Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/09/2026 - 06:41

Elprisen på vej mod dyreste niveau i næsten to år

Høje gaspriser og manglende sol og vind er ifølge OK med til at sende elprisen i vejret mandag aften.

Af: /ritzau/

Elprisen stiger mandag aften til det højeste niveau i næsten to år, når prisen kommer op over syv kroner per kilowattime.

Det skriver energiselskabet OK i en pressemeddelelse mandag morgen.

Ifølge Troels Skipper, kommerciel chef i OK, skyldes den høje elpris en kombination af stigende gaspriser og mangel på vind- og solenergi.

- Vi er lige nu i den kedelige situation, at den høje gaspris presser elprisen med op. Og vi får desværre ikke nok elproduktion fra vindmøller og solceller til at presse prisen den anden vej.

- Derfor ser vi høje priser - og i aften ekstremt høje pristoppe, udtaler han i meddelelsen.

Elprisen bliver dyrest mellem klokken 19 og 20, hvor den kommer op over syv kroner per kilowattime.

Også i timerne fra klokken 18 til 19 og fra 20 til 21 bliver elprisen høj i hele landet, lyder det.

Sidst timeprisen lå på omkring syv kroner per kilowattime, var i december 2024.

RITZAU

TjekDet - faktatjek