Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/04/2024 - 08:00

Badehotellets hr. Aurland: Vi blev hånet lidt i starten

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard beskriver "Badehotellet" som noget helt usædvanligt og ekstraordinært.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Skuespilleren Peter Hesse Overgaard var i et helt andet ærinde, da han var forbi producenten af "Badehotellet" for over ti år siden.

Bag producenten hang der et tre meter langt stykke papir med skitser på.

- Hvad er det?, spurgte Peter Hesse Overgaard og pegede på papiret.

- Jamen, vi skal i gang med en tv-serie, der hedder "Badehotellet", der skal foregå på et badehotel oppe ved Vesterhavet.

Peter Hesse Overgaard blev straks betaget.

- Jeg tænkte bare: "Hold da kæft, det kunne jeg godt tænke mig at være med i", genfortæller Peter Hesse Overgaard nu.

Det er mere end et helt årti siden.

"Badehotellet" fik premiere tilbage i 2013, og dengang var det slet ikke planen eller troen, at serien ville strække sig så længe.

Peter Hesse Overgaard var i Indien på premieredagen og læste anmeldelserne fra distancen.

- Jeg tænkte bare: "Det var det. Det skal der vist ikke laves mere af".

Spillestilen i "Badehotellet" var inspireret af lystspil, og det blev vurderet som karikeret og overspillet.

- Men så ringede producenten til mig dernede i Indien og sagde: "Ja, vi har ikke fået så gode anmeldelser. Men vi har haft et fantastisk højt seertal, og folk har været glade for det, de har set, så vi fortsætter". Og så tænkte jeg: "Det er skønt, sådan skal det være" og tog hjem, fortæller Peter Hesse Overgaard.

- Jeg tror også, der skete sådan en vi-skal-sgu-nok-vise-dem!, lyder det fra den 69-årige skuespiller.

I serien spiller han Hjalmer Aurland, der er kontorchef i Undervisningsministeriet og hver sommer ferierer ved Vesterhavet. Men han kan aldrig slippe arbejdet helt og hengive sig til strandstolen og har pakket sin radio med ned i kufferten for at følge med i verdens gang.

Han er så optaget af storpolitik, at han gennem de første sæsoner ikke opdager bedraget fra sin hustru, spillet af Cecilie Stenspil, der har en affære med Edward Weyse, en af hotellets øvrige gæster, spillet af Jens Jacob Tychsen.

Han ænser heller ikke stuepigen Otilia - spillet af Merete Mærkedahl - og hendes talrige tilnærmelser. De deler samme interesser, men hr. Aurland har kun bekymringer i hovedet.

- Vi kunne mærke publikumsbegejstringen, hvor vi kom og gik, og følte lidt, at nogle af anmelderne ikke rigtigt havde forstået, at der kom noget nyt - en ny måde at fortælle på - og det var meningen, at det var, som det var. Det var ikke en fejl. Det var helt overlagt alt sammen, siger Peter Hesse Overgaard.

- Det gav også et sammenhold på holdet, at vi sagde: "Det skal blive løgn! Vi skal nok vise, at det har en idé bag sig. Vi tror på det, og vi vil fortsætte for fuld kraft".

Peter Hesse Overgaard har heller ikke på noget tidspunkt overvejet, om han skulle stoppe i serien.

- Slet, slet, slet ikke, understreger skuespilleren.

- Vi blev jo hånet lidt i starten, også blandt kolleger, der syntes, at det her - "Badehotellet" - var da noget mærkeligt noget. Men det overkom vi, siger han.

- Når man går i gang, så går man jo bare 100 procent ind i det og giver den alt, hvad den skal have. Så det var ikke sådan, at vi blev glædesløse eller mistede modet - på noget tidspunkt. Det har jeg slet ikke følt.

Det er da også blevet til ti sæsoner, som er blevet hædret med flotte seertal og publikumsbestemte priser. Men nu lukker "Badehotellet", og Peter Hesse Overgaard har afsluttet en epoke i sin karriere.

- Det skulle jo komme. Men det er da lidt vemodigt. Det bliver det helt sikkert også her til april, hvor vi plejede at gå i gang, siger han.

- Det tror jeg, fordi det har været en usædvanlig god produktion og usædvanligt godt styret og tilrettelagt. Og så har vi været heldige at have så godt et hold af folk, der har været så glade for hinanden, både skuespillere imellem, filmholdet imellem og skuespillerne og filmholdet imellem, fortæller han.

- Det kan man jo også se ved, at der er så mange, der har været med i så mange år.

Skuespilleren, som fylder 70 år i maj, har været en del af dansk scenekunst siden slutningen af 70'erne.

Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984. Han fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

Derudover er Peter Hesse Overgaard efter årtusindskiftet kendt fra roller i serier som "Rejseholdet", "Arvingerne" og "Krøniken".

Hvad Peter Hesse Overgaard skal kaste sig over nu, ved skuespilleren endnu ikke.

- Nu er der en pause, og så må jeg se, hvad der kommer, siger han.

- Sådan har det jo altid været. Men det her kommer nok ikke igen med en produktion på ti år. Det tror jeg ikke. Det er helt ekstraordinært.

"Badehotellet" kan ses på TV 2 og TV 2 Play hver søndag.

/ritzau/

København, 13/09/2024 - 07:30

Superstjernen Sidse Babett Knudsen

* 55-årige Sidse Babett Knudsen blev uddannet fra den private skuespillerskole Théàtre de L'Ombre i Paris i 1990.

* Hun debuterede i Jonas Elmers "Let's Get Lost", som indbragte hende en Robert-pris og en Bodil-statuette.

* Det helt store gennembrud fik hun i 1999 i Susanne Biers nyklassiker "Den eneste ene" med replikker som "Bare ærgerligt, Sonny-boy" og "Du lugter af løg".

* I 2010 skete et stort skifte i hendes karriere, da hun fik rollen i DR-dramaet "Borgen" som statsminister Birgitte Nyborg. Her fik udlandet virkelig øjnene op for den danske stjerneskuespiller.

* Hun har medvirket i store Hollywood-produktioner som "A Hologram for the King" og "Inferno", begge over for Tom Hanks, og i serien "Westworld", der havde superstjerner som Anthony Hopkins og Ed Harris på rollelisten.

* Sidste Babett Knudsen har også udmærket sig i fransk film.

* I 2016 modtog Sidse Babett Knudsen den franske filmpris César for Bedste Kvindelige Birolle i "Hermelinen".

* Sidse Babett Knudsen er desuden ridder af den franske kunst- og litteraturorden L’Ordre des Arts et des Lettres.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/09/2024 - 07:30

Sidse Babett benovet: Exceptionelt lykkelig udfordring

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det har været en fængslende oplevelse for den erfarne skuespiller Sidse Babett Knudsen at medvirke i det nye drama "Vogter", som får flotte roser.

Justitia er retfærdighedens gudinde i den romerske mytologi.

Hun er ofte afbilledet med et sværd i den ene hånd - symbolet på magt - og en balancevægt i den anden - repræsentationen af retfærdighed.

Hun afbilledes undertiden også med bind for øjnene - alle er lige for loven, og Justitia dømmer blindt og upartisk.

Men hvad sker der, hvis man fjerner bindet og ser den dømte direkte i øjnene? Det gør fængselsbetjenten Eva i skikkelse af Sidse Babett Knudsen i dramaet "Vogter", der får dansk biografpremiere 12. september. En rolle, som instruktør Gustav Möller har skrevet til den erfarne skuespiller.

- Jeg er virkelig taknemmelig over, at sådan en ung mand med så stort et potentiale og så meget talent og musikalitet vælger, at det skal være en midaldrende kvinde, der skal spille hovedrollen i hans fængselsfilm, frem for det mere nærliggende: At en ung mand vælger nogle andre unge mænd, siger 55-årige Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Jeg synes, det er virkeligt spændende, og det har inspireret mig. Det er enormt kreativt og konstruktivt. Det er en helt anden verden, en helt anden genre, end jeg har prøvet før, og det lokkede mig meget.

"Vogter" er indspillet i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund.

Selv om Sidse Babett Knudsen spiller fåmælt, forpint og fanget i de autentiske omgivelser, har Sidse Babett Knudsen følt sig fri.

- Nu er jeg ikke en, der tager specielt meget arbejde med hjem i forhold til at blive påvirket, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig får jeg en indsigt, og selvfølgelig er det med til at udvide mit univers. Men fordi det var så exceptionelt lykkeligt at lave den her film, er det mere skuespilleren Sidse, der har taget noget med derfra.

Hun beskriver arbejdet som meget, meget lykkeligt.

- Gaven er jo, at når billedet, scenografien og alt det udenom er hårdt og gråt og klaustrofobisk, skal jeg jo være det levende menneske i det, fortæller hun.

- Jeg var lige så levende, som hvis vi havde været udendørs på en eng, og jeg hoppede og dansede rundt. Det er den samme livsenergi - den har bare nogle andre farver.

Sidse Babett Knudsen er uddannet skuespiller fra Théâtre de l'Ombre i Paris i 1990.

Efter optrædener på teatret og småroller i serier som "Taxa" og "Charlot og Charlotte" spillefilmsdebuterede Sidse Babett Knudsen i Jonas Elmers "Let's Get Lost" i 1997, og den præstation indbragte hende både en Robert-pris og en Bodil-statuette.

Det helt store gennembrud kom to år efter i Susanne Biers nyklassiker "Den eneste ene".

I 2010 skete et stort skift i Sidse Babett Knudsens karriere, efter hun fik rollen som toppolitikeren Birgitte Nyborg i DR-dramaet "Borgen".

Udlandet fik for alvor øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der begår sig på både flydende fransk og flydende engelsk, og det har bragt hende over for rutinerede Hollywood-stjerner som Tom Hanks, Ed Harris og Anthony Hopkins.

Nu er hun atter tilbage på sit modersmål og står i "Vogter" over for rutinerede navne som Dar Salim, Jacob Lohmann og Marina Bouras.

Men helt centralt for filmen er det autodidakte danske skuespiltalent Sebastian Bull.

Hun havde aldrig mødt eller set ham, før de stod over for hinanden til en casting.

- Det klikkede bare. Der var bare tillid, fortæller Sidse Babett Knudsen.

- Det er noget, man ikke kan tale eller tænke sig frem til. Det var meget mere instinkter og intuition - ligesom to fangede dyr, der møder hinanden.

I filmen spiller Sebastian Bull den hårdt kriminelle Mikkel, der anbringes i det fængsel, hvor Sidse Babett Knudsens fængselsbetjent, Eva, arbejder, dømt for mordet på hendes søn.

Uden at afsløre sin sorg beder den forpinte moder om at blive overflyttet til afdelingen, hvor hendes søns morder afsoner.

Eva kæmper med Justitias sværd i den ene hånd og balancevægten i den anden.

Spørgsmålet er, om det civiliserede - rehabiliteringen - kan sameksistere med det ens egen retsfølelse - straffen.

- Vi straffer kriminelle handlinger, både for at beskytte samfundet, det civiliserede, men også fordi man som menneske instinktivt vil have, at de skal have det hårdt - "hvis der er en mand, der har voldtaget min søster, så skal han satme også lide for det bagefter", siger Sidse Babett Knudsen.

- Jeg synes, at universet i filmen tillader en undersøgelse: Vi fortæller ikke, hvem der har ret, og hvem der er forkert. Det er meget mere et spændingsforhold, som forhåbentlig gør filmen mere uforudsigelig.

"Vogter" har dansk biografpremiere 12. september.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/09/2024 - 10:00

FAKTA: Forbrug ved forskellige hastigheder

* FDM har testet rækkevidden på benzinbilen VW Golf Variant 1.4 TSI Trendline fra 2012 og elbilen Hyundai Ioniq 5 fra 2021, når de kører henholdsvis 110 og 130 kilometer i timen.

* Benzinbilen kører 17,2 kilometer per liter med en hastighed på 110 kilometer i timen.

* Hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året i benzinbilen, bruger den 767,5 liter benzin om året. Med en literpris på 14,49 kroner bliver den årlige udgift 11.121 kroner.

* Hæver man hastigheden til 130 kilometer i timen, kører bilen 14,4 kilometer per liter. Den kortere rækkevidde svarer til en årlig ekstra udgift på 2162 kroner.

* Elbilen har tilsvarende en kortere rækkevidde i testen, når den kører 130 i stedet for 110 kilometer i timen. Den højere hastighed koster 851 kroner mere årligt, hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året.

Kilde: FDM.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/09/2024 - 10:00

Så mange penge kan du spare ved at lette foden fra speederen

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Højere hastighed øger en bils brændstofforbrug. Den årlige besparelse i udgifter til brændstof kan være flere tusinde kroner, viser beregninger fra FDM.

Har du tænkt over, hvor mange penge du egentlig kan spare ved at tage lidt af farten på motorvejen?

En hel del, viser beregninger, som bilejernes interesseorganisation, FDM, har lavet for Ritzau.

Den årlige besparelse på udgifter til brændstof kan være flere tusinde kroner.

De seneste år er bilernes hastighed faldet på vejene herhjemme, viser de seneste tal fra Vejdirektoratet.

Seks ud af ti adspurgte bilister har bevidst sænket hastigheden, svarer de i en ny rundspørge, som analyseinstituttet Verian har lavet for Vejdirektoratet.

Bilisterne er blevet mere opmærksomme på, at de kan spare penge ved at køre langsommere.

- Helt overordnet kan man sige, at højere hastighed giver mere vindmodstand, der kræver et højere energiforbrug, for at bilen kan opretholde hastigheden, siger Yasser Abaiji, som er teknisk konsulent hos FDM.

- I den seneste undersøgelse, vi har lavet, hvor vi har kørt henholdsvis 110 og 130 kilometer i timen i en benzinbil, var besparelsen i brændstof 16 procent.

Med en hastighed på 110 kilometer i timen kørte den testede bil 17,2 kilometer per liter. Men rækkevidden faldt til 14,4 kilometer per liter, da hastigheden blev skruet op til 130 kilometer i timen.

Hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året, svarer besparelsen på 16 procent til 2162 kroner årligt med en benzinpris på 14,49 kroner per liter. Det viser beregninger fra FDM.

FDM har lavet den samme test med en elbil. Den kørte 4,8 kilometer per kilowatt-time med en hastighed på 110 kilometer i timen.

Og med en højere hastighed på 130 kilometer i timen kørte elbilen 3,9 kilometer per kilowatt-time. Det er et fald på knap 19 procent, der årligt svarer til 851 kroner, hvis man dagligt pendler 60 kilometer 220 dage om året.

I beregningen er en kilowatt-time fratrukket refusion fastsat til 1,34 kroner.

- Man kan derfor med sikkerhed sige, at bilens hastighed har betydning for økonomien, siger Yasser Abaiji og tilføjer:

- Ud over hastighed har blandt andet også unødvendig vægt i bilen og dæktryk betydning for, hvor langt bilen kan køre på literen og per kilowatt-time.

Det er teknisk chef hos SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard enig i.

- Jo højere, dæktrykket er, jo mindre bliver rullemodstanden, så bilen bruger mindre brændstof, siger han.

Du kan typisk se i bilens instruktionsbog, hvad det rigtige dæktryk er for din bil.

Dæktrykket kan også stå på et klistermærke ved brændstofdækslet eller på dørfalsen, der er bilens ramme ved døren på førersiden.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek