Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kerala, 24/05/2025 - 09:26

Monsunregn har ramt Indien tidligere end forventet

Monsunregnen, der har ramt den indiske delstat Kerala, er den tidligste i 16 år, skriver indisk medie.

Mahesh Kumar A./Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Monsunregn har lørdag ramt Indiens kyst i den sydlige delstat Kerala.

Det er otte dage tidligere end normalt, oplyser indiske vejrmyndigheder ifølge Reuters.

For mange landmænd er det tiltrængt. En hedebølge har hærget, så regnen giver landmændene et håb om en rimelig høst, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge mediet India Today er årets begyndelse på monsunregnen i Kerala den tidligste i de seneste 16 år.

Sidste gang, at monsunen ankom så tidligt til staten, var i 2009 og 2001, skriver mediet.

Sommerregnen er afgørende for den økonomiske vækst i Indien, der er Asiens tredjestørste økonomi.

Den rammer normalt Kerala omkring 1. juni, før den spreder sig landsdækkende i midten af juli. Det giver landmændene mulighed for at plante afgrøder som ris, majs, bomuld, sojabønner og sukkerrør.

Ofte fortsætter de voldsomme regnskyl til oktober.

Monsun er betegnelsen for vindsystemer, der skifter retning med årstiden.

I Asien er sommermonsunen en pålandsvind, der bringer fugtige luftmasser ind over land fra Det Indiske Ocean og Stillehavet. Luftmasserne afgiver store nedbørsmængder.

Selv om regnen er afgørende for at få fyldt vanddepoterne op efter en hed sommer og for dyrkning af afgrøder, fører den også ødelæggelser med sig i form af jordskred og oversvømmelser.

Sidste år omkom flere end 100 personer i juli i Wayanad-distriktet i Kerala, da de blev fanget i jordskred.

I 2018 døde næsten 500 mennesker omkring Kerala, under de værste oversvømmelser der har ramt delstaten i et knap et århundrede.

Antallet af livsfarlige oversvømmelser og jordskred er øget de seneste år. Det har AFP tidligere berettet med henvisning til forskere, der siger, at klimaforandringer forværrer situationen.

/ritzau/

København, 26/05/2025 - 05:45

Kong Frederik fødselsdags-vinker fra balkonen og får ny march

Kongen får en ekstra fødselsdagsgave, når han mandag fejres i anledningen af sin 57-års fødselsdag.

Når kong Frederik viser sig på balkonen på Frederik VIII's Palæ i København mandag klokken 12, har kongens nye honnørmarch netop været afspillet for første gang.

Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

Honnørmarchen afspilles i forbindelse livgardens store vagtskifte på kongens 57-års fødselsdag.

Vagtskiftet finder sted kort før klokken 12 på Amalienborg Slotsplads.

Kongefamilien viser sig på balkonen klokken 12.00. Her vil kongen vinke til de fremmødte sammen med sin familie.

Da kong Frederik fejrede sin første fødselsdag som regent sidste år, var hans egen kongelige honnørmarch endnu ikke komponeret, og han blev derfor fejret til lyden af sin tidligere march som kronprins.

Den nye march er blevet til i forbindelse med en konkurrence, hvor formålet var at komponere en ny march til kongen.

Konkurrencen var åben for alle og blev udskrevet i oktober sidste år. Her modtog Kongehuset 68 forskellige bud på lyden af kongens nye march.

En fagjury udvalgte fem forslag, der gik videre til finalen. Her blev de opført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps for juryen, som efterfølgende fandt en vinder blandt dem.

Den vindende march er komponeret af David M.A.P. Palmquist.

I nyere tid har der været tradition for, at kongelige marcher bliver til i samarbejde mellem regenten og komponisten.

Efter finalen præsenterede komponisten den vindende march for kongen, som i den afsluttende fase har været med til at sætte sit eget præg på den nye honnørmarch.

Siden midten af 1800-tallet har det været en fast tradition, at monarkens personlige honnørmarch spilles ved vagtskiftet på regentens residens samt ved større begivenheder i Kongehuset.

Frederik VIII var den første, der fik komponeret sin egen march, og mandag bliver altså første gang, at kong Frederiks march spilles offentligt.

/ritzau/

Læs Mere >>

Cannes, 25/05/2025 - 20:11

Iransk thriller vinder prestigefyldt guldpalme i Cannes

Manon Cruz/Reuters

Iransk instruktør er til stede ved filmfestivalen i Cannes for første gang i 22 år og tager Guldpalmen.

Filmen "It Was Just an Accident", som er instrueret af iranske Jafar Panahi, vinder Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.

"It Was Just an Accident" er en thriller, som handler om personer fra arbejderklassen, som har siddet uskyldigt bag tremmer.

Filmen fortæller historien om deres hævn på en vagt, som har tortureret dem i fængslet, skriver filmmediet Deadline.

Ved prisuddelingen opfordrer instruktøren alle iranere til at stå sammen for frihed, uanset hvilke holdninger de har, og hvor de befinder sig i verden.

- Lad os glemme alle problemer, alle forskelle. Hvad der betyder mest lige nu er vores land og vores lands frihed, siger han ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Årets filmfestival er første gang, at Panahi er til stede i 22 år, selv om flere af hans film har været med i konkurrencen tidligere.

Panahis mangeårige fravær skyldes, at den iranske instruktør flere gange har været fængslet i sit hjemland, ligesom han har været underlagt rejseforbud, skriver The Guardian.

Den britiske avis skriver, at en af Jafar Panahis tidligere film, "This Is Not a Film" blev smuglet ud af Iran til Cannes gemt på et USB-stik, som var skjult i en kage.

Ifølge Deadline forsøgte politiet i Iran også at få adgang til alle optagelserne fra "It Was Just an Accident".

Filmen "Affeksjonsverdi", som er instrueret af nordmanden Joachim Trier, vinder Grand Prix. Filmen er medproduceret af danske Sisse Graum Jørgensen sammen med producere fra henholdsvis Norge, Frankrig, Tyskland og Sverige.

På scenen lyder det fra Joachim Trier, at han er "overvældet". Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Grand Prix anses som den næstmest prestigefyldte pris ved den franske filmfestival.

"Affeksjonsverdi" har også det danske filmselskab Zentropa som medproducent.

Festivalens andet danske strejf, "Eagles of the Republic", der ligeledes har en dansk medproducer, Monica Hellström, fik ingen priser med hjem.

I alt var 22 film med i konkurrencen om Guldpalmen. Vinderen vælges af en jury.

Juryen består af branchefolk - blandt andet skuespillere og filminstruktører. Juryen ledes af den franske skuespillerinde Juliette Binoche og inkluderer også stjerner som Halle Berry og Jeremy Strong.

Sidste års vinder af Guldpalmen var "Anora", der er instrueret af amerikanske Sean Baker. Filmen endte siden med at vinde Bedste Film ved årets Oscar-uddeling.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/05/2025 - 07:00

FAKTA: Hit rede i brugsretten

* Med visse undtagelser afgør arveloven, hvem der har brugsret til et gravsted, og reglerne for brugsret kan være ganske komplekse.

* Ved et nyoprettet gravsted tilfalder brugsretten den afdødes ægtefælle, hvis vedkommende var gift. Når ægtefællen går bort, overtager eventuelle fællesbørn brugsretten. Hvis afdøde har særbørn, er situationen dog en anden.

* Ved et eksisterende familiegravsted med flere brugsberettigede er det dog ikke ægtefællen, der får brugsretten. Her går brugsretten i stedet som hovedregel i arv til afdødes børn.

* I forhold til brugsret behøver det ikke at have en betydning, hvem der står på gravstedsbrevet, og hvem der betaler for vedligeholdelsen af gravstedet. Den eller de personer har altså ikke nødvendigvis brugsretten.

Kilde: GiasCentret (folkekirkens administrationscenter for længerevarende gravstedsaftaler) ved Aarhus og Viborg Stifter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/05/2025 - 07:00

Nedlæg et gravsted uden at bryde loven

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fredningstiden skal respekteres, og der skal være fælles fodslag i familien, før et gravsted kan nedlægges.

Det er ikke kun en aldeles følelsesladet proces at sløjfe et gravsted - du risikerer også at bryde loven undervejs, hvis ikke du er obs.

Som det allerførste skridt skal du forholde dig til den fredningstid, der knytter sig til kisten eller urnen. Den afgør, hvornår det er muligt at nedlægge gravstedet, fortæller Mikkel Dalsby, der er kirkegårdsleder på Gladsaxe Kirkegård og næstformand i Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.

- Alle kirkegårde skriver ud til kontaktpersonen til gravstedet, når det står til at udløbe, siger han.

For kister ligger fredningstiden typisk et sted mellem 20 og 30 år, mens det for urner er omkring ti år. Når de år er gået, er det tid til at tage stilling til, om gravstedet skal fornyes eller nedlægges.

Falder valget på det sidste, og I er flere, der har såkaldt brugsret til gravstedet, skal du underskrive en tro- og loverklæring på, at I alle er enige om beslutningen.

- Vi oplever, at det kan være meget komplekst. For eksempel når der er tale om familier, hvor der er nogle af parterne, som ikke har kontakt til hinanden. Vi er før blevet spurgt, om vi ville kontakte en søster eller bror, fordi folk ikke selv ønsker at række ud, fortæller Mikkel Dalsby.

Den form for service yder kirkekontorerne ikke, understreger han. Det er op til dig og din familie at finde fælles fodslag.

Skriver du under på erklæringen uden at have sikret dig, at alle er med på, hvad der skal ske med gravstedet, bryder du loven. Det oplyser Trine Hansen, der er juridisk specialkonsulent hos Aarhus Stift.

- En tro- og loverklæring er en erklæring om, at en oplysning, man afgiver, er sand, og det er strafbart i henhold til straffeloven at afgive en falsk erklæring over for en offentlig myndighed, forklarer hun i et skriftligt svar.

Sådan en overtrædelse kan straffes med bøde eller op til to års fængsel. Ifølge Trine Hansen vil det ikke være kirkegården, der anmelder sagen til politiet, men den eller de personer, som ikke er blevet spurgt i forbindelse med erklæringen.

Opnås der enighed om at nedlægge gravstedet, går processen i gang med at sløjfe det. Og her er du velkommen til at tage gravsten, planter og andre effekter på graven med dig hjem. Lader du det stå, bestemmer kirkegården, hvad der skal ske med det.

Ved du allerede flere år før, fredningstiden udløber, at du ønsker en nedlæggelse, kan du tage en snak med kirkekontoret og spørge, om det er muligt at aftale, at gravstedet sløjfes, når tid er.

- Hos os kan du godt allerede nu skrive under på, at gravstedet for eksempel nedlægges om fem år, fortæller Mikkel Dalsby og tilføjer, at det ikke er sikkert, at det er sådan alle steder.

Er du i tvivl om noget, er du i det hele altid velkommen til at kontakte kirkegårdskontoret. Det gælder også, hvis du er decideret i tvivl om, hvornår fredningstiden for gravstedet rinder ud, understreger han.

- Vi oplever også, at folk ringer til os, fordi de er nervøse for at misse, at fredningstiden udløber og er bange for, at gravstedet pludselig er blevet sløjfet. Men vi gør en stor indsats for at få fat på familien, siger Mikkel Dalsby.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek