Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/06/2026 - 15:16

Styrelse: Truslen fra russiske cyberangreb er skærpet

Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere på cybersikkerheden.

Af: /ritzau/

Truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet i Danmark.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.

Selv om der er en skærpet trussel fra destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, fastholder styrelsen, at dette er inden for det samlede trusselsniveau for destruktive cyberangreb, som er "middel".

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder tæt sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET), lyder det.

RITZAU

TjekDet - faktatjek