Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 21/03/2026 - 10:30

Iran melder om nyt angreb på vigtigt atomanlæg ved Natanz

På atomanlægget i Natanz beriges uran, som USA og Israel mistænker skal bruges til at udvikle atomvåben.

Af: /ritzau/

USA og Israel har lørdag morgen angrebet et af Irans vigtigste atomanlæg, som ligger ved byen Natanz.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Anlægget blev også angrebet af USA i juni sidste år, ligesom der 2. marts også var meldinger om, at anlægget var blevet ramt i et angreb.

I anlægget ved Natanz bliver der beriget uran, som USA og Israel mistænker skal bruges til udvikling af atomvåben.

Der er tale om et underjordisk anlæg.

Ifølge Tasnim er der ikke meldinger om radioaktivt udslip efter angrebet, og indbyggerne i området er ikke i fare, lyder det.

Natanz ligger cirka 250 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek