Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/06/2023 - 08:00

Juli er en dyr måned: Tøjl ferieudgifterne med et budget

Det er nemt at komme til at bruge mange penge, når vejret er godt, og det er ferietid. Forbrugerøkonom anbefaler, at du lægger et budget for at styre forbruget.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

For mange af os er juli en måned, hvor vi får en tiltrængt pause. Børnene har fri fra skole, og arbejdet er skiftet ud med ferie og oplevelser.

Men det kan hurtigt blive dyrt, hvis du ikke sørger for at bevare overblikket over dine udgifter i ferien.

Forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby anbefaler, at du lægger et budget for, hvor mange penge du forventer at bruge i din ferie.

- Når man lægger et budget, kan man se, om det er muligt at spare et sted, og det er også en måde at finde ud af, om pengene rækker, siger hun og fortsætter:

- Man skal for eksempel forvente at bruge flere penge på mad og drikke, fordi man spiser oftere ude, når man er på ferie og festival.

Med et overblik over dit budget kan du også se, om du kan tillade dig ekstra forkælelse, uden at udgifterne løber helt løbsk.

- Et budget kan give mere ro i maven, hvis man bruger flere penge, end man er vant til. Og det gør man, når man er på ferie, siger Ida Marie Moesby.

Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Finanstilsynet, peger på, at det især er madbudgettet, som kan være svært at holde styr på.

- Lav eventuelt en plan for, hvilke dage du laver mad selv, og hvilke dage du spiser ude, siger hun.

Finanstilsynet har udviklet en gratis app kaldet Lommebudget, hvor du kan oprette et budget og holde øje med, om du overholder det.

Det er for eksempel også muligt at sammenligne dit forbrug over forskellige måneder og se, hvor mange penge du har til rådighed om dagen.

I Danmark er vi vant til, at vi kan betale med kort eller mobiltelefonen de fleste steder, men sådan er det ikke nødvendigvis i udlandet, forklarer Ida Marie Moesby.

- Det er ikke sikkert, at alle korttyper er gyldige i det land, som man rejser til. Vores anbefaling er, at man medbringer to forskellige betalingskort, hvoraf det ene bør være et kreditkort, siger hun.

Ida Marie Moesby råder også til, at du opbevarer dem forskellige steder. På den måde har du stadig et betalingskort, hvis det ene skulle blive væk eller stjålet.

Husk altid at betale i den lokale valuta, når terminalen spørger. Det skyldes, at du typisk får en dårligere kurs og bliver opkrævet ekstra gebyr, hvis du vælger at betale i danske kroner, forklarer hun.

Og så er det en god idé at tage kontanter i lokal valuta med.

Har du taget danske kontanter med til udlandet, kan det være svært at gennemskue, hvor du får den bedste kurs, når du veksler.

Hun forklarer, at en måde at gribe det an på er at spørge forskellige vekselbureauer, hvor mange penge du får af den lokale valuta for eksempelvis 1000 danske kroner. Og så vælge det sted, der udbetaler mest.

Du vil nok også tage din mobil med til udlandet, og det kan du roligt gøre inden for EU.

- Men man skal være opmærksom på, at der inden for EU er en forbrugsgrænse på data, siger Ida Marie Moesby.

Din datagrænse kan hurtigt blive opbrugt, hvis du streamer meget.

Og uden for EU anbefales det, at du slår dataroaming - altså brug af data i udlandet - helt fra i mobiltelefonens indstillinger.

Det er nemlig ofte dyrt at bruge data i udlandet, hvis du skal betale for forbruget.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 23:36

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

- Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 23:25

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek