Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 16/08/2026 - 18:25

Iran udlover dusør på 30.000 dollar for amerikanske soldater

Drab eller tilfangetagelse af amerikanske soldater skal belønnes, siger Irans hærchef.

Af: /ritzau/

Irans militær udlover en dusør på 30.000 dollar svarende til over 190.000 kroner for at dræbe eller fange amerikanske soldater.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dusøren fordobles, hvis det er en kvinde, som opnår at fange eller dræbe en amerikansk soldat.

Den iranske hærchef, Amir Hatami, siger, at tiltaget kommer efter "et stort antal anmodninger".

Hidtil har der - i hvert fald ikke ifølge offentlige meldinger - ikke været udsendt amerikanske landstyrker til Iran bortset fra en redningsmission i april. Missionen skulle redde en pilot på et jagerfly, der blev skudt ned over Iran.

Hatami kommer ikke med detaljer om, hvor, hvornår eller hvordan drab eller tilfangetagelse af amerikanske soldater skal ske.

- Enhver, der dræber eller tager de invaderende amerikanske militærfolk til fange, vil modtage en belønning svarende til 30.000 dollar, siger Hatami ifølge AFP.

- Modige iranske kvinder, der udfører en sådan handling, vil modtage en dobbelt belønning, tilføjer han.

RITZAU

TjekDet - faktatjek