Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/04/2023 - 08:00

Medina er blandt artisterne på årets Grøn-turné

Koncertturnéen Grøn tilføjer yderligere to artister til touren, der kan opleves fra 20. til 30. juli.

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Når Grøn løber af stablen i slutningen af juli, bliver det med en af de mest kendte popnavne herhjemme.

For Medina bliver en af de artister, der kommer til at optræde på turnéen.

Det annoncerer Grøn i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til at komme rundt med hele holdet. Jeg glæder mig til at danse igen, og jeg glæder mig til at komme hjem på Grøn, siger Medina.

Sangerinden er kendt for sange som "Jalousi", "For Altid" og "Kun For Mig". Det er syvende gang hun optræder på Grøn.

Hun er ikke det eneste nye navn, der er blevet tilføjet til musikprogrammet.

Publikum får også mulighed for at opleve rapperen Artigeardit, som altså også tager del i turnéens 40-års fødselsdag. Det er første gang, at han kan opleves på Grøn.

Rapperens seneste album, "Længe Leve" udkom tidligere på året, og han har lavet musik med blandt andre kollegaen Kesi.

- Jeg vil fejre Grøns 40 år ved at give den fuld gas på scenen og sørge for, at alle har en fest.

- For mig betyder Grøns plads til forskelle, at der er mangfoldighed, og at der er plads til at være følsom, festlig og alting på én gang, siger han.

Siden begyndelsen af 1983 har Grøn Koncert eksisteret, og det har vokset sig større og større. I 2017 skar arrangørerne den sidste del af navnet og kalder sig nu bare Grøn.

Det er Tuborg og Muskelsvindfonden, der står bag koncertturnéen. Overskuddet fra koncerterne går til fondens arbejde.

Med Medina og Artigeardit har turnéen tilføjet yderligere to artister til plakaten.

Det var i forvejen annonceret, at MØ, Saveus, Aqua og Benjamin Hav også skal spille.

Grøn-touren begynder i Tårnby 20. juli. Herefter fortsætter den i Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og slutter af i Valby 30. juli.

I anledning af 40-års fødselsdagen spiller Suspekt desuden i Parken i København 15. september.

/ritzau/

Santa Fe, 31/07/2025 - 05:30

Dommer afviser Baldwins søgsmål mod anklager fra sag om uagtsomt manddrab

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Grundet manglende fremskridt har dommer afvist Baldwins søgsmål mod anklagere i sag om filmen "Rust".

En dommer i den amerikanske delstat New Jersey har natten til torsdag afvist et søgsmål, som skuespiller Alec Baldwin i januar indgav mod flere af statens anklagere og en ansat ved politiet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet var rettet mod anklageren Kari Morrissey, som rejste en sag mod Baldwin for uagtsomt manddrab, efter at en filmfotograf blev skudt og omkom under optagelser til filmen "Rust" i 2021.

Også de første specialanklagere på sagen, Andrea Reeb og Mary Carmack-Altwies, og en ansat ved politiet var der lagt sag an imod.

I søgsmålet blev de tre anklagere og den ansatte ved politiet beskyldt for uberettiget retsforfølgelse og krænkelse af de amerikanske borgerrettigheder.

Dommer Casey Fitch afviste sagen med begrundelse om, at der ikke var sket større fremskridt i sagen i løbet af de seneste 180 dage.

Baldwin - og sagens øvrige parter - har 30 dage, hvor de kan anmode om at få sagen genoptaget.

Skuespillerens advokat er natten til torsdag ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' henvendelse om en kommentar.

I juli frafaldt tiltalen mod Baldwin. Det skete, efter at en dommer havde afgjort, at anklagere og politiet tilbageholdt beviser i sagen.

Specifikt skulle politiet have beslaglagt en række patroner for at bruge dem som beviser i sagen.

Men politiet oplyste angiveligt hverken om beslaglæggelsen i sagsdokumenterne eller over for Baldwins forsvarsadvokater.

Under optagelserne i 2021 pegede Baldwin med en pistol, som han ikke troede, var ladt, har han forklaret.

Der blev affyret et skarpt skud. Det dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza. 67-årige Baldwin var filmens hovedrolleindehaver og producent.

Skarpe skud er forbudt under filmoptagelser, og Baldwin har forklaret, at det ikke var hans ansvar som skuespiller at holde styr på det.

I 2024 blev den våbenansvarlige på filmproduktionen, Hannah Gutierrez-Reed, idømt halvandet års fængsel for at have forvoldt en anden persons død. Hun blev prøveløsladt i maj efter at have afsonet 13 måneder, skriver mediet CBS.

/ritzau/

Læs Mere >>

Santa Fe, 31/07/2025 - 05:06

Dommer afviser Baldwins søgsmål mod anklager fra sag om uagtsomt manddrab

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Grundet manglende fremskridt har dommer afvist Baldwins søgsmål mod anklagere i sag om filmen "Rust".

En dommer i den amerikanske delstat New Jersey har natten til torsdag afvist et søgsmål, som skuespiller Alec Baldwin i januar indgav mod flere af statens anklagere og en ansat ved politiet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet var rettet mod anklageren Kari Morrissey, som rejste en sag mod Baldwin for uagtsomt manddrab, efter at en filmfotograf blev skudt og omkom under optagelser til filmen "Rust" i 2021.

Også de første specialanklagere på sagen, Andrea Reeb og Mary Carmack-Altwies, og en ansat ved politiet, var der lagt sag an imod.

I søgsmålet blev de tre anklagere og den ansatte ved politiet beskyldt for uberettiget retsforfølgelse og krænkelse af de amerikanske borgerrettigheder.

Dommer Casey Fitch afviste sagen med begrundelse om, at der ikke var sket større fremskridt i sagen i løbet af de seneste 180 dage.

Baldwin - og sagens øvrige parter - har 30 dage, hvor de kan anmode om at få sagen genoptaget.

Skuespillerens advokat er natten til torsdag ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' henvendelse om en kommentar.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 10:00

FAKTA: Pasta

* Mens coronapandemien rasede i Danmark, og supermarkederne blev hamstret for toiletpapir, så var det en helt anden varer, der var på høj kurs i Italien. Det var nemlig pasta, italienerne kæmpede om at få købt.

* Der findes over 300 forskellige pastaformer med mere end 1300 forskellige navne.

* Spaghetti og lasagne er de to mest populære pastatyper.

* Generelt fordeler pasta sig på fire kategorier: langpasta, båndpasta, kort formet pasta og fyldt pasta.

* På en gennemsnitlig dag spiser én ud af ti pasta til aftensmad i Danmark.

Kilder: MarketWatch, Coop Analyse 2019 og Pastella.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 10:00

Tjek kogetid og tilsætningsstoffer når du vælger din pasta

Liz Hafalia/Ritzau Scanpix

Mamma mia, hvor er der mange pastaer i supermarkedet. Hvilken bør man vælge at putte i indkøbsvognen? Her er få gode råd til at gøre betænkningstiden kortere.

Pasta er populært i Danmark. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af ti pasta til aftensmad herhjemme. Det viser tal fra Coop Analyse. Men hvordan vælger man den bedste pasta, når der er flere hundrede slags at vælge imellem?

Et af de områder man kan kigge på ved tørret pasta, er kogetiden. Det fortæller journalist og forfatter til bogen "Håndlavet pasta", Sofie Borbiconi.

- Man skal vælge en pasta, der har lang kogetid, fordi det er et tydeligt tegn på, at de ude på fabrikkerne ikke har tørret pastaen ved for høje temperaturer. Pastaen er behandlet mere nænsomt, og det betyder, at den har lettere ved at absorbere saucen, siger hun.

Man kan derfor heller ikke altid stole på henvisningerne på poserne med pasta, da det kan variere, hvor præcise de er.

- Hvis der står på posen, at det skal koge 13 minutter, og det i virkeligheden skal koge 15 minutter, så er det kun et godt tegn. Det betyder, pastaen er tørret over længere tid og på en mere naturlig måde, siger hun.

Riccardo Lara, der er kok og medejer af pastaforretningen Laminata anbefaler, at man køber frisk pasta fra mindre producenter, eventuelt steder, hvor der specialiseres i pasta. Disse steder er man mere sikker på pastaens kvalitet.

- Man bør finde pasta med få og simple ingredienser og uden tilsætningsstoffer for at undgå ultraforarbejdede produkter, siger han.

Et godt tip er også at tjekke efter udløbsdatoen på frisk pasta. Det er dog andre briller, man skal tage på, end man plejer.

- En kortere udløbsdato er et godt tegn, da det betyder, at producenten har brugt færre eller ingen tilsætningsstoffer. Hvis man for eksempel finder ravioli, der udløber om en måned, er der højst sandsynligt tilsat bindemiddel og tilsætningsstoffer, siger han.

Det sidste råd fra Riccardo Lara er, at man skal gøre sig en ekstra overvejelse, inden ingredienserne ryger i indkøbsvognen.

- Jeg anbefaler generelt at gå efter økologiske produkter for at undgå pesticider, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek