Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/06/2023 - 08:00

Juli er en dyr måned: Tøjl ferieudgifterne med et budget

Det er nemt at komme til at bruge mange penge, når vejret er godt, og det er ferietid. Forbrugerøkonom anbefaler, at du lægger et budget for at styre forbruget.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

For mange af os er juli en måned, hvor vi får en tiltrængt pause. Børnene har fri fra skole, og arbejdet er skiftet ud med ferie og oplevelser.

Men det kan hurtigt blive dyrt, hvis du ikke sørger for at bevare overblikket over dine udgifter i ferien.

Forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby anbefaler, at du lægger et budget for, hvor mange penge du forventer at bruge i din ferie.

- Når man lægger et budget, kan man se, om det er muligt at spare et sted, og det er også en måde at finde ud af, om pengene rækker, siger hun og fortsætter:

- Man skal for eksempel forvente at bruge flere penge på mad og drikke, fordi man spiser oftere ude, når man er på ferie og festival.

Med et overblik over dit budget kan du også se, om du kan tillade dig ekstra forkælelse, uden at udgifterne løber helt løbsk.

- Et budget kan give mere ro i maven, hvis man bruger flere penge, end man er vant til. Og det gør man, når man er på ferie, siger Ida Marie Moesby.

Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Finanstilsynet, peger på, at det især er madbudgettet, som kan være svært at holde styr på.

- Lav eventuelt en plan for, hvilke dage du laver mad selv, og hvilke dage du spiser ude, siger hun.

Finanstilsynet har udviklet en gratis app kaldet Lommebudget, hvor du kan oprette et budget og holde øje med, om du overholder det.

Det er for eksempel også muligt at sammenligne dit forbrug over forskellige måneder og se, hvor mange penge du har til rådighed om dagen.

I Danmark er vi vant til, at vi kan betale med kort eller mobiltelefonen de fleste steder, men sådan er det ikke nødvendigvis i udlandet, forklarer Ida Marie Moesby.

- Det er ikke sikkert, at alle korttyper er gyldige i det land, som man rejser til. Vores anbefaling er, at man medbringer to forskellige betalingskort, hvoraf det ene bør være et kreditkort, siger hun.

Ida Marie Moesby råder også til, at du opbevarer dem forskellige steder. På den måde har du stadig et betalingskort, hvis det ene skulle blive væk eller stjålet.

Husk altid at betale i den lokale valuta, når terminalen spørger. Det skyldes, at du typisk får en dårligere kurs og bliver opkrævet ekstra gebyr, hvis du vælger at betale i danske kroner, forklarer hun.

Og så er det en god idé at tage kontanter i lokal valuta med.

Har du taget danske kontanter med til udlandet, kan det være svært at gennemskue, hvor du får den bedste kurs, når du veksler.

Hun forklarer, at en måde at gribe det an på er at spørge forskellige vekselbureauer, hvor mange penge du får af den lokale valuta for eksempelvis 1000 danske kroner. Og så vælge det sted, der udbetaler mest.

Du vil nok også tage din mobil med til udlandet, og det kan du roligt gøre inden for EU.

- Men man skal være opmærksom på, at der inden for EU er en forbrugsgrænse på data, siger Ida Marie Moesby.

Din datagrænse kan hurtigt blive opbrugt, hvis du streamer meget.

Og uden for EU anbefales det, at du slår dataroaming - altså brug af data i udlandet - helt fra i mobiltelefonens indstillinger.

Det er nemlig ofte dyrt at bruge data i udlandet, hvis du skal betale for forbruget.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek