Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2026 - 19:54

Syv måneder gammelt barn er fundet i god behold

Politiet oplyser, at det har fundet barn på syv måneder, efter at barnevogn med barn blev stjålet i Haderslev.

Af: /ritzau/

Politiet har fundet et barn på syv måneder i god behold, efter at en barnevogn med barnet blev stjålet i Haderslev.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet skriver, at en gerningsmand er anholdt i sagen.

Barnevognen med barnet i blev stjålet omkring klokken 18 fra Haderslev midtby.

Efterfølgende blev barnevognen fundet tom.

Herefter meddelte politiet, at vidner havde set en mand gå med barnevognen mod Gravene i Haderslev og videre mod Inderdammen.

Barnevognen blev fundet tom på Storegade, som ligger tæt på både Gravene og Inderdammen.

Ole Aamann, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, har fortalt til Ekstra Bladet, at den tomme barnevogn blev fundet omkring en kilometer fra det sted, hvor den var blevet stjålet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek