En ny kinesisk spiller har på rekordtid rystet techverdenen og markedet for kunstig intelligens - kendt som AI.
DeepSeek blev for nylig lanceret som et nyt AI-værktøj, der lader til at kunne konkurrere med OpenAI's populære ChatGPT.
Begge værktøjer ræsonnerer for at analysere data, drage konklusioner og træffe beslutninger baseret på de informationer, de har til rådighed.
Det fortæller Maria Hvid, som er maskinlæringsingeniør og medstifter af virksomheden Neurospace, der rådgiver om maskinlæringsløsninger.
- Alle detaljer er ikke blevet verificeret endnu. Men det er kommet som et chok for techverdenen, at DeepSeek kun har brugt en brøkdel af OpenAI's omkostninger til udvikling. Hvis det er sandt, er det faktisk imponerende, siger Maria Hvid, der også er AI-ekspert hos Ingeniørforeningen IDA.
Hun vurderer, at du roligt selv kan teste DeepSeek for at finde ud af, hvad du kan bruge den til. Du skal dog gøre op med dig selv, om du vil dele oplysninger med et firma i Kina.
- Og jeg vil helt fraråde, at man deler følsomme og personlige data med DeepSeek. Det fremgår af brugervilkårene, at data opbevares på servere i Kina, og at selskabet bag vil efterkomme anmodninger fra regeringer, siger hun.
- Helt generelt skal man altid være varsom med at dele følsomme data på nettet, tilføjer hun.
Der er tegn på, at DeepSeek er biased, altså forudindtaget i en prokinesisk retning, når det drejer sig om visse emner.
Det er almindeligt, at AI-værktøjer kan være påvirket af bias.
- Og det må forventes, at DeepSeek i overvejende grad er præget af den kinesiske måde at forstå verden på, siger Maria Hvid.
Ritzau har testet DeepSeek ved at spørge ind til emner, der er følsomme for den kinesiske regering, såsom coronavirus, massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og Kinas præsident, Xi Jinping.
Når man spørger, hvilket land coronavirus stammer fra, svarer DeepSeek konsekvent, at serveren er optaget.
Det kan ikke udelukkes, at serveren rent faktisk er belastet. Men DeepSeek har ikke serverproblemer, når andre spørgsmål skal besvares.
Adspurgt, hvad der skete på Den Himmelske Freds Plads i 1989, er svaret:
- I 1989 fandt der en række begivenheder sted på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, som har været genstand for stor opmærksomhed og forskellige fortolkninger. Den kinesiske regering har altid været optaget af landets stabilitet og folkets velbefindende.
Normalt bliver det, der skete i 1989 på Den Himmelske Freds Plads i Kinas hovedstad, beskrevet som et blodbad.
Op mod én million demonstranter samlede sig for at kræve demokratiske reformer. Militæret blev beordret til at bruge magt for at rydde pladsen, og det resulterede i, at soldater skød og arresterede demonstranter. Der er uenighed om antallet af døde, men nogle kilder anslår, at flere tusinder blev dræbt.
Når det kommer til spørgsmål om Kinas præsident, Xi Jinping, undgår DeepSeek helt at svare.
Der kommer en netværksfejl, eller også bliver det oplyst, at det ligger uden for dens nuværende kompetenceområde.
Men spørger man ind til Kinas præsident uden at nævne Xi Jinping, kommer der et generelt svar om præsidentens rolle i et positivt lys.
/ritzau fokus/
