Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Peru, 29/06/2026 - 22:36

Højreorienteret præsidentkandidat vinder valg i Peru

Med 50,13 procent af stemmerne vinder højreorienterede Keiko Fujimori præsidentvalget i Peru.

Af: /ritzau/

Højreorienterede Keiko Fujimori kan gøre sig klar til at blive Perus nye præsident.

Hun har mandag aften dansk tid vundet anden runde af præsidentvalget med et snævert flertal med 50,13 procent af stemmerne.

Det oplyser Perus officielle valgmyndighed, skriver AFP.

Dermed slår Fujimori sin venstreorienterede modkandidat Roberto Sanchez.

Peru har haft otte præsidenter på otte år og kæmper med markante økonomiske uligheder mellem hovedstaden og landdistrikterne.

Keiko Fujimori er den ældste datter af landets tidligere præsident Alberto Fujimori.

Hendes nu afdøde far afsonede en dom på 16 år for menneskerettighedskrænkelser begået under sin ti år lange regeringsperiode i 1990'erne, skriver Reuters.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek