Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/02/2026 - 15:09

Seks danskere anholdt i Portugal for et ton kokain

11 personer er anholdt i en større koordineret aktion på tværs af danske og udenlandske politienheder.

Af: /ritzau/

En kvinde blev onsdag anholdt i København i sag om indsmugling af 1,3 ton kokain - i alt er 11 personer på mellem 20 og 58 år anholdt.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder.

Ti af de anholdte er anholdt i Portugal. Seks af dem er danske statsborgere, oplyser politiet til TV 2.

De mere end et ton kokain er beslaglagt i forbindelse med omlastningen Portugal.

Poltiet arbejder stadig på at finde ud af, hvor den skulle hen.

- En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands politi, førte os på sporet kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa, siger politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Det er ikke ifølge politiinspektøren ikke hver dag, at dansk politi er med til at beslaglægge så store mængder narkotika.

Der er foretaget ransagninger på 21 adresser rundt om i Danmark. Her er der blandt andet blevet beslaglagt kontanter, andre værdiggenstande samt effekter, der skal undersøges nærmere, fremgår det af pressemeddelelse.

Kvinden, der blever anholdt i København, er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Retten i Sønderborg til Ritzau.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek