Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/09/2023 - 14:19

Største mysterium i rockhistorien: Forsvunden Beatles-bas skal findes

Eftersøgningen efter Paul McCartneys forsvundne Höfner-basguitar fra 1961 er nu i gang, skriver BBC.

Dylan Martinez/Reuters

Af: /ritzau/

En global eftersøgning efter Beatles-medlemmet Paul McCartneys forsvundne Höfner-basguitar er blevet igangsat.

Det skriver nyhedstjenesten BBC.

Paul McCartney købte instrumentet for 30 pund i Hamborg i 1961, men det forsvandt otte år senere.

Eftersøgningen har fået navnet "Den forsvundne bas-projektet".

Nick Wass, der i 12 år arbejdede som Höfners marketingchef, leder eftersøgningen og er gået sammen med to journalister i forsøget på at løse det "største mysterium i rock and roll's historie," lyder det.

Han har før samarbejdet med Paul McCartney og skrevet en bog om den forsvundne Höfner 500/1-violinbas.

Han oplyser, at Paul McCartney spurgte til guitaren under en nylig samtale mellem de to. Det var sådan, eftersøgningen for at finde den begyndte.

Det står ikke klart, hvad der skete med instrumentet, som formentligt blev lagt væk, efter The Beatles var færdige med at indspille "Get Back" i 1969, siger Nick Wass til BBC.

Bassen er blandt andet brugt til hittene "Love Me Do" og "She Loves You".

- Selv om ingen rigtig ved, hvad der skete med bassen, er det meget sandsynligt, at den er blevet stjålet. Den dag i dag er det stadig et mysterium, fortæller Nick Wass til The Guardian.

- Men nogen, et eller andet sted, ved, hvad der skete med den bas, og hvor den er nu. Den information er derude, hvis bare den rigtige person vil træde frem, tilføjer han.

I 1963 forsvandt også Beatles-medlemmet John Lennons guitar under bandets juleshow i Finsbury Park ifølge projektet. Der er tale om guitaren, han brugte til at skrive "I Want to Hold Your Hand".

Den dukkede op igen 51 år senere og blev solgt for 1,9 millioner pund på auktion, skriver The Guardian. Det svarer til omkring 16,5 millioner danske kroner.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek