet i fokus - også traditioner er i højsædet.

Traditioner er med til at forenkle livet, forklarer Henrik Mahncke. Derfor skal du udnytte, at julen har et hav af dem.

- Det fantastiske ved julen er, at den allerede er forklaret for os.

- Hvis din moster er rigtig god til at lave rødkålsalat og elsker det, så lad hende gøre det hvert år, siger han.

For når gode oplevelser bliver til en tradition, så tapper de mindre af det sociale overskud.

Ud over at stå bag den hidtil største undersøgelse af livskvalitet i Danmark har Henrik Mahncke også skrevet ph.d. om gavegivningens psykologi.

- Gavens magi handler om, at lige så dejligt det er at få en gave, lige så fedt er det at give en, siger han.

Samtidig er det at give gaver med til at styrke de interne bånd, tilføjer han og opfordrer til at lade børnene og teenagerne købe gaver til hinanden.

- Giv dem et budget, og lad dem vælge gaverne. Så stresser du ikke rundt og skal købe gaver til nogen, du måske ikke helt forstår på samme måde.

- Men vigtigst af alt giver du børnene den glæde, det er at give, siger Henrik Mahncke.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek