Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/06/2024 - 10:37

Knockoutet af lykke: Kendispar skal være forældre for fjerde gang

Den tidligere bokser Mikkel Kessler og hans hustru, influencer og forfatter Lea Hvidt Kessler, udvider snart klanen med en lille ny.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Kessler-klanen bliver snart udvidet med et lille nyt medlem.

Den tidligere topbokser Mikkel Kessler og hans hustru, influencer og forfatter Lea Hvidt Kessler, venter parrets fjerde barn.

Det afslører de i en video delt på Instagram.

- Vi har holdt på en lille hemmelighed. The grand finale. Baby nummer fire, jubler parret i opslaget på det sociale medie.

Sammen har Mikkel Kessler og Lea Hvidt Kessler børnene Romeo på ti år, Rosa-Lia på otte år og Helios på fem.

Mikkel Kessler og Lea Hvidt Kessler har kendt hinanden siden 2007. I 2011 bekræftede parret deres forhold.

Efter ti år sammen friede Mikkel Kessler i 2017. Året efter stod brylluppet i den italienske storby Firenze. Blandt gæsterne var Mikkel Kesslers søster, mediepersonligheden Linse Kessler, og niecen Stephanie Salvarli, bedst kendt under tilnavnet Geggo, som Mikkel Kessler i øvrigt gav hende som spæd.

Geggo glæder sig meget til at få en lille ny fætter eller kusine, jubler hun i en kommentar til billedet.

Sammen har Geggo, Linse og Mikkel Kessler alle medvirket i realityprogrammet "Familien fra Bryggen".

Mikkel Kessler har siden lavet tv med sin egen lille familie. I 2020 kunne seere følge familien rejse verden rundt i programmet "På eventyr med familien Hvidt Kessler" på Xee.

45-årige Mikkel Kessler, som fik tilnavnet "The Viking Warrior", lagde boksehandskerne på hylden i 2018 efter at have forsøgt at gøre comeback i ringen. Han kan kigge tilbage på imponerende præstationer. Fem VM-bælter og 46 sejre ud af 49 professionelle kampe.

I dag arbejder han med træning, foredrag og teambuilding.

/ritzau/

København, 15/12/2025 - 13:47

DR skruer indsatsen for uopdagede musiktalenter op

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

DR's P3 leder efter fem nye musiktalenter, som de vil hjælpe med at vinde indpas i branchen via eksponering på tværs af platforme.

P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Kanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 12:36

DR skruer indsatsen for uopdagede musiktalenter op

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

DR's radiokanal P3 leder efter fem nye musiktalenter, som de vil hjælpe med at vinde indpas i branchen via eksponering på tværs af platforme.

Radiokanalen P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Radiokanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Overvej alternativer til deltid

* Måske er deltid ikke en mulighed på din arbejdsplads eller i forhold til din privatøkonomi. Der er dog stadig flere muligheder for at få følelsen af mere tid i hverdagen.

* Undersøg muligheden for hjemmearbejdsdage. Måske er det muligt at få nogle faste dage på hjemmekontoret. Dermed kan du spare transporttiden. 

* Undersøg muligheden for at forhandle dig til mere ferie. De kan eventuelt spredes ud som fridage hen over året. 

* For nogle er det en mulighed at lægge nogle arbejdstimer om aftenen for dermed at frigøre noget tid, mens børnene er vågne. Det kan dog også være et pres, at computeren skal klappes op igen efter putning af ungerne. 

Kilde: Lotte Bidstrup, som er selvstændig med firmaet Pengecoachen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Så mange er heltids- og deltidsansatte

* Der er flere mænd end kvinder, der har en fuldtidsansættelse. Omvendt er antallet af deltidsansatte højere blandt kvinder. 

* I 2024 lød antallet af fuldtidsansatte på 1.266.000 mænd og 880.000 kvinder.

* Antallet af deltidsansatte samme år var 261.000 mænd og 516.000 kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek