Spanien vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager.

Det oplyser den spanske tv-station RTVE, som har ansvaret for at vælge landets deltager til sangkonkurrencen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Spanien er et af flere europæiske lande, der kommer med en sådan udmelding.

Irland, Slovenien, Island og Holland har også truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Det er dog det første af de såkaldte "big five"-lande, som bidrager mest økonomisk til arrangementet.

På grund af deres store bidrag kvalificerer Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien sig automatisk til konkurrencen.

European Broadcasting Union (EBU), arrangøren af sangkonkurrencen, vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Hvis EBU beslutter at beholde den israelske public service-station KAN som deltager, "vil RTVE være nødt til at gennemføre truslen om at trække sig fra konkurrencen for første gang i historien".

Sådan lyder en erklæring fra den spanske tv-station ifølge AFP.

Beslutningen kommer, dagen efter at Spaniens kulturminister, Ernest Urtasun, sagde, at Spanien bør boykotte begivenheden, hvis Israel deltager, på grund af Israels ødelæggende militæroffensiv i Gaza.

/ritzau/AFP

Den norske prinsesse Märtha Louise og den selverklærede shaman Durek Verretts medvirken i en ny Netflix-dokumentar er et brud på parrets aftaler med resten af det norske kongehus.

Det skriver det norske kongehus i en udtalelse til nyhedsbureauet NTB.

- Alle mennesker bør have ret til at fortælle deres egen historie. Det gælder også for prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. Samtidig ønsker kongehuset et tydeligere skel mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts virksomhed og kongehuset, lyder det.

Tirsdag er en ny dokumentar om Märtha Louise og Verretts bryllup og forhold udkommet på Netflix. Den har fået titlen "Rebel Royals: An Unlikely Love Story".

Dokumentaren er lavet af instruktøren bag "Tiger King"-dokumentarserien fra 2020.

"Rebel Royals"-dokumentaren filmer blandt andet ved Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.

Her havde den øvrige norske kongefamilie frabedt sig at blive filmet af dokumentarholdet.

Alligevel indgik der optagelser af kronprins Haakon fra brylluppet få dage før udgivelsen.

Dem har Netflix nu fjernet, efter at det norske kongehus henvendte sig, skriver NRK.

Kongehuset gentager i udtalelsen til NTB, at man ikke ønsker på nogen måde at bidrage til dokumentarfilmen.

Märtha Louise har en aftale med sin far, den norske kong Harald, om, at hun ikke må bruge sin prinsessetitel kommercielt.

I en udtalelse, som prinsesse Märtha Louises manager har sendt til det norske nyhedsbureau NTB, erkender Märtha Louise og hendes mand, at der er dele af dokumentaren, der går for langt i forhold til deres aftaler med kongehuset.

- I eftertiden er der uden tvivl ting, som vi ville ønske, at vi havde håndteret anderledes. Vores fokus nu er på at tage ansvar og sikre, at vi kommer videre på en konstruktiv måde, lyder det.

Parret understreger samtidig, at de ikke har haft kreativ kontrol over dokumentaren. Det er udelukkende instruktøren, Rebecca Chaiklin.

Adskillelsen mellem prinsessen og Verretts virksomhed og kongehuset vil være et tema for de samtaler, man nu skal have, skriver kongehuset.

/ritzau/

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/