Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Santa Cruz de Tenerife, 09/05/2026 - 12:36

Skib ramt af hantavirus ankommer til Tenerife søndag morgen

Krydstogtskib ventes at ankomme til Tenerife mellem klokken 05.00 og 07.00 søndag.

Af: /ritzau/

Krydstogtskibet MV "Hondius", der har haft flere tilfælde af hantavirus, forventes at ankomme til Tenerife tidligt søndag morgen.

Det oplyser Spaniens sundhedsminister lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Konkret ventes skibet at ankomme mellem klokken 05.00 og 07.00 dansk tid.

Krydstogtskibet, der sejler under hollandsk flag, stævnede ud fra Argentina 1. april og sejlede derefter til Sankt Helena, som er et britisk oversøisk territorium i Atlanterhavet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyste fredag, at der indtil videre er bekræftet seks tilfælde af hantavirus ud af otte mistænkte tilfælde.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek