Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/02/2025 - 08:00

Thomas Bo Larsen: Jeg elsker at studere frygt

Thomas Bo Larsen er sponsor for flere misbrugere. Værktøjerne kan også hjælpe personer uden misbrug, har skuespilleren nu erfaret gennem programmet "Shaolin".

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Da ni danske kendisser drog til Sydkorea for at blive undervist i den oldgamle kinesiske livsfilosofi shaolin af to autentiske munke i TV 2-programmet "Shaolin", mente deltagerne, at der var en tredje master iblandt dem: skuespiller Thomas Bo Larsen.

- Ja, jeg ved ikke, hvad det er for noget pis, siger Thomas Bo Larsen og løfter øjenbrynene af ren overvældelse, imens han ryster lidt på hovedet og griner stille:

- Det har jeg først opdaget, at de havde sagt, da jeg så programmet inden premieren. Jeg vidste det ikke. Så det blev jeg glad over.

Med sig i bagagen havde de ni kendisser, heriblandt udenrigskorrespondent Simi Jan, skuespiller Laus Høybye og TV 2-journalist Morten Spiegelhauer, et inderligt håb om hver især at overvinde en personlig udfordring gennem shaolin-filosofien.

Skuespilleren Mathilde Norholt ville lære at tale pænere til sig selv, mens at Vild med dans-stjernen Karina Frimodt havde et indædt ønske om at sætte kniven i sin voldsomme kræsenhed, som var udfordret af den vegetariske og simple diæt.

Og det var især her, at Thomas Bo Larsen bød ind, når de havde pauser fra munkenes fysiske tests, kung fu-træning og meditationssessioner og kunne fordøje alle indtrykkene sammen.

- Jeg elsker at studere frygt og finde ud af, hvad det er, fortæller Thomas Bo Larsen.

- Jeg er sponsor for folk med afhængigheder, og det handler jo alt sammen om frygt. Så jeg tænkte: "Gu' ved, om jeg kan bruge det program på Karina?". Og det kunne jeg sgu! Hver morgen skal man sige til sig selv: "Jeg skal gå imod min frygt".

Han opfordrede Karina Frimodt til bare at prøve at tage en bid og klappe sig selv på skulderen over at nærme sig sin angst bogstaveligt talt netop bid for bid frem for at slå sig selv i hovedet.

Karina Frimodt er fortsat med at udfordre sig selv her længe efter optagelserne.

- Så det kan være, at det er derfra, det kommer, at jeg er lidt en sensei, når jeg også er sponsor, siger den 61-årige filmstjerne.

Det sidste punkt i Anonyme Alkoholikeres 12-trinsprogram er budskabet om at give sine erfaringer videre.

For 11-12 år siden ramte Thomas Bo Larsen bunden efter en 36 år lang deroute.

Misbruget begyndte i ungdomsårene med hash og lightergas.

Siden eskalerede det.

Da det var allerværst, drak Thomas Bo Larsen daglig en flaske vodka og adskillige glas vin, tog to gram kokain og fire-fem sovepiller at falde til ro på efterfølgende.

Han var endt tættere på døden end på livet, og opløst af sprut og selvdestruktivitet gik han i behandling hos Anonyme Alkoholikere.

Efter en hård kamp lykkedes det ham at blive ædru. I dag er det hans hjertesag at hjælpe andre til at blive det samme. Så det var en kæmpe opdagelse for Thomas Bo Larsen at omsætte sine erfaringer til blandt andre Mathilde Norholt og Karina Frimodt.

Det gjorde, at de faktisk også blev en slags mastere for ham.

- Jeg har jo brugt de sidste 11 år sammen med afhængige. Og der har vi jo det samme sprog. Vi ved fuldstændig, hvordan man tænker. Så det gav mig en kæmpe styrke og et kæmpe selvtillidsboost at være sammen med mennesker, som ikke har et misbrug eller noget som helst, og kunne socialisere med dem også, siger Thomas Bo Larsen.

- Jeg har lige været i Jylland og filme. Der var al social angst forsvundet! Selv om jeg ikke har lidt meget af det, har jeg haft det. Så det var fuldstændigt vildt!, fortæller han begejstret.

Thomas Bo Larsen kan stadig fornemme skyggerne.

Da han blev spurgt om at medvirke i "Shaolin", forsøgte frygten at formørke ham med onde tunger som: "Jeg er for gammel! Jeg er ikke i god nok form! Jeg kan ikke være sammen med mennesker 24 timer i døgnet!".

- Jo mere frygt der kom, jo mere tænkte jeg bare: "Okay, SÅ skal jeg gøre det", fortæller Thomas Bo Larsen.

Reelt er der egentligt ikke noget, han frygter.

- Desværre, lyder det fra Thomas Bo Larsen, der forklarer den overraskende udmelding med følgende:

- Jeg synes, det er dejligt at dykke ned i.

Thomas Bo Larsen ændrer dog alligevel svaret, da tankerne falder på familien.

- Nu har jeg lige fået et barnebarn. Hvis der skulle ske noget med hende ... Det er jo en frygt, ikke? Men altså, det gør der jo heller ikke - hun har en god mor.

Første afsnit af "Shaolin" får premiere på TV 2 og TV 2 Play 24. februar.

/ritzau/

København, 19/05/2025 - 09:46

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Kronprinsens fætter grev Felix har også været omkring løjtnantsuddannelsen ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Han valgte dog at afslutte uddannelsen, inden han var færdig på grund af private årsager.

Grev Nikolai tog ligeledes hul på en militæruddannelse i 2018 på Varde Kaserne, men han stoppede også efter kort tid.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:10

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

FAKTA: Husk din højrevigepligt

* Hvis en lysregulering sætter ud, gælder højrevigepligt, medmindre andet er angivet.

* Højrevigepligt gælder også som hovedregel i mindre kryds, hvor der ikke er lyssignal, stoplinje, hajtænder eller vigepligtstavle.

* Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle - både biler, cyklister og knallerter - der kommer kørende fra din højre side, mens de, der kommer fra venstre, skal holde tilbage for dig.

* På steder med højrevigepligt kræver det, at trafikanterne arbejder sammen og ser sig godt for, så der ikke sker misforståelser.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

Kend din vigepligt når strømmen svigter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det handler om at slå koldt vand i blodet og følge helt basale færdselsregler, hvis strømmen pludselig går ude på vejene.

Der går hurtigt koks i trafikken, hvis lysreguleringen pludselig går i sort. Det kunne man se i slutningen af april, da et længerevarende strømsvigt lammede store dele af Sydeuropa.

Hvis noget tilsvarende skulle ske herhjemme, er det som bilist først og fremmest afgørende at bevare roen, lyder det fra Bent Grue, der er formand for Dansk Kørelærer-Union og har drevet sin egen køreskole siden 1996.

- Det allervigtigste, man skal huske på, er at trække vejret og sørge for at skynde sig langsomt. Det vil være mit allerbedste råd, siger han.

Bent Grue fortæller, at han selv tilbage i 2003 befandt sig ude på vejene under et stort strømnedbrud på Sjælland, og det var en kaotisk oplevelse, fordi overholdelsen af færdselsreglerne hurtigt forduftede i forvirringen.

- Lige pludselig kørte folk bare ud foran os. Jeg var ude at køre med nogle motorcykelelever på det tidspunkt, og vi blev nødt til at stoppe, fordi det simpelthen var livsfarligt, fortæller han.

Stopper en lysregulering med at virke, gælder højrevigepligt. Det vil sige, at du skal holde tilbage for alle, der kommer kørende fra din højre side - medmindre anden skiltning angiver, at der er ubetinget vigepligt.

Den regel er alfa og omega at have i baghovedet, understreger Bent Grue.

Men du kan ikke regne med, at alle har styr på vigepligtsreglerne, og derfor er det samtidig vigtigt ikke at være for stædig på at holde på din ret, påpeger han.

- Det er ofte der, hvor ulykkerne sker - at folk i stedet for at hjælpe hinanden holder på deres ret til at køre først, lyder det fra kørelæreren, der råder til, at du i en situation med strømsvigt gør dig umage med at læse trafikken og give plads til andre.

Hans budskab bakkes op af Jakob Bøving Arendt, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

- Når nogle af de ting, som regulerer trafikken, sætter ud, handler det i ekstra høj grad om at udvise hensyn og opmærksomhed, og at vi står sammen i krisen ved at holde afstand, siger han og råder til, at du søger øjenkontakt med dine medtrafikanter.

Sørg også altid for at følge myndighedernes anbefalinger, fastslår Jakob Bøving Arendt. Her kan det være relevant at have en nødradio med i bilen, så du er sikker på, at du kan modtage vigtig information.

- Tilsvarende vil der ved et strømsvigt være flere udrykningskøretøjer på vejene, og derfor skal man være ekstra opmærksom på at holde ind til siden og gøre plads til, at de kan komme hurtigt frem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek