Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/03/2024 - 08:00

Lars Ranthe: Jeg er blevet en mere taknemmelig og ydmyg mand

Lars Ranthe var i begyndelsen af 40'erne, da han første gang trådte ind på "Badehotellet". Om et halvt års tid fylder den kendte skuespiller 55 år.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Efter ti sæsoner lukker TV 2 dørene til "Badehotellet".

Lars Ranthe har været med i samtlige afsnit siden premieren tilbage i 2013.

- Det har været magisk, lyder det fra ham.

- Det bliver det, der kommer til at stå som hjørnestenen i mit liv som skuespiller, siger han og fortsætter:

- Der er selvfølgelig andre projekter, jeg også har været utroligt glad for. Men "Badehotellet" er bare uomtvisteligt så stort i omfang og i succes, så det er noget, der er i mit hjerte resten af livet.

Lars Ranthe var i begyndelsen af 40'erne, da han første gang trådte ind på "Badehotellet" som grosserer Madsen, der altid har øje for en god forretning, især hvis han kan stoppe lidt ekstra ned i inderforet uden for referat.

I dag er Lars Ranthe 54 år.

- Jeg er jo blevet en mere moden mand og har fået lov at arbejde en masse. Jeg har udviklet mit talent enormt meget, og "Badehotellet" har været en stor og vigtig del i forhold til det, siger han og fortsætter:

- Så jeg er blevet en mere taknemmelig og ydmyg mand. Også fordi der er noget rart i at opnå sine drømme, for så kan man slappe en lille smule mere af.

Lars Ranthe blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1998. Ti år efter fik han sit store gennembrud i DR's søndagsdrama "Sommer".

Tre år senere var det på filmlærredet, at han for alvor brændte igennem med portrættet af virkelighedens revystjerne Kjeld Petersen i storfilmen "Dirch", som havde premiere i 2011. En præstation, der indbragte Lars Ranthe en robertpris og en bodilstatuette.

To år efter havde "Badehotellet" premiere.

- Nogle gange kan man være så enormt optaget af at ville nå noget, at man ikke rigtig mærker så meget, fordi man bare gerne vil fra A til B. Men når man så når derhen, så er der jo tid til eftertanke og fordybelse, siger Lars Ranthe.

- Det synes jeg, jeg har fået lov til at gøre. Det synes jeg også, det bærer præg af i de ting, jeg laver nu - et større mod, en større fordybelse i de roller, jeg går ind i, større taknemmelighed og ydmyghed. Så jeg er utroligt glad for at have fået lov til at lave "Badehotellet". For mig har det også været en uddannelse i at få lov at spille lidt større.

Stilen i "Badehotellet" - for grosserer Madsens tilfælde høj cigarføring og store armbevægelser - havde en anden spændvidde, end man ellers ofte så på film og tv.

- Vi kom jo fra sådan et mumle-helvede, et 20 år langt dogme-mumle-helvede, som var skønt på alle mulige leder og kanter. Men det var, som om der var noget fra teatret, vi ikke rigtig kunne overføre. Noget med at bruge stemmen og kroppen, synes jeg.

- Der har "Badehotellet" også været med til at bygge bro mellem naturalismen og det lidt mere teatralske, som filmbranchen også har brug for, siger Lars Ranthe.

Det blev dog misforstået i begyndelsen af "Badehotellet". Især anmelderstaben sablede serien ned og kaldte den overgearet og overspillet.

- Jeg har hele tiden syntes, det kunne noget, fordi jeg syntes, vi prøvede at genopfinde folkekomedien, som jo er en del af det danske DNA, siger Lars Ranthe.

Han var faktisk forundret over reaktionen fra dem, der kaster stjerner efter serier som "Badehotellet".

- Det var, som om de måske ikke forstod, hvad det var, vi gjorde. At der var et ekstra lag på, og at vi godt selv vidste, at vi spillede på den måde. Men heldigvis var det vigtigste ikke anmelderne. Det er publikum. Og de elskede det fra starten, siger Lars Ranthe og fortsætter:

- Vi blev lidt kede af det først, men publikums kærlighed til os har fyldt vores hjerter med stolthed og glæde og gav os modet til at trykke på speederen og fortsætte ned ad den vej, vi var startet på. Og så er det jo bare vokset. Og man kan sige: De kritiske stemmer er også mere eller mindre forstummet.

Tiende sæson af "Badehotellet" får premiere på TV 2 og TV 2 Play søndag den 3. marts.

/ritzau/

København, 03/04/2025 - 10:52

Royal Run skifter startområde og målfelt i hovedstaden

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Kongens Nytorv bliver startområde, og Kolonnaden ved Amalienborg bliver målfelt ved Royal Run i København.

Startområdet til årets Royal Run i hovedstaden er ændret fra Nyhavnsbroen til Kongens Nytorv.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Her kan de 45.000 deltagere, der har tilmeldt sig løbet, se frem til "en stemningsfuld og mere rummelig startzone", lyder det fra arrangørerne.

- Det nye startområde på Kongens Nytorv giver gode rammer for både deltagere og publikum, og det bidrager til et bedre flow i gaderne omkring start og mål, siger administrerende direktør i Sparta Dorte Vibjerg.

Det er Sparta, der arrangerer Royal Run i København og på Frederiksberg.

Målområdet er som tidligere år Amalienborg, men målstregen er rykket til den historiske passage, Kolonnaden, der forbinder Christian IX's Palæ og Christian VII's Palæ.

Det vil ifølge arrangøren give deltagerne "en endnu mere spektakulær målgang".

Kolonnaden blev opført i 1794, så kongen og kronprinsen dengang ubesværet kunne bevæge sig mellem de to palæer uden at skulle udendørs.

- At komme i mål i disse historiske omgivelser bliver en stor oplevelse, hvor man kan fornemme historiens vingesus og nyde de sidste meter i de smukke rammer, siger Dorte Vibjerg.

Der er solgt 45.000 startnumre til Royal Run i København/Frederiksberg.

Samlet set er der solgt 97.500 startnumre til alle Royal Run-løbene, og det er ifølge arrangøren deltagerrekord.

Løbet finder sted anden pinsedag, mandag 9. juni 2025, i byerne København/Frederiksberg, Korsør, Viborg, Horsens og Ribe.

Alle steder meldes udsolgt, fremgår det af hjemmesiden Royalrun.dk.

Det første Royal Run blev afholdt i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Motionseventet arrangeres af idrætsvisionen "Bevæg dig for livet" i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/04/2025 - 10:25

Ny sæson af Korpset bliver uden Thomas Rathsack

To tidligere frømænd og to tidligere jægersoldater pisker 14 almindelige danskere igennem et benhårdt program inspireret af deres egne optagelsesprøver.

En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

FAKTA: Det viser analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

Gode kolleger har betydning for din sundhed: Det kan du selv gøre

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dine relationer på arbejdet kan spille en rolle for din sundhed. Du kan selv forsøge at bidrage til et bedre arbejdsmiljø, men det kan ikke stå alene.

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek