Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

01/07/2024 - 11:00

FAKTA: Find din næste rejsedestination med en chatbot

Af: Af Silja Petri, Ritzau Fokus

* Næste gang du skal på ferie, kan du bruge en chatbot til at vælge en destination.

* Hvis du stiller den spørgsmålet: "Hvor skal jeg holde ferie?", vil den nok komme med nogle åbenlyse steder som Paris eller Rom. Men du kan forbedre svarene ved at være mere konkret og ved at stille krav. Det kan for eksempel være, at det skal være et børnevenligt sted.

* Hvis drømmen er at finde en destination, som kun de færreste kender til, kan chatbotten også være behjælpelig. Du kan skrive, at den skal komme med nogle obskure eller mindre turistede destinationer. Det kan du blive ved med at bede den om, indtil du er tilfreds.

Kilder: AI-chef og -ingeniør Kasper Junge.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek