Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Paris, 10/04/2022 - 21:50

OVERBLIK: Se om de andre kandidater støtter Macron eller Le Pen

Efter en valgstedsmåling søndag står Macron og Le Pen til at gå videre til anden runde ved det franske valg.

Af: /ritzau/

Søndag har franskmændene stemt ved første runde af det franske præsidentvalg. I en valgstedsmåling står den siddende præsident, Emmanuel Macron, og højrefløjspolitikeren Marine Le Pen til at gå videre til anden runde om to uger.

Flere andre kandidater til præsidentposten har allerede søndag aften bakket op om Macron eller Le Pen, da det kun er de to, der går videre.

Få et overblik over, hvem de andre kandidater anbefaler de franske vælgere at stemme på her:

* Jean-Luc Mélenchon (La France Insoumis).

Den 70-årige politiske veteran hører til på Frankrigs venstrefløj. Han lignede før valget den med størst tilslutning ud over Le Pen og Macron.

Valgstedsprognose: 20,8 procent af stemmerne.

- Vi ved, hvem vi aldrig vil stemme på. Du bør ikke støtte Le Pen. Der må ikke være en eneste stemme på Le Pen i anden runde, siger han ved en valgtale søndag.

* Eric Zemmour (Reconquête)

Den stærkt antimuslimske Eric Zemmour er tidligere journalist. Han oplevede en stigning i meningsmålingerne i oktober, men tabte terræn til Le Pen.

Valgstedsprognose: Syv procent af stemmerne.

- Imod Le Pen er en mand, som ikke har sagt et ord om identitet, sikkerhed eller immigration under sin valgkamp, og som derfor vil gøre det værre, hvis han bliver genvalgt. Derfor opfordrer jeg mine vælgere til at stemme på Marine Le Pen, lyder det.

* Valérie Pécresse (Soyons libres)

Hun er regionsrådsformand i Île-de-France, hvor blandt andet hovedstaden Paris ligger. Hun kommer fra den tidligere præsident Nikolas Sarkozys parti.

Valgstedsprognose: 4,8 procent af stemmerne.

- Marine Le Pens nærhed til Vladimir Putin miskrediterer hende til at forsvare vores interesser i disse tider, siger Pécresse i en tale til sine støtter. Hun er uenig med Macron om meget, men anbefaler at støtte ham.

Yannick Jadot (Europe Écologie Les Verts).

Jadot er medlem af EU-Parlamentet og tidligere Greenpeace-aktivist. Han har været kandidat for det franske miljøparti.

Valgstedsprognose: 4,3 procent af stemmerne.

- Jeg opfordrer grønne vælgere til at blokere for højrefløjen ved at give deres stemme til Emmanuel Macron, siger han efter valgstedsmålingen.

Anne Hidalgo (Parti Socialiste).

Den 63-årige politiker kommer fra den moderate venstrefløj og er borgmester i Paris. Hendes parti var regeringsparti, lige før Macron overtog præsidentposten i 2017.

Valgstedsprognose: To procent af stemmerne

- For at sikre, at Frankrig ikke falder til hadet, opfordrer jeg jer til at stemme imod Marine Le Pens yderste højre 24. april.

Ud over de politiske kandidater har Frankrigs største fagforening, Cfdt, også opfordret til at stemme på Emmanuel Macron, når anden runde afholdes 24. april.

/ritzau/Reuters

Burbank, 13/11/2025 - 15:22

Disney-aktien falder efter skuffende filmudgivelser

Drew Angerer/Ritzau Scanpix

Disney omsatte i fjerde kvartal for 144,5 milliarder kroner, viser regnskab, der er kommet torsdag.

Disney-aktien er torsdag faldet i det amerikanske formarked, efter at selskabet har præsenteret sit regnskab for fjerde kvartal.

Torsdag eftermiddag faldt aktien 5,8 procent forud for åbningen af børsen på Wall Street i New York.

Disney omsatte i fjerde kvartal for 22,5 milliarder dollar - svarende til 144,5 milliarder kroner - hvilket er nogenlunde på linje med selskabets omsætning i samme periode sidste år.

Resultatet lever dog ikke op til analytikernes forventninger.

Det gælder særligt underholdningssegmentet, der faldt med mere end en tredjedel til 691 millioner dollar - 4,4 milliarder kroner.

I fjerde kvartal udkom Disney blandt andet med superheltefilmen "The Fantastic Four: First Steps", komediefilmen "The Roses" og fantasy- og komediefilmen "Freakier Friday".

Filmene har dog ikke solgt ligeså mange biografbilletter, som blandt andet filmene "Inderst Inde 2" og "Deadpool & Wolverine", der trak Disneys indtægter op sidste år.

På bundlinjen endte Disney i fjerde kvartal 2025 med et overskud på 1,3 milliarder dollar - svarende til 8,4 milliarder kroner.

I samme periode sidste år landede Disneys overskud på 460 millioner dollar.

Fremgangen skyldes vækst i Disneys forlystelsesparker og på streamingtjenesterne Disney+ og Hulu.

Disney+ og Hulu nåede i fjerde kvartal op på sammenlagt 196 millioner abonnenter, hvilket var en stigning på 12,4 millioner i forhold til kvartalet før.

I slutningen af september havde Disney+ alene 131,6 millioner abonnenter. Streamingtjenesten tiltrak 3,8 millioner nye abonnenter i løbet af juli, august og september.

Disneys forlystelsesparker endte kvartalet med et driftsresultat på 1,9 milliarder dollar, hvilket er 219 millioner dollar mere end samme kvartal i 2024.

Driftsresultatet for forlystelsesparkerne er for det seneste år endt på ti milliarder dollar, hvilket er et rekordresultat.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Burbank, 13/11/2025 - 14:39

Disney-aktien falder efter skuffende filmudgivelser

Drew Angerer/Ritzau Scanpix

Disney omsatte i fjerde kvartal for 144,5 milliarder kroner, viser regnskab, der er kommet torsdag.

Disney-aktien falder i det amerikanske formarked, efter at selskabet har præsenteret sit regnskab for fjerde kvartal.

Torsdag eftermiddag falder aktien 5,8 procent forud for åbningen af børsen i New York.

Disney omsatte i fjerde kvartal for 22,5 milliarder dollar - svarende til 144,5 milliarder kroner - hvilket er nogenlunde på linje med selskabets omsætning i samme periode sidste år.

Resultatet lever dog ikke op til analytikernes forventninger.

Det gælder særligt underholdningssegmentet, der faldt med mere end en tredjedel til 691 millioner dollar - 4,4 milliarder kroner.

I fjerde kvartal udkom Disney med film som "The Fantastic Four" og "Freakier Friday".

Filmene har dog ikke fået samme succes, som "Inderst Inde 2" og "Deadpool & Wolverine", som trak indtægterne op sidste år.

På bundlinjen endte Disney i fjerde kvartal med et overskud på 1,3 milliarder dollar - 8,4 milliarder kroner - sammenlignet med 460 millioner dollar sidste år.

Fremgangen skyldes vækst i Disneys forlystelsesparker og på streamingtjenesten Disney+.

I slutningen af september havde Disney+ 131,6 millioner abonnenter.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 13/11/2025 - 10:00

FAKTA: Karrypasta indeholder flere sunde ting

Du kan putte flere gavnlige og sunde ingredienser i en karrypasta:

* Ingefær: antages at virke blodfortyndende og kvalmestillende. Ingefær dæmper betændelse og virker som en antioxidant. Den bruges desuden til at bedre gigt.

* Chili: er fuld af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Der er især en høj koncentration af A-, C- og E-vitamin i chilifrugten, som blandt andet kan booste dit immunforsvar.

* Hvidløg: kan virke bakteriedræbende og antiinflammatorisk og kan derved mindske dannelsen af plak i arterierne. Hvidløg kan udvide karrene og dermed være med til at sænke blodtrykket. Det kan desuden nedsætte produktionen af kolesterol.

Kilder: Hjerteforeningen og DR.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/11/2025 - 10:00

Giv vintermaden bid og varme med en hjemmelavet karrypasta

Annegret Hilse/Reuters

Lad duften af frisk ingefær, hvidløg og ristede krydderier sprede sig i køkkenet, mens du laver din egen karrypasta, der kan pifte din hverdagsmad op.

De kolde måneder kalder på varm mad - og hvad er næsten bedre end en velsmagende og krydret karrypasta?

Med friske ingredienser kan du skabe en sund og aromatisk base, der løfter dine retter, siger kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl.

Den er let at have med at gøre, og samtidig undgår du unødvendige tilsætningsstoffer.

- Jeg synes først og fremmest, at en god karry godt må bide lidt, men den skal heller ikke være så stærk, at den overdøver andre smage som kokosmælk eller andet, forklarer Thomas Rønsch Toftdahl.

Han anbefaler, at du begynder processen med dine tørre krydderier.

- Jeg bruger spidskommen, korianderfrø, sorte peberkorn, nelliker og hel kardemomme - cirka en spiseske af hver. Det tager jeg og maser godt ud i en morter eller en minihakker, som er helt oplagt til det, forklarer kokken.

Så er turen kommet til de vådere ingredienser.

Her bruger Thomas Rønsch Toftdahl et helt hvidløg og et helt til halvandet rødløg samt chili.

- Jeg plejer at bruge tre røde chilier, der cirka ligger midt på styrkeskalaen. Jeg synes, at chilismag er dejlig, men den skal ikke overdøve. Du kan sagtens bruge hele chilier med kerner, siger han.

Dernæst er turen kommet til ingefær - brug cirka 40 til 50 gram, og sørg for at skrælle og skylle grundigt, da bakterierne sidder i skrællen, og de kan gøre, at karrypastaen mugner hurtigere.

- Jeg bruger også altid to stilke citrongræs samt et par friske kaffirlimeblade, som kan købes i de fleste grønthandlere. Det tilsættes sammen med skal og saft fra to hele lime og to teskefulde rørsukker, fortæller kokken og faglæreren.

Husk at smage til undervejs, og smag eventuelt til med en lille smule kanel, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Ikke ret meget. Den skal endelig ikke smage af kanel. Det er bare lige for at bløde nogle af bitterstofferne lidt op, uddyber han.

Alle ingredienser skal moses eller blendes til en sammenhængende konsistens, så det bliver til en pasta, men gerne med lidt struktur, lyder det.

Du kan tilføje to skefulde god olivenolie, hvis pastaen mangler fugt.

- Den må ikke være tør. Den skal være våd, men ikke flydende, forklarer han.

Put karrypastaen i en velegnet beholder, og opbevar den herefter på køl, hvor den kan holde sig cirka 14 dage, lyder det fra Thomas Rønsch Toftdahl.

Den færdige karrypasta kan bruges i et væld af retter.

- Jeg elsker at bruge den sammen med linser, som er ret kedelige, men supersunde og et godt alternativ til kød. Så jeg ville koge mine linser og blande et par skefulde karrypasta i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Det kan også blandes i en asiatisk inspireret gryderet med rejer, grøntsager og fiskesovs eller en dansk klassiker som boller i karry med et tvist, foreslår han.

Der er lige et enkelt aber dabei, lyder det fra kokken. Pas på med at tilsætte pastaen ved alt for høj varme, så ryger mange af de vitaminer og antioxidanter, som vi gerne vil have.

- Tag for eksempel din ret af blusset under tilsmagning, og tilsæt karrypastaen. Det giver også en mere koncentreret smag, siger han.

Maden skal selvfølgelig altid varmes igennem, så bakterier som salmonella og campylobacter bliver dræbt, hvilket Fødevarestyrelsen anbefaler.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek