Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/03/2026 - 09:02

Personpåkørsel standser togtrafikken ved Roskilde Station

Der kører lørdag morgen ingen tog til og fra Roskilde Station. DSB arbejder på at skaffe togbusser.

Af: /ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi er lørdag morgen til stede ved Roskilde Station, da en person er blevet ramt af et tog.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Togtrafikken er standset, og stationen vil blive afspærret, lyder det.

Personens tilstand er ukendt.

Til rejsende på strækningen mellem Roskilde, Trekroner, Hedehusene og Høje Taastrup henviser DSB til bus 123.

DSB arbejder samtidig på at skaffe togbusser til at køre mellem Roskilde og Lejre samt Roskilde og Viby Sjælland, fremgår det af DSB's hjemmeside.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek