Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 15/09/2021 - 04:23

Bog: Forsvarschef fratog Trump mulighed for a beordre atomangreb

Efter kongresuro sørgede USA's forsvarschef angiveligt for, at Trump ikke ville kunne indlede militærangreb.

Kevin Lamarque/Reuters

Af: /ritzau/dpa

USA's tidligere præsident Donald Trump blev angiveligt i al hemmelighed frataget muligheden for at beordre atomangreb eller indlede militæraktioner i sine sidste dage i Det Hvide Hus.

Det skriver den kendte journalist Bob Woodward og hans kollega Robert Costa i deres kommende bog, "Peril", ifølge det amerikanske medie CNN.

De to journalister fra The Washington Post kommer i bogen med nye detaljer omkring Trumps nyttesløse forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.

I den forbindelse beskriver de, hvordan den amerikanske forsvarschef, Mark Milley, uden at informere Donald Trump skulle have taget det uhørte skridt at beordre andre topgeneraler til at rådføre sig med ham først, inden de handlede på nogen væsentlige ordrer fra den daværende præsident.

Milleys ordre skulle være blevet givet i kølvandet på stormløbet mod Kongressen 6. januar, da hundredvis af Trump-tilhængere trængte ind i bygningen.

Efter stormløbet, hvor fem mennesker mistede livet, sagde Demokraternes flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, at hun ville tale med den amerikanske forsvarschef om muligheden for at forhindre præsident Donald Trump i at starte en atomkrig.

- Det er ikke til at sige, hvad han (Trump, red.) kan finde på. Du ved, at han er skør. Han har været skør i lang tid, sagde Pelosi til Mark Milley i et telefonopkald 8. januar.

- Jeg er enig med dig i det hele, skulle forsvarschefen have svaret ifølge et udskrift af opkaldet, der bliver bragt i bogen.

Ifølge de to journalister skulle Mark Milley under opkaldet også have forsikret Nancy Pelosi om, at han allerede havde taget flere forholdsregler for at forhindre Trump i at starte en konflikt, selv om der ikke er nogen beviser for, at ekspræsidenten på noget tidspunkt planlagde dette.

- Jeg kan med 110 procents sikkerhed garantere, at militæret - uanset om vi taler om atomvåben eller et angreb i et udenlandsk land - ikke kommer til at gøre noget ulovligt eller skørt, sagde forsvarschefen til Pelosi.

I bogen beskriver Bob Woodward og Robert Costa også, hvordan Mark Milley i dagene efter stormløbet på Kongressen to gange skulle have ringet til sit kinesiske modstykke, general Li Zuocheng, for at forsikre ham om, at Kina ikke skulle frygte et angreb fra USA i Trumps sidste dage som præsident.

Republikaneren Donald Trump blev 20. januar erstattet af demokraten Joe Biden.

Ifølge mediet The Hill kalder Donald Trump tirsdag i en udtalelse historierne i bogen for "fake news".

Han tilføjer, at Mark Milley bør sigtes for landsforræderi, hvis det er rigtigt, at han har talt med kineserne "bag præsidentens ryg".

/ritzau/dpa

København, 16/12/2025 - 20:52

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Putin-kritisk dokumentar giver dansk oscarhåb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med "Den sidste viking" af Anders Thomas Jensen og "Begyndelser" af Jeanette Nordahl.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev "Flugt" nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentarfilm.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 20:34

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Putin-kritisk dokumentar giver dansk Oscar-håb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek