København, 25/07/2026 - 19:31
Macron forsikrer genopbygning af nedbrændt Sydfrankrig
Frankrigs præsident er lørdag på sociale medier, hvor han blandt andet takker brandfolk ved naturbrande.
Af: /ritzau/
De nedbrændte områder i det sydvestlige Frankrig vil blive genopbygget.
Det forsikrer den franske præsident, Emmanuel Macron, i et opslag på Instagram.
- Vi vil genopbygge, vi vil reparere, og vi vil være til stede, så længe det er nødvendigt.
Præsidenten takker desuden blandt andre landets brandfolk, militær og politi samt landmænd, som "uophørligt bekæmper brandene".
- I disse timer, hvor flammerne sætter vores land på en hård prøve, viser Frankrig sit sande ansigt: et forenet folk, der står sammen, skriver Macron.
Naturbrandene i området er de mest omfattende, som hidtil har ramt landet.
RITZAU




